Krav om erstatning for tab på lånefinansieret investering i Roskilde Bank aktier i april 2007 umiddelbart efter en emission.

Sagsnummer:411/2014
Dato:07-10-2016
Ankenævn:Vibeke Rønne, Peter Stig Hansen, Karin Sønderbæk, Troels Hauer Holmberg, Jørn Ravn
Klageemne:Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Krav om erstatning for tab på lånefinansieret investering i Roskilde Bank aktier i april 2007 umiddelbart efter en emission.
Indklagede:Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier i april 2007 umiddelbart efter en emission.

Sagens omstændigheder

Klageren var oprindelig kunde i et pengeinstitut P. I slutningen af 2006 besluttede han at overføre sit engagement fra P til Roskilde Bank.

Klageren har oplyst, at han i 2006 flyttede sammen med sin kæreste H, der ventede deres første barn. Da de skulle hæfte solidarisk for det andelsboliglån, som H havde optaget i Roskilde Bank, fandt han det lettere, at han og H samlede deres engagementer i samme bank. H var pædagoguddannet, og på daværende tidspunkt var han i arbejde og samtidig studerende, idet han endnu ikke var færdig med sin uddannelse.

Klageren har endvidere oplyst, at han og H i februar 2007 ønskede at købe nabolejligheden for at sammenlægge den med den andelslejlighed, som de boede i. De kontaktede Roskilde Bank med henblik på at få finansieret dette køb samt nogle forbedringer. Deres samlede andelsboliglån udgjorde herefter 1,4 mio. kr. Da de den 30. marts 2007 var i banken for at underskrive gældsbrevet, tilbød bankrådgiveren ligeledes klageren et aktielån til køb af aktier i Roskilde Bank. Han underskrev i den forbindelse et gældsbrev vedrørende et aktielån på 200.000 kr. i Roskilde Bank og aftalte med banken, at der skulle købes aktier i Roskilde Bank for beløbet.

Den 12. april 2007 erhvervede klageren 320 styk aktier i Roskilde Bank.

Af en udateret ”Investeringsprofil” for klageren, der ifølge det oplyste er udarbejdet den 11. januar 2008, fremgår, at klageren havde kendskab til både simple produkter såsom investering i aktier og tegningsretter på regulerede markeder, obligationer og investeringsforeningsbeviser og til mere komplekse produkter såsom aktier og tegningsretter - øvrige produkter, futures og terminer, optioner og SWAPS.

Det fremgår endvidere af investeringsprofilen, at klagerens nettoformue var 0-1 mio. kr., og at hans uddannelse var ”Cand.merc.aud Finansielle valgfag”. Det er angivet, at hans uddannelse/beskæftigelse havde relevans for investeringsprofilen. Risikovilligheden var mellem risiko svarende til tallet 7 på en skala fra 1-10, hvor 10 var høj risiko.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgik bl.a.:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne. …

3.2 Køb foretaget umiddelbart før eller umiddelbart efter kampagneperioderne

Der tilbydes erstatning til kunder, der opfylder betingelserne i punkt 2.1 og punkt 2.4, og som har foretaget køb af Roskilde Bank aktier gennem Roskilde Bank

2) … i uge 15-18 (9. april 2007 – 6. maj 2007), hvis det kan lægges til grund, (i) at kunden har modtaget bankens kampagnebrev og (for køb i uge 15-18) en opfølgning herpå eller tilsvarende anbefaling i forbindelse med kampagneperioden i 2007, og (ii) at kunden har købt aktier på baggrund heraf.

Af ovennævnte afgrænsning følger ligeledes, at køb foretaget i andre perioder eller på baggrund af anden anbefaling end de nævnte, ikke omfattes af forligsaftalen og således ikke af Finansiel Stabilitets tilbud om forligsmæssig løsning.

…”

Klageren blev ikke tilbudt erstatning i medfør af forligsaftalen, da hans aktiekøb blev foretaget umiddelbart efter kampagneperioden i 2007, og da han ikke havde modtaget et personligt rettet kampagnebrev.

Parternes påstande

Den 5. december 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning for aktiekøbet i april 2007.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han må betragtes som omfattet af forligsaftalen. Da han og H var i banken for at underskrive gældsbrevet vedrørende andelsboliglånet den 30. marts 2007, det vil sige under aktiesalgskampagnen, hang der plakater alle vegne, der afbildede Roskilde Banks aktiekurs med overskrifter om, hvor succesfuld banken havde været, og hvor stort et afkast aktien havde givet aktionærerne.

Efter han havde underskrevet gældsbrevet, faldt snakken mellem ham og rådgiveren på aktiekursplakaterne, og bankrådgiveren fortalte entusiastisk, hvor godt det gik for banken, og at kursen på aktierne bare steg og steg.

Klageren oplyste, at han og H ikke havde nogen frie midler til investering i aktier, da de teknisk set var insolvente, hvis man tog højde for deres SU-lån og kassekredit.

Uden at gennemgå deres generelle økonomiske forhold anbefalede rådgiveren ham at optage et aktielån på 200.000 kr. og oplyste samtidig, at det var fordelagtigt med optagelse af aktielån, da man fik fradrag i den personlige indkomst for renterne. Rådgiveren oplyste endvidere, at med Roskilde Banks succes ville det være en god investering og en mulighed for at tjene nogle lette penge. Alt dette skete på ca. 10-15 minutter, mens H læste og underskrev gældsbrevet vedrørende andelsboliglånet. På trods af en svag økonomi i husstanden uden frie midler, kom han ikke kun hjem med et andelsboliglån, men også med et aktielån på 200.000 kr.

Som det fremgår, tog han ikke selv initiativ til aktiekøbet. Aktiekøbet skete udelukkende på bankens initiativ.

Han optog aktielånet under aktiesalgskampagnen og aftalte samtidig med banken, at den skulle købe Roskilde Bank aktier til ham for lånebeløbet. Det skyldtes alene forsinket ekspeditionstid i banken, at aktiekøbet ikke blev foretaget i kampagneperioden, idet bankrådgiveren ringede og undskyldte for den forsinkede ekspeditionstid og lovede, at klageren kunne købe aktierne til kursen på aftaletidspunktet. Hans aktiekøb må derfor betragtes som omfattet af forligsaftalen. Subsidiært er han omfattet af forligsaftalens punkt 3.2 om køb umiddelbart efter kampagneperioden.

Han havde på købstidspunktet stort set ingen erfaring med investering i aktier. I en ung alder havde han købt 10 styk aktier i Brøndby IF. Herudover havde han aldrig købt eller solgt aktier. Generelt var hans kendskab til investeringer begrænset til det teoretiske gennem hans uddannelse, hvilket han oplyste til rådgiveren.

Banken overtrådte den dagældende investorbekendtgørelse og god skik bekendtgørelse, idet den ikke tog hans og H’s økonomi ved låneoptagelsen i betragtning. Den ydede ham heller ikke personlig rådgivning om fordelene og ulemperne ved investeringen og gennemgik ikke en investeringsprofil med ham.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afklaring af den eventuelle rådgivning, som blev givet i forbindelse med klagerens aktiekøb, vil kræve en vidneafhøring af klagerens tidligere bankrådgiver. Sagen bør derfor afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4, da sagen grundet usikkerhed om de faktiske oplysninger ikke er egnet til nævnsbehandling.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Finansiel Stabilitet anført, at banken bestrider, at aktiekøbet er sket indenfor kampagneperioden.

Aktiekøbet er heller ikke sket på bankens initiativ, idet det fremgår af klagen, at klageren selv henvendte sig i banken for at optage et andelsboliglån.

Banken har endvidere ikke handlet ansvarspådragende over for klageren. Klageren har modtaget tilstrækkelig rådgivning omkring risici ved køb af aktier. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at bankens rådgivning i forbindelse med aktiekøbene var ansvarspådragende. Det var ikke ansvarspådragende for banken at yde lån til aktiekøbene.

Klagerens aktiekøb er ikke omfattet af forligsaftalen med Forbrugerombudsmanden. Forligsaftalen er ikke udtryk for, at Roskilde Banks rådgivning om investering i almindelighed var ansvarspådragende, men vedrører alene bankens markedsføring i forbindelse med aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007. Klageren har ikke modtaget denne markedsføring. Bevisbyrden herfor påhviler klageren, og klageren har ikke løftet bevisbyrden.

Det fremgår af Retten i Roskildes dom af 20. marts 2012 (BS 8A-3726/2009) og af Københavns Byrets dom af 1. september 2015 (BS 41B-5969/2014), der er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 17. marts 2016 (B2100008), at bevisbyrden for, at der er modtaget utilstrækkelig rådgivning, påhviler klageren.

Dette følger også af Østre Landsrets dom af 25. februar 2014 (B 293/2013). Landsretten nåede her frem til, at selv om køberne kun havde modtaget en ret begrænset rådgivning fra banken om risici forbundet med låneoptagelsen og køb af Roskilde Bank aktier, idet emnet blot var blevet berørt, så var rådgivningen ikke i strid med kravene i § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

I foråret 2007 gennemførte Roskilde Bank en aktieemission med tegningsperiode fra den 12. marts 2007 til den 8. april 2007. Den 30. marts 2007 indgik klageren en aftale med banken om, at han optog et aktielån på 200.000 kr.

Den 12. april 2007 erhvervede klageren aktier i Roskilde Bank for låneprovenuet.

Det fremgår af forligsaftalen af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering.

Banken har oplyst, at klageren ikke er omfattet af forligsaftalen, da aktiekøbet er sket umiddelbart efter en kampagneperiode, og aktiekøbet ikke er sket på baggrund af et personligt kampagnebrev fra banken eller anden tilsvarende opfordring. Aktiekøbet er ikke sket på bankens initiativ, idet klageren selv henvendte sig i banken for at optage et andelsboliglån.

Klageren har anført, at aktiekøbet må betragtes som omfattet af forligsaftalen, idet der den 30. marts 2007 blev indgået aftale om et aktielån og et aktiekøb. Det skyldtes alene forsinket ekspeditionstid i banken, at aktiekøbet ikke skete i kampagneperioden. Aktiekøbet skete endvidere på Roskilde Banks initiativ, idet han på mødet i banken alene skulle underskrive et gældsbrev vedrørende et andelsboliglån, og han tog ikke initiativ til at investere i aktier i Roskilde Bank.

Ankenævnet finder det kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klageren at optage lån til køb af aktier i banken.

Tre medlemmer - Vibeke Rønne, Peter Stig Hansen og Karin Sønderbæk - udtaler herefter:

Vi finder, at lånefinansieringen ikke i sig selv kan føre til, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren. Det gælder uanset, at det efterfølgende er blevet forbudt for et pengeinstitut at tilbyde lån til køb af aktier i pengeinstituttet, jf. nu § 46 i lov om finansiel virksomhed.

Vi finder, at det som udgangspunkt påhviler klageren at godtgøre, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med aktiekøbet.

De forhold, som klageren har beskrevet i klagen fra 2014 om omstændighederne ved aktiekøbet, giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Da vi finder, at klageren ikke har godtgjort, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende, stemmer vi for ikke at give klageren medhold.

To medlemmer - Troels Hauer Holmberg og Jørn Ravn - udtaler:

Vi finder, at banken er erstatningsansvarlig. Vi lægger vægt på, at tilbuddet om lån til køb af Roskilde Bank aktier er en ekstrem risikofyldt aftale, at initiativet til aftalen kommer fra Roskilde Bank, og at Roskilde Bank havde en egen særlig økonomisk interesse i at sælge egne aktier, som ikke blev oplyst til kunderne, idet banken havde brug for kapital til at understøtte bankens kraftige vækst. Vi finder, at det strider mod branchekutyme at tilbyde kunder lånepakker til køb af egne aktier, og at Roskilde Bank ved sin mangelfulde rådgivning overtræder lovens regler om god skik. Resultatet understøttes af § 46 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter det er forbudt at tilbyde lån til køb af kapitalindskud i banker i form af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, ligesom forholdet i dag er forbudt ved lov som en direkte konsekvens af Roskilde Banks adfærd.

Vi stemmer derfor for at give klageren medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.