Beløb indbetalt på lån ikke anset for ekstraordinært afdrag.

Sagsnummer:281/1999
Dato:16-02-2000
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Allan Pedersen
Klageemne:Udlån - ydelse
Udlån - løbetid
Ledetekst:Beløb indbetalt på lån ikke anset for ekstraordinært afdrag.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et beløb, der indbetaltes på klagernes lån hos indklagede, var et ekstraordinært afdrag.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev underskrevet af klagerne den 6. februar 1997 blev klagernes lån hos indklagede forhøjet med ca. 113.000 kr. til 275.000 kr. Lånet skulle afvikles med 3.800 kr. månedligt første gang 1. marts 1997. Lånets rente var p.t. 9,5% p.a. Ved uændret rente ville lånet være færdigbetalt pr. 1. marts 2006. Af gældsbrevets "almindelige bestemmelser" fremgår:

"4. regulering af ydelse

En forhøjelse af renten uden ændring af de aftalte betalinger kan medføre, at løbetiden for et lån forlænges. For at undgå det kan både De og banken kræve en forhøjelse af betalingerne, når renten forhøjes.

Omvendt kan en nedsættelse af renten uden samtidig ændring af de aftalte betalinger medføre, at løbetiden for et lån forkortes. For at undgå det kan betalingerne nedsættes i tilfælde af en rentenedsættelse. Det gælder dog kun, hvis løbetiden herved bliver forkortet med mere end 3 måneder.

......

7. Opsigelse og indfrielse

Banken kan opsige lånet/kreditten med 3 måneders varsel og forlange hele gælden betalt. Ved opsigelsen har De krav på en begrundelse fra bankens side.

De har ret til når som helst at indfri lånet/kreditten uden varsel. Banken kan kræve et ekspeditionsgebyr i tilfælde af førtidig indfrielse."

I efteråret 1998 foretog klagerne en tillægsbelåning af deres faste ejendom og modtog i denne forbindelse 74.000 kr. fra Nykredit.

Indklagede har anført, at man ikke foretog ekspeditionen vedrørende tillægsbelåningen, som man dog var bekendt med. Nykredit fremsendte beløbet på 74.000 kr. til indklagede, hvor det den 12. oktober 1998 blev indsat på klagernes lån; den nærmere fordeling af beløbet afventede herefter klagernes beslutning. Senere blev det telefonisk aftalt med klagerne, at der skulle udbetales 20.000 kr. kontant, 3.500 kr. skulle overføres til klagernes budgetkonto, mens restbeløbet skulle afdrages ekstraordinært på lånet.

Klagerne har anført, at det blot aftaltes, at restbeløbet skulle "sættes ind" på lånet for at minimere rentetilskrivningen.

Af kontoudtog for lånet fremgår, at der den 6. november 1998 blev hævet henholdsvis 3.500 kr. og 20.000 kr.

I forbindelse med at indklagede modtog beløbet fra Nykredit, forespurgte klagerne indklagede om en omlægning af lånet til et fast forrentet boliglån. Indklagede bevilgede ændringen af lånet, men klagerne ønskede ikke at gøre brug af indklagedes tilbud.

I maj/juni 1999 rettede klagerne henvendelse til indklagede. Ifølge klagerne angik henvendelsen en anmodning om udbetaling af en del af restbeløbet fra tillægsbelåningen. Ifølge indklagede anmodede klagerne om et lån på 30.000 kr., hvilket blev afslået. Klagerne ønskede herefter det ekstraordinære afdrag på lånet udbetalt, hvilket man afslog.

Parternes påstande.

Klagerne har den 2. juli 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om "Råderet over det indbetalte beløb på ca. 50.000 kr. - eller standsning af afdrag i 10 måneder."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at der i forbindelse med, at provenuet for tillægsbelåningen på 74.000 kr. indgik på lånet, hvoraf de dog fik udbetalt 23.500 kr., ikke blev indgået ny aftale med indklagede om lånets afvikling.

De gik derfor ud fra, at den oprindelige låneaftale, hvoraf fremgår, at sidste ydelse betales 1. marts 2006, var gældende. De anså beløbet på 50.500 kr. som et beløb, de kunne råde over, da de var foran med afdragene på lånet. De modtog ikke ny oversigt over ydelsernes størrelse, antal og forfaldstid.

Ved henvendelsen i maj/juni 1999 vedgik indklagede, at der ikke var indgået ny aftale om lånet.

Indklagede har anført, at der blev indgået aftale om, at 50.500 kr. skulle indgå på lånet som et ekstraordinært afdrag. Det bestrides, at man skulle have vedgået, at en sådan aftale ikke blev indgået.

Den manglende udstedelse af nye dokumenter i forbindelse med betaling af det ekstraordinære afdrag er ikke udtryk for, at en aftale herom ikke blev indgået.

I forbindelse med at indklagede modtog provenuet fra tillægsbelåningen, tog klagerne stilling til, hvorledes der skulle forholdes med beløbet. Efter aftale udbetaltes en del af beløbet kontant, en del overførtes til klagernes budgetkonto og det resterende beløb blev afdraget ekstraordinært på lånet. Klagerne stillede ikke krav om en samtidig ydelsesnedsættelse.

Klagernes lån er et fastlån og ikke en kassekredit med mulighed for løbende ind- og udbetalinger. Udbetaling af det ekstraordinære afdrag vil derfor svare til en forhøjelse af lånet, som man ikke har været indstillet på at bevilge. Det samme gør sig gældende for så vidt angår en afdragsfri periode.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede modtog i oktober 1998 74.000 kr. i forbindelse med, at klagerne omprioriterede deres ejendom. Indklagede indsatte den 12. oktober 1998 beløbet på klagernes lån, som ifølge gældsbrevet ville være tilbagebetalt den 1. marts 2006, hvorefter det senere med klagerne aftaltes at overføre et beløb til klagernes budgetkonto samt udbetale 20.000 kr. Mod klagernes benægtelse findes det ikke godtgjort, at det samtidig aftaltes, at restbeløbet på 50.500 kr. skulle anses for et ekstraordinært afdrag på klagernes lån.

Herefter finder Ankenævnet, at klagernes påstand tages til følge, således at indklagede på klagernes anmodning skal udbetale op til 50.500 kr. fra klagernes lån.

Som følge heraf

Såfremt klagerne inden 4 uger efter afsigelsen af denne kendelse anmoder herom, skal indklagede udbetale op til 50.500 kr. fra klagernes lån. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.