Indsigelse mod oprettelse af lånefinansieret ratepension.

Sagsnummer:541/2008
Dato:06-04-2009
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Bent Olufsen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ratepension - lånefinansieret
Ledetekst:Indsigelse mod oprettelse af lånefinansieret ratepension.
Indklagede:Ringkjøbing Landbobank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:



Indledning.

Denne sag vedrører, om Ringkjøbing Landbobank har pådraget sig et ansvar over for klageren i forbindelse med etablering af en lånefinansieret ratepension i 2006.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1984, er kunde i Ringkjøbing Landbobank.

Den 29. december 2006 underskrev klageren en kreditkontrakt med banken om en kassekredit med en kreditramme på 100.000 kr. Renten var variabel, for tiden 7 % p.a.

Samme dag underskrev klageren en aftale med banken om en ratepension, hvorpå klageren hvert år kunne indbetale et beløb, højst svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag, som i 2006 udgjorde 42.000 kr. I tilknytning til ratepensionsaftalen underskrev klageren en aftale med banken om PensionsFormuePleje.

Ligeledes samme dag, den 29. december 2006, blev der overført 42.000 kr. fra kreditten til ratepensionen.

Den 3. december 2007 blev der overført yderligere 43.100 kr. fra kreditten til ratepensionen.

I efteråret 2008, hvor gælden på kreditten var knap 100.000 kr., henvendte klageren sig banken om engagementet. Klageren oplyste, at han først nu var blevet opmærksom på, at han havde en gæld til banken i henhold til kassekreditten, og gjorde gældende, at banken havde ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med etableringen af engagementet.

Ved brev af 24. oktober 2008 tilbød banken pr. kulance en rentenedsættelse på klagerens boliglån under forudsætning af, at klagerens far påtog sig at kautionere for 200.000 kr. vedrørende klagerens samlede engagement.

Klageren afviste tilbuddet og anmodede om en akkordering af gælden på kassekreditten.

Ved brev af 28. oktober 2008 afslog banken at akkordere gælden, men tilbød at ophæve ratepensionen uden gebyrer med henblik på nedbringelse af gælden.

Parternes påstande.

Den 12. december 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Ringkjøbing Landbobank skal frafalde gælden i henhold til kassekreditten helt eller delvis.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning har pådraget sig et ansvar for gælden på kassekreditten.

Han ringede til banken for at høre, om der kunne "laves et eller andet", så han ikke skulle betale så meget i skat. Han fik at vide, at han skulle komme og skrive under på nogle papirer vedrørende en ratepensionskonto. Han underskrev papirerne uden at modtage egentlig rådgivning. Det eneste han forstod var, at pengene automatisk ville komme tilbage. Situationen var stresset, idet han havde aften- og natarbejde, ligesom der var travlhed i banken. Han var ikke klar over, at der blev etableret ny gæld, og han blev ikke informeret om, at overskydende skat skulle indbetales.

I efteråret 2008 blev han på baggrund af et kontoudtog klar over gælden på ca. 100.000 kr. Banken oplyste til hans overraskelse, at det var et lån, som han skulle betale tilbage, og at hans overskydende skat for 2006 og 2007 skulle være indbetalt på lånet.

Banken indrømmede at have begået fejl og tilbød en løsning, men afviste efterfølgende at have pådraget sig noget ansvar.

Han havde ikke noget kendskab til pensionsordninger og havde ingen interesse i at låne penge til at indbetale på en ratepension, som først kunne blive udbetalt 43 år senere. Han og hans kæreste har købt en fast ejendom og har meget andet at bruge penge til.

For 2006 fik han udbetalt 17.612 kr. i overskydende skat og for 2007 fik han udbetalt 24.317 kr. Disse beløb havde han regnet med, idet han på selvangivelserne havde undladt at anføre nogle fradrag, bl.a. for huslån.

Hvis engagementet ikke var blevet etableret, ville det have kostet ham ca. 7.000 kr. i skyldig skat for 2006 og ca. 2.000 kr. i 2007, hvilket ville have været at foretrække frem for en gæld på 100.000 kr.

Ringkjøbing Landbobank har anført, at ratepensionen og kreditten blev etableret efter aftale med klageren. Hvis klageren var i tvivl om indholdet af dokumenterne, kunne han have anmodet om en yderligere forklaring.

Af gælden på kassekreditten kan alene ca. 34.000 kr. direkte henføres til pensionsindbetalingerne. Den resterende del af gælden skyldes, at klageren anvendte skattefordelen ved pensionsindbetalingerne til andre formål end at nedbringe gælden, og at klageren har undladt at inddække rentetilskrivningerne på kreditten.

Pensionsindbetalingerne udgjorde henholdsvis 8,71 % og 7,56 % af klagerens lønindkomst i 2006 og 2007. En tommelfingerregel siger, at man skal indbetale 12 % af lønnen i 40 år for at opnå en pension på 2/3 af lønnen. Indbetalingerne stod således på ingen måde i misforhold til klagerens indkomst.

Klageren opnåede skattemæssigt optimalt udbytte af pensionsindbetalingerne.

Klageren har underskrevet kreditkontrakten, og gælden herpå fremgik af årsopgørelserne for såvel 2006 som 2007. Klageren kunne således ikke være ubekendt med, at pensionsindbetalingerne blev finansieret via kreditten.

Der er ikke begået fejl i rådgivningen, og der er dermed heller ikke grundlag for at yde erstatning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.  

Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.