Indsigelse mod størrelse af restgæld og manglende regulering af ydelse på lån efter renteforhøjelser.

Sagsnummer:306/2024
Dato:12-02-2025
Ankenævn:Kristian Korfits Nielsen, Christina Bryanth Konge, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde.
Klageemne:Udlån - rente
Udlån - løbetid
Ledetekst:Indsigelse mod størrelse af restgæld og manglende regulering af ydelse på lån efter renteforhøjelser.
Indklagede:Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod størrelse af restgæld og manglende regulering af ydelse på lån efter renteforhøjelser.

Sagens omstændigheder

Den 14. juli 2022 underskrev klageren en aftale om et 30-årigt boliglån på 463.400 kr. med variabel rente, for tiden 5,25 % om året, hos Nordea Danmark. Den månedlige ydelse var 2.561,97 kr. Af låneaftalen fremgik endvidere blandt andet:

”… Oplysningerne om ydelsernes størrelse er givet ud fra rentesatsen og kreditomkostningerne, der gælder ved lånets stiftelse.

En ændring af rentesatsen vil bevirke ændring af ydelsernes størrelse, så den aftalte løbetid fastholdes. Ændringen sker automatisk en gang om året. Ved mindre ændringer af løbetiden sker der ingen ændring af ydelsen. …”

Banken har oplyst, at boliglånets variable rente blev forhøjet flere gange i 2022 og 2023, herunder den 1. september 2022, 12. oktober 2022, 13. februar 2023, 3. maj 2023 og 24. oktober 2023.

Banken har oplyst, at den anvender 1. juni som skæringsdag for genberegning af ydelser, og da klagerens boliglån først blev oprettet efter skæringsdagen i 2022, blev ydelsen ikke ændret for januar 2023, men først pr. 31. januar 2024.

Af bankens Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål, der var en del af låneaftalen, fremgik blandt andet:

”…

4 Renteændringer

Generelle renteændringer

Satserne kan uden varsel ændres på grund af udefrakommende forhold, fx:

  • hvis det generelle renteniveau, herunder obligation-, pengemarkeds- og øvrige markedsrenter, ændres
  • hvis fundingomkostningerne ændres
  • hvis kredit- eller pengepolitikken i ind- eller udland ændres
  • hvis brugen af pengepolitiske instrumenter ændres.

Satserne kan ændres med én måneds varsel, hvis ændringen skyldes markeds-, omkostnings-, lovgivnings-, risiko- eller indtjeningsmæssige forhold, herunder:

  • en mere hensigtsmæssig brug af bankens ressourcer
  • øgede omkostninger ved tilvejebringelse af kapital, herunder fx øgede kapital-, likviditets-, eller solvenskrav
  • omkostningsudviklingen i banken
  • hvis der er længerevarende ubalance mellem markedsrenter
  • øget operationel risiko for banken
  • bidrag til generelle garantiordninger, eller
  • øget generel kreditrisiko for banken.

Ændring af rentesatsen oplyses gennem Netbank eller Netbank konto-kik, inden den træder i kraft.

6 Regulering af ydelse

En forhøjelse af renten uden samtidig ændring af de aftalte betalinger kan medføre, at løbetiden for et lån forlænges. For at undgå det, kan både kunden og banken kræve en forhøjelse af betalingerne, når renten forhøjes. …

Det vil fremgå af meddelelser om renteændring fra banken, hvilken betydning en renteændring har for ydelserne og løbetiden på lånet. …”

Bankens Generelle vilkår for privatkunder, der var en del af låneaftalen, indeholdt tilsvarende bestemmelser om adgang til renteændringer. Endvidere fremgik blandt andet:

”… 1.1 Renteændringer

Ændring af rentesatser oplyses ved brev, gennem Netbank, Netbank konto-kik eller ved annoncering i dagspressen. Renteændringer på udlån oplyses desuden på første kontoudskrift efter ændringen. …”

Banken har fremlagt meddelelser i klagerens netbank om renteændringer pr. 1. september 2022 (fra 5,25 % til 5,75 % om året), 12. oktober 2022 (fra 5,75 % til 6,5 % om året), 14. februar 2023 (fra 6,5 % til 7 % om året), 3. maj 2023 (fra 7 % til 7,85 % om året) og 24. oktober 2023 (fra 7,85 % til 8,1 % om året).

Banken har oplyst, at der var tale om generelle renteændringer begrundet i Nationalbankens renteændringer. Banken har endvidere oplyst, at renteændringerne i overensstemmelse med bankens Generelle vilkår for privatkunder punkt 1.1 blev varslet med én måneds varsel ved annoncering i dagspressen og nyhedsboks i netbank, som var synlig for kunderne i hele varslingsperioden ved login i netbank. Derudover modtog klageren rentebreve (de fremlagte netbankmeddelelser).

I netbank meddelelserne om renteændringerne pr. 14. februar og 3. maj 2023 fremgik, at den nuværende ydelse ville blive fastholdt til 31. januar 2024, hvorefter ydelsen ville være henholdsvis 3.080 kr. og 3.360 kr. I netbank meddelelse om renteændringen pr. 24. oktober 2023 fremgik, at den nuværende ydelse ville blive fastholdt til 30. marts 2024, hvorefter ydelsen ville være 3.470 kr. I et brev, der efter det oplyste blev sendt til klageren den 24. januar 2024, meddelte banken, at ydelsen ville stige til 3.480 kr. pr. 31. januar 2024, og ikke pr. 30. marts 2024, som fejlagtigt oplyst af banken i oktober 2023.

Den 19. marts 2024 indfriede klageren boliglånet med 468.322,77 kr. i forbindelse med sit bankskifte til pengeinstitut P. Nordea Danmark har fremlagt en oversigt over klagerens indbetaling af ydelser og restgælden frem til indfrielsen.

I april 2024 rettede klageren henvendelse til Nordea Danmark og gjorde indsigelse mod, at restgælden ved indfrielsen var højere end lånets hovedstol. Klageren anførte, at hvis renten på lånet var steget, så skulle ydelsen være steget. Den 17. maj 2024 skrev banken til klageren, at den havde forsøgt at kontakte klageren telefonisk. Klageren svarede, at han ønskede et skriftligt svar. Den 29. maj 2024 svarede banken blandt andet, at restbeløbet skyldtes rentestigninger, og at rente ikke blev tilskrevet af den forhøjede gæld, men alene af den oprindeligt aftalte hovedstol. Banken har under klagesagen oplyst, at den sidstnævnte oplysning om rentetilskrivning var fejlagtig.

Parternes påstande

Den 4. juni 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Nordea Danmark skal betale 24.698,16 kr. til ham.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at restgælden ved indfrielse af hans boliglån i Nordea Danmark og overførsel til pengeinstitut P var højere, end da lånet blev etableret i Nordea Danmark. Der manglede 24.689,16 kr. på lånet.

Han forstår ikke, at der manglede dette beløb.

Han havde altid betalt af på lånet og havde en forventning om, at gælden var faldet, men lånet er ikke blevet løbende afviklet trods aftalen.

Hvis renten var steget, skulle ydelsen være steget - i stedet for en negativ afvikling af lånet. Der burde som minimum være en skærpet pligt til en advisering om den negative afvikling, hvilket ikke er sket. Han blev ikke orienteret om ændringer til sin betaling.

Banken har ikke varslet tilstrækkeligt om ændringer i renten.

Pengeinstitut P oplyste, at det så ud til, at renten var steget med 1,5 - 2,0 %, hvilket havde medført en negativ afvikling på lånet. Han skrev derefter til banken, der meddelte, at den havde forsøgt at kontakte ham telefonisk på trods af hans ønske om at modtage skriftligt svar. Banken svarede efterfølgende, at hans samlede betaling ville være uændret, da banken ikke tilskrev renter af den forhøjede hovedstol, men alene af den oprindeligt aftalte hovedstol. Pengeinstitut P oplyste ham om, at dette ikke var korrekt. Han har løbende indbetalt på lånet. Det giver ikke mening, at han skal betale rente af lånets oprindelige hovedstol på 463.000 kr. Banken har handlet uansvarligt ved at forsøge at holde al kommunikation på sagen mundtligt.

Nordea Danmark har anført, at klagerens boliglån blev afviklet i overensstemmelse med den indgåede låneaftale.

Renteændringerne var generelle renteændringer begrundet i Nationalbankens renteændringer. Renteændringerne blev behørigt varslet i overensstemmelse med bankens almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål punkt 4 og generelle vilkår for privatkunder punkt 1.1. Renteændringerne blev i overensstemmelse med bankens Generelle vilkår for privatkunder punkt 1.1 varslet med én måneds varsel ved annoncering i dagspressen og nyhedsboks i netbank, som var synlig for kunderne i hele varslingperioden ved login i netbank. Derudover modtog klageren rentebreve (de fremlagte netbankmeddelelser).

Klageren har modtaget meddelelse om samtlige renteændringer i sin netbank, jf. de fremlagte meddelelser. Klageren fik i renteændringsmeddelelserne i 2023 udtrykkeligt oplyst, at hans nuværende ydelse på 2.561 kr. blev fastholdt indtil den 31. januar 2024. Klageren burde således være fuldt bekendt med, at den oprindelige ydelse forblev uændret indtil den 31. januar 2024 trods de løbende renteændringer, hvorfor klagerens afvikling af lånet har været begrænset.

Klageren har ikke lidt et økonomisk tab. Banken bestrider således rigtigheden af klagerens opgørelse af et tab på 24.689,16 kr.

Det bemærkes, at det ikke er korrekt som oplyst af banken den 29. maj 2024, at renterne beregnes af den oprindelige hovedstol. Renterne beregnes af den til enhver tid værende hovedstol og tilskrives ultimo hvert kvartal.

Ankenævnets bemærkninger

Den 14. juli 2022 underskrev klageren en aftale om et 30-årigt boliglån på 463.400 kr. med variabel rente, for tiden 5,25 % om året, hos Nordea Danmark. Den månedlige ydelse var ifølge låneaftalen 2.561,97 kr.

Boliglånets variable rente blev forhøjet flere gange i 2022 og 2023. Banken har oplyst, at der var tale om generelle renteændringer begrundet i Nationalbankens renteændringer.

Banken har oplyst, at den anvender 1. juni som skæringsdag for genberegning af ydelser, og da klagerens boliglån først blev oprettet efter skæringsdagen i 2022, blev ydelsen ikke ændret pr. januar 2023, men først pr. 31. januar 2024.

Den 19. marts 2024 indfriede klageren boliglånet med 468.322,77 kr. i forbindelse med sit bankskifte til pengeinstitut P.

Det må lægges til grund, at den omstændighed, at lånets restgæld var højere ved indfrielsen end hovedstolen ved optagelsen af lånet, skyldtes renteforhøjelserne, og at den månedlige ydelse var uændret frem til den 31. januar 2024. 

Banken har fremlagt meddelelser i klagerens netbank om renteændringer pr. 1. september og 12. oktober 2022 samt pr. 14. februar, 1. maj og 24. oktober 2023 og supplerende meddelelse til klageren af 24. januar 2024 vedrørende renteændringen pr. 24. oktober 2023. Af meddelelserne om renteændringerne pr. 14. februar, 1. maj og 24. oktober 2023 fremgik, at den nuværende ydelse ville blive fastholdt til 31. januar 2024, hvorefter ydelsen ville være henholdsvis 3.080 kr., 3.360 kr. og 3.480 kr.

Ankenævnet lægger endvidere som oplyst af banken til grund, at renteændringerne blev varslet med én måneds varsel ved annoncering i dagspressen og nyhedsboks i netbank, som var synlig i hele varslingsperioden ved login i netbank.

Ankenævnet finder, at banken havde hjemmel i låneaftalen til at foretage renteændringerne, og at klageren blev behørigt varslet om dem.

Ankenævnet finder ikke, at banken løbende og i ethvert tilfælde af renteforhøjelse var forpligtet til at regulere ydelsen, så afviklingen af lånet til enhver tid fulgte den i låneaftalen forudsatte afvikling. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af aftalen, at ændring af ydelsen ville ske en gang om året, og at både klageren og banken kunne kræve en forhøjelse af betalingerne i tilfælde af renteforhøjelse for at undgå forlængelse af løbetiden.

Det forhold, at banken først regulerede ydelsen med virkning fra den 31. januar 2024, kan således ikke medføre, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.