Rådgivning ved investering i ScandiNotes V Junior obligationer i januar 2008.

Sagsnummer:865/2009
Dato:13-10-2010
Ankenævn:Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard, Karin Sønderbæk
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Rådgivning ved investering i ScandiNotes V Junior obligationer i januar 2008.
Indklagede:Roskilde Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:


Indledning.

Denne sag vedrører, om Roskilde Bank har ydet mangelfuld rådgivning og derved pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens køb af ScandiNotes V Junior obligationer.

Sagens omstændigheder.

Klageren var i 2008 kunde i Roskilde Bank.

Den 10. januar 2008 købte klageren på anbefaling fra banken nominelt 220.000 ScandiNotes V Junior obligationer til kurs 89,15 for 196.130 kr.

Af en af banken fremlagt investeringsprofil er klagerens risikovillighed pr. 1. juli 2008 angivet til 8 (på en skala fra 1-10). Af profilen fremgår, at klageren har "et dybt kendskab til makroøkonomi - specielt indenfor de tendenser, der påvirker råvarer og valuta", at "kunden har et fornuftigt syn på risiko. Bl.a. at afkast ctr. risiko hænger sammen, samt at man skal se udviklingen på porteføljen over tid", at [han på grund af en risikovillighed på 8] "… ønsker mere aggressive investeringsforslag og rådgivning med risiko for væsentlige tab" og at han har kendskab til komplekse produkter såsom optioner, futures, terminer og garantiobligationer.

Ved mail fra banken af 16. september 2008 blev klageren oplyst om, at "det ser ikke så godt ud for investeringen i Scandinotes".

Af bankens mail af 14. oktober 2008 til klageren fremgår:

"…

Kompleksiteten i produktet er større end jeg umiddelbart var bekendt med, idet jeg brugte nedenstående grundlag til at rådgive dig. Det var klart min vurdering, at der var en god risikospredning jf. nedenstående, og at kursen på obligationen ville falde forholdsmæssigt, skulle en af bankerne få problemer.

Obligationer

"ScandiNotes er sammensatte obligationer, dvs. obligationer udstedt på baggrund af og med sikkerhed i bagvedliggende lån efter samme princip som realkreditobligationer. Udstedelse af ScandiNotes er foretaget med sikkerhed i lån til 21 mindre danske pengeinstitutter, hvorved der tilvejebringes en god risikospredning. Pengeinstitutterne opnår ved denne konstruktion en lånerente, der samlet er lavere end, hvis de hver især selv skulle have optaget lånene. Der er etableret tre trancher, hvor juniortranchen ligger yderst og således har den højeste risiko, men også det højeste afkast. Løbetiden er fastsat til otte år frem til 2014. Såfremt obligationerne ikke førtidsindfries, vil renten i 2011 blive forhøjet med 1,50 procentpoint, og lånene bliver herefter ikke længere medregnet fuldt ud i bankernes solvens, som vil have et incitament til at førtidsindfri obligationerne. Vi forventer derfor, at lånet vil blive indfriet i 2011. Sammenlignes juniortranchen med mere traditionelle obligationer, er der tale om et merafkast før skat på ca. 1,7 – 2,0 procentpoint og efter skal på ca 1,4 procentpoint. Det er vores vurdering, at merafkastet giver god dækning for den større risiko, og vi anbefaler derfor køb af de nye ScandiNotes."

Der har ikke været nogen tvivl hos mig om, at der har været en forhøjet risiko på obligationen, ScandiNotes, idet man har fået et reelt mer­afkast på obligationen. Med risikospredningen i de underliggende banker, så jeg dog ikke noget problem i at købe en større andel i denne obligation. Det er tillige meget normalt, at både realkreditobligationer og kreditforeningsobligationer købes i en serie og ikke i flere forskellige obligationer. Det har dog siden vist sig, at konstruktionen var mere kompleks, hvilket ikke har givet den forventede diversifika-tion.

På en portefølje med en mellem risiko, kan man forvente sig et afkast på ca. 6 %. Jeg følte mig således komfortabel med at anbefale dig en investering, som jeg forventede lå med en risiko, der var højere end en stats- og realkreditobligation, men markant lavere end en virksomhedsobligation.

…"

Ved mail af 22. december 2008 anførte klageren, at han i forbindelse med købet af ScandiNotes obligationerne ikke var blevet korrekt rådgivet.

Ved brev af 29. januar 2009 afviste banken klagen.

Parternes påstande.

Klageren har den 30. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår påstanden således, at Roskilde Bank skal tilpligtes at tilbagekøbe klagerens ScandiNotes obligationer til den oprindelige anskaffelseskurs, alternativt erstatte hans tab ved investeringen, hvis papirerne måtte være solgt.

Roskilde Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at han ikke blev rådgivet om risici ved ScandiNotes obligationerne. Han fik oplyst, at da produktet omfattede 21 banker, ville én eller flere bankers eventuelle konkurser kun medføre mindre tab. Hvis én bank, som gik konkurs, stod for eksempelvis 5 % af lånene i obligationen, ville tabet blive 5 %, hvilket viste sig at være forkert.

Rådgiveren oplyste, at investeringen var en forsigtig placering af midlerne, som gav et lidt større afkast end den aktuelle bankrente.

Rådgiveren kendte ikke i detaljer dét produkt, som hun solgte.

Han har kun et perifert kendskab til komplekse produkter.

Hans risikovillighed er ikke 8, som banken har angivet. Hvis man ser på hans besvarelse af spørgsmålene, som ligger til grund for resultatet, ses, at hans risikovillighed er middel.

Hvis han risikomæssigt skulle acceptere at ligge yderst på en investering, skulle den potentielle merrente stå i forhold hertil - hvilket 1 % på ScandiNotes obligationerne ikke gjorde. Alene derfor opfattede han produktet som værende i den lave ende af risikoskalaen.

Han har aldrig opgivet sin klage og retten hertil. Han har imidlertid haft travlt.

Roskilde Bank har anført, at klageren blev fyldestgørende rådgivet om produktet, herunder at der var en forøget risiko ved juniortranchen.

Der var en fornuftig spredning i klagerens portefølje i forhold til klagerens risikoprofil.

Klageren havde erfaring med komplekse produkter og en høj risikoprofil. Dette bekræftes af, at klageren efter købet af ScandiNotes obligationerne købte andre udenlandske obligationer med høj risiko.

Klageren var inden for produktets målgruppe, idet han var en finansielt sofistikeret investor, der enten kendte risikoen ved produktet eller i modsat fald burde have undersøgt risikoen nærmere i prospektet.

Den risiko, der var forbundet med investering i juniortranchen, matchede den risikoprofil der blev bekræftet via klagerens investeringsprofil den 1. juli 2008.

Klageren har investeret i lignende komplekse produkter og andre højrisikoprodukter.

Klageren ville formentlig på grund af sin risikoprofil have foretaget investeringen, uanset om han havde modtaget alle detaljer om investeringen i juniortranchen.

Klageren valgte først at klage til Ankenævnet ca. et halvt år efter bankens afslag på hans klage. Dette viser, at klageren var klar over, at hans sag ikke lignede de andre rejste klagesager.

Det fremgår af klagen, at klageren havde afskrevet pengene, men efterfølgende forfulgte sagen, fordi han blev klar over, at flere investorer blev holdt skadesløse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at han ikke af Roskilde Bank er blevet rådgivet fyldestgørende om risici ved investeringen i ScandiNotes V Junior obligationerne.

Banken har anført, at klageren er blevet korrekt rådgivet herunder om den forøgede risiko ved Junior tranchen.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Ole Jørgensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Vi finder ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om bankens rådgivning af klageren var ansvarspådragende. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Karin Ladegaard – udtaler:

Det fremgår af bankens mail af 14. oktober 2008 til klageren, at rådgiverens anbefaling af ScandiNotes V Junior obligationerne, beroede på den opfattelse, at en sådan investering var forbundet med "en risiko, der var højere end en stats- og realkreditobligation, men markant lavere end en virksomhedsobligation" og at "kursen på obligationen ville falde forholdsmæssigt, skulle en af bankerne få problemer".

Trancheopdelingen af den samlede mængde ScandiNotes V obligationer medførte imidlertid, at risikoen ved Junior obligationerne var markant højere end ved en almindelig virksomhedsobligation uden trancheopdeling. Dette skyldes, at ethvert tab, der måtte opstå som følge af manglende betalingsevne hos et af de låntagende pengeinstitutter, i første række skulle bæres af indehaverne af Junior obligationerne. Herudover udgør Junior tranchen under 1/5 af den samlede udstedelse, hvilket medførte, at indehaverne af Junior obligationerne kunne miste en meget stor del af den investerede kapital, såfremt blot et af de store låntagende pengeinstitutter fik betalingsproblemer.

Vi lægger herefter til grund, at klageren ikke blev rådgivet fyldestgørende om den særlige risiko forbundet med ScandiNotes V Junior obligationerne og stemmer derfor for, at klagerens påstand tages til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.