| Sagsnummer: | 9/2025 |
| Dato: | 28-05-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Bjarke Levinsky Svejstrup, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Ann-Mari Faldt Agerlin. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. |
| Indklagede: | Sparekassen Thy |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klagerne H og M var kunder i Sparekassen Thy.
I perioden fra den 1. til den 4. november 2024 blev H ringet op af nogle personer, der udgav sig for at være fra politiet og sparekassen. Personerne oplyste, at H havde optaget et lån på 52.000 kr., som hun havde overdraget til en person, J, der var mistænkt for hvidvask. Personerne oplyste, at der var lagt yderligere overførsler ind på H’s konto.
Det fremgår af transaktionsdetaljer fremlagt af sparekassen, at der i perioden fra den 1. til den 4. november 2024 blev der foretaget ni netbankoverførsler på i alt 55.000 kr. fra M’s konti i sparekassen til tredjemands konti og 13 netbankoverførsler på i alt 109.000 kr. til tredjemands konti samt tre overførsler på i alt 29.900 kr. til MobilePay fra H’s konti i sparekassen:
|
Dato |
Fra H/M’s konto |
Beløb |
Fra konto |
Til |
|
041124 |
M |
5.000 |
-543 |
Konto -860 |
|
041124 |
M |
2.000 |
-543 |
Konto -860 |
|
041124 |
M |
3.000 |
-543 |
Konto -860 |
|
021124 |
M |
5.000 |
-200 |
Konto -386 |
|
021124 |
M |
10.000 |
-200 |
Konto -386 |
|
021124 |
M |
10.000 |
-200 |
Konto -386 |
|
021124 |
M |
10.000 |
-200 |
Konto -386 |
|
021124 |
H |
4.000 |
-674 |
Konto -860 |
|
021124 |
H |
4.000 |
-674 |
Konto -860 |
|
021124 |
H |
4.000 |
-674 |
Konto -860 |
|
021124 |
H |
3.000 |
-674 |
Konto -860 |
|
031124 |
H |
5.000 |
-674 |
Konto -860 |
|
031124 |
H |
5.000 |
-674 |
Konto -860 |
|
031124 |
H |
5.000 |
-674 |
Konto -860 |
|
031124 |
H |
5.000 |
-674 |
Konto -860 |
|
041124 |
H |
4.000 |
-674 |
Konto -860 |
|
011124 |
H |
49.000 |
-014 |
Konto -860 |
|
031124 |
H |
5.000 |
-014 |
Konto -860 |
|
041124 |
M |
8.000 |
-014 |
Konto -860 |
|
041124 |
H |
8.000 |
-014 |
Konto -860 |
|
041124 |
H |
8.000 |
-014 |
Konto -860 |
|
041124 |
M |
2.000 |
-014 |
Konto -860 |
|
041124 |
H |
10.000 |
-592 |
Mobilepay |
|
041124 |
H |
10.000 |
-592 |
Mobilepay |
|
011124 |
H |
9.900 |
-592 |
Mobilepay |
Sparekassen har oplyst, at overførslerne blev godkendt med klagernes MitID og med SMS-koder, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Klagerne gjorde indsigelse mod de pågældende overførsler overfor sparekassen. H oplyste, at hun ikke havde afgivet koder, men blev lokket til selv at udføre overførslerne. I forbindelse med indsigelsen anførte H:
” … Jeg blev fredag 1/11-24 ringet op af en betjent … fra Københavns Politi, NSK, … om at jeg havde optaget et lån på 52.000, som jeg havde overdraget til en [J].
Han forklarede, at denne [J] var mistænkt for hvidvask, og de derfor ville sikre sig, at det var rigtigt med denne overdragelse. Det benægtede jeg, hvorefter han så sagde, at han ville stille mig om til Sparekassen Thy´s sikkerhedsafdeling.
Jeg blev stillet om til en [M], der kunne se at der var lagt nogle betalinger ind på mine konti til overførsel i løbet af aftenen. Han sagde, at vi havde tavshedspligt i sagen og derfor ikke måtte sige det til nogen uden for husstanden.
Han sagde vi skulle blive på linjen hele tiden, for der skulle laves modoverførsler hele tiden, efter de forsøgte at trække. Jeg havde ham således i røret fredag fra 17:00 – 01:00, lørdag fra 18:30 – 01:30 og søndag fra 17:00 til 02:00.
I disse perioder fik han lokket mig til at lave adskillige overførsler, både mellem egne og til udenforstående konti.
Ligeledes fik han mig også til at lave 3 mobilepay overførsler.
Han fik også [M] (min ægtefælle) til at overføre fra hans opsparingskonto.
Gennem hele forløbet sagde han hele tiden, at vi bare skulle spørge, hvis vi var usikre på noget og vi spurgte og spurgte og fik meget troværdige svar.
Lørdag fik vi også oplyst, at nu havde de fået fat i [J] fra Roskilde, men vi havde stadig tavshedspligt, for sporene pegede nu også mod Thy, og nu var yderlige 3 kunder mere i Sparekassen Thy ramt.
I løbet af lørdag aften sagde han, at nu var de aktive igen, så han ville lige lave dobbelt sikkerhed på mit MitID, således at jeg skulle taste både en SMS kode og derefter MitID.
…
Så alt i alt er jeg blevet manipuleret til at overføre mange penge mellem egne og til fremmede konti, i den tro at jeg arbejdede for at sikre mine penge. …”
Klagerne har endvidere fremlagt indsigelse af 4. november 2024 til selskabet MobilePay vedrørende MobilePay transaktionerne foretaget i forbindelse med de bedrageriske telefonopkald. Af transaktionsdetaljerne fremgår, at der i forbindelse med MobilePay transaktionerne blev modposteret tilsvarende straksoverførsler fra H’s konto. Af en fremlagt kontoudskrift fremgår posteringsteksten ”MobilePay” vedrørende MobilePay transaktionerne.
Sparekassen har oplyst, at den blev bekendt med sagen den 4. november 2024, og at den efterfølgende kontaktede de modtagende pengeinstitutter og forsøgte at få pengene fra netbankoverførslerne retur, dog uden held.
Den 5. november 2024 anmeldte klagerne sagen til politiet.
Parternes påstande
Den 4. januar 2025 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Thy skal tilbageføre det overførte beløb med fradrag af 8.000 kr.
Sparekassen Thy har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at svindlere i telefonsamtaler fra fredag fra 17:00 – 01:00, lørdag fra 18:30 – 01:30 og søndag fra 17:00 til 02:00 fik lokket H til at lave adskillige overførsler, både mellem egne og til udenforstående konti. Svindlerne fik også M til at overføre fra hans opsparingskonto. Ligeledes fik svindlerne H til at lave tre MobilePay overførsler.
Alt i alt blev H manipuleret til at overføre mange penge mellem egne og til fremmede konti i den tro, at H arbejdede for at sikre sine penge.
Sparekassen burde have et sikkerhedssystem, der havde fanget de mange straksoverførsler, da H aldrig normalt bruger straksoverførsler. Sparekassen kommer let og elegant udenom at kommentere sit ansvar for, at systemet ikke bremsede alle de straksoverførsler, H foretog. Sparekassen kan selv se på deres konti gennem over 40 år, at H aldrig har anvendt dette før. Der burde være et sikkerhedssystem, som blokerede ved så mange transaktioner på så kort tid.
H var udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af MitID, som der forventes, at man kan bruge i vores nuværende samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, at H selv har gennemført transaktionerne, men derimod bør man være beskyttet af samme beløbsgrænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
De to situationer kan sidestilles, da der er tale om manipulation og organiseret svindel med nogle meget professionelle svindlere.
Den manipulation, de har været udsat for, bør således sidestilles med en situation, hvor man har udleveret sine oplysninger herunder MitID eller SMS-koder, hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler. De bør derfor være beskyttet af betalingslovens § 100, stk. 4, hvor de skal hæfte for 8.000 kr. og have resten refunderet.
Sparekassen Thy har anført, at samtlige transaktioner blev foretaget af klagerne/H selv, ligesom disse blev godkendt med stærk kundeautentifikation. Betalingerne er korrekt registreret og bogført og har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Transaktionerne var således autoriserede efter betalingslovens § 82, hvorfor Sparekassen ikke hæfter for det konstaterede tab efter betalingslovens § 100. Dette understøttes af, at Ankenævnet i lignende sager har afgjort, at dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klagerne blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Klagerne gør gældende, at de alene skal hæfte med 8.000 kr., jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Denne bestemmelse vedrører dog kun tilfælde med tredjemandsmisbrug. Som klagerne selv oplyser i klageskemaet, har en tredjepart ikke foretaget transaktionerne. Det er tværtimod klagerne selv, som har foretaget de pågældende transaktioner. Betalingslovens § 100, stk. 4, finder ikke anvendelse i dette tilfælde, da klagerne selv har iværksat og godkendt betalingerne.
Sparekassen har gjort, hvad der var muligt for at begrænse klagernes tab i videst muligt omfang, hvorfor det ikke kan konkluderes, at sparekassen har handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne H og M var kunder i Sparekassen Thy.
I perioden fra den 1. til den 4. november 2024 blev H ringet op af nogle personer, der udgav sig for at være fra politiet og sparekassen. Personerne oplyste, at H havde optaget et lån på 52.000 kr., som hun havde overdraget til en person, J, der var mistænkt for hvidvask. Personerne oplyste, at der var lagt yderligere overførsler ind på H’s konto.
I perioden fra den 1. til den 4. november 2024 blev der foretaget ni netbankoverførsler på i alt 55.000 kr. fra M’s konti i sparekassen til tredjemands konti og 13 netbankoverførsler på i alt 109.000 kr. til tredjemands konti samt tre overførsler på i alt 29.900 kr. til MobilePay fra H’s konti i sparekassen.
Vedrørende transaktionerne med MobilePay lægger Ankenævnet efter det foreliggende til grund, at der er tale om kontooverførsler fra H’s konto. Indsigelser vedrørende disse skal rettes til MobilePay, der er udbyder af betalingstjenesten. Det fremgår også af sagen, at klagerne har rettet indsigelsen til MobilePay. Ankenævnet bemærker endvidere, at Ankenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til et eventuelt krav mod MobilePay, der er en filial af et norsk selskab og dermed ikke er undergivet Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 1.
Ankenævnet lægger herefter til grund, at sagen for Ankenævnet alene angår de ni netbankoverførsler på i alt 55.000 kr. fra M’s konti i sparekassen og de 13 netbankoverførsler på i alt 109.000 kr. fra H’s konti i sparekassen.
Klagerne gjorde indsigelse mod netbankoverførslerne overfor sparekassen. H oplyste, at hun ikke havde afgivet koder, men blev lokket til selv at udføre overførslerne.
Sparekassen har anført, at overførslerne blev godkendt med klagernes MitID og med SMS-koder sendt fra sparekassen.
Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Bjarke Levinsky Svejstrup og Signe Kjørup Carlsson – udtaler:
Ud fra klagernes egne oplysninger om, at klagerne selv foretog overførslerne, finder vi, at de omtvistede betalinger blev autoriseret af klagerne, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som sparekassen hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klagerne/H blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at sparekassen på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagernes tab.
Vi stemmer derfor for, at klagerne ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Ann-Mari Faldt Agerlin – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klagerne er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klagerne har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klagerne har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klagerne bør derfor alene hæfte med 8.000 kr. ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klagerne skal have 156.000 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får medhold ikke i klagen.