Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte hævninger på en natklub.

Sagsnummer:139/2014
Dato:26-09-2014
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg, Michael Reved
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte hævninger på en natklub.
Indklagede:Sparekassen Balling
Øvrige oplysninger: SD
Senere dom: Retten i Viborg (dom afsagt den 18. august 2015)
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører om klageren hæfter for hævninger med Visa/dankort på en natklub.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Sparekassen Balling, hvor han har en konto med et tilknyttet Visa/Dankort.

Den 4. oktober 2013 (fredag) blev der ved aflæsning af kortets chip og indtastning af den til kortet hørende pinkode foretaget følgende ni hævninger på i alt 29.670 kr.:

Hævetidspunkt

Beløb

03.18

500 kr.

03.30

3.995 kr.

04.05

1.200 kr.

04.41

3.990 kr.

05.14

4.000 kr.

05.50

3.995 kr.

06.22

3.995 kr.

06.57

4.000 kr.

07.29

3.995 kr.

I alt

29.670 kr.

Klageren vedkendte sig hævningerne på henholdsvis 500 kr. og 1.200 kr., men gjorde indsigelse mod de resterende syv hævninger på i alt 27.970 kr.

Den 4. oktober 2013 kl. 15.00.21 blev kortet spærret. Klageren anmeldte endvidere sagen til politiet. Kort før kl. 16 samme dag henvendte klageren sig personligt i den kontoførende afdeling af sparekassen, der meddelte klageren, at han selv skulle kontakte natklubben for at få den til at tilbageføre pengene til ham.

Ved brev af 13. oktober 2013 til natklubben anmodede klageren om tilbageførsel af beløbene på i alt 27.970 kr., som klageren anførte uretmæssigt var blevet hævet. Klageren anførte, at han ikke havde modtaget ”nogen form for ydelse for disse beløb og ej heller selv havde brugt kortet”.

I slutningen af november 2013 søgte klageren bistand hos en advokat, som den 26. november 2013 anmodede sparekassen om på baggrund af klagerens indsigelser at tilbageføre hævningerne med fradrag af 1.100 kr. i selvrisiko.

Ved brev af 10. december 2013 til natklubben anmodede sparekassen om nærmere oplysninger om de hævninger, som klageren gjorde indsigelse imod.

Ved brev 20. december 2013 til sparekassen svarede natklubben følgende:

”Vedrørende [klagerens] besøg i vores [natklub], kan vi oplyse at det var korthaveren selv der benyttede sit kort, da der bruges både chip og pin kode på vores håndholdte terminaler.

Desværre har vi ingen videoovervågning i [natklubben].”

Den 4. februar 2014 indsatte sparekassen 26.870 kr. (27.970 kr. – 1.100 kr.) på klagerens konto med valør den 4. oktober 2013. Sparekassen anmodede samtidig klageren om at udfylde og underskrive en tro og love-erklæring. Sparekassen henvendte sig endvidere på ny til natklubben med anmodning om kvitteringer eller dokumentation for de omstridte hævninger.

Den 9. februar 2014 underskrev klageren tro og love-erklæring, hvorefter han erklærede, hverken at have deltaget i eller godkendt de omhandlede transaktioner. Ved afkrydsning fremgår, at ”kortet var i min besiddelse på tidspunktet for den eller de ikke godkendte transaktioner”.

Ved brev af 20. februar 2014 til natklubben anmodede sparekassen om oplysning om og dokumentation for, hvilke ydelser klageren havde købt natten til den 4. oktober 2013.

Ved brev af 4. marts 2014 svarede natklubben følgende:

”Som svar på Deres brev af 20. februar angående [klagerens] besøg i [natklubben] 4. december, kan vi oplyse at korthaveren har købt diverse drikkevarer samt flere flasker af forskellige mærker af champagne bl.a. Plain Champagne, Silver Special m.fl.

Korthaveren får selv en nota vedr. købet.

Håber nu at dette er tilfredsstillende.”

Ved brev af 14. marts 2014 meddelte sparekassen, at den afviste klagerens indsigelser, og at det omtvistede beløb på 26.870 kr. var blevet hævet på klagerens konto. Sparekassen havde ”afsluttet vores interne undersøgelse af din indsigelse, og vi finder ikke, at der er sket uberettiget anvendelse af dit kort natten til den 4. oktober 2013”.

På baggrund af en fornyet henvendelse fra klageren anmodede sparekassen ved brev af 10. april 2014 til natklubben om at få oplyst præcist, hvad der var købt for de hævede beløb.

Ved brev af 22. april 2014 svarede natklubben, at ”vores barpersonale er ikke i stand til at huske over et halvt år tilbage”.

Parternes påstande

Den 15. maj 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Balling skal betale 26.870 kr. med tillæg af renter fra den 14. marts 2014.

Sparekassen Balling har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han hverken har medvirket til eller godkendt de omtvistede hævninger på i alt 27.970 kr. Hans hæftelse for beløbet er derfor begrænset til selvrisikoen på 1.100 kr.

Sparekassen har ikke godtgjort omstændigheder, der kan begrunde, at hans hæftelse overstiger selvrisikoen.

Sparekassens oplysning om, at man har afsluttet en intern undersøgelse er ikke tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden for, at hans hæftelse skulle overstige selvrisikoen.

Han henvendte sig til sparekassen cirka én time efter, at den seneste hævning havde fundet sted, hvilket i sig selv viser, at han på ingen måde selv havde medvirket til hævningerne.

Kortet var – så vidt han husker – i hans besiddelse hele tiden. Han har i hvert fald ikke overdraget kortet til nogen. Hævningerne på i alt 27.970 kr., som han hverken har godkendt eller medvirket til må betyde, at kortet er listet fra ham, uden at han har opdaget det, eller at kortoplysningerne på en eller anden måde er blevet kopieret eller brugt.

Den omstændighed, at der er brugt pinkode og chip til de pågældende hævninger er ikke som anført af sparekassen i sig selv ensbetydende med, at der ikke kan være sket uberettiget brug. Koden kan være blevet afluret, kortet kan være taget og lagt tilbage igen, eller noget helt tredje.

Natklubbens oplysninger om, at hævningerne er sket til køb af champagne har ingen bevismæssig værdi. Natklubben har ikke fremsendt kvitteringer, hvilket natklubben ville have været i stand til, hvis de pågældende kvitteringer fandtes.

Sparekassen Balling har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der ikke er sket uberettiget anvendelse af klagerens kort.

I forbindelse med samtlige hævninger på natklubben er der anvendt pin og chip, og klageren har bekræftet, at kortet ikke har været bortkommet. Da klageren hele tiden har haft sit kort, kan det ikke være andre end ham selv, der har brugt det.

Klageren vedkender sig hævninger ind imellem de ikke vedkendte hævninger.

Klageren har oplyst, at han var spirituspåvirket ved besøget på natklubben, og derfor ikke husker hele forløbet.

Til støtte for afvisningspåstanden har sparekassen anført, at sagen kræver parts- og vidneforklaring.

Ankenævnets bemærkninger

Den 4. oktober 2013 henvendte klageren sig til sparekassen Balling om misbrug af hans Visa/dankort på en natklub samme nat, og kortet blev på den baggrund spærret, hvilket skete kl. 15.00.21 samme dag. Sparekassen meddelte klageren, at han selv skulle kontakte natklubben, for at få den til at tilbageføre pengene til ham.

Ankenævnet finder, at sparekassen burde have indledt en undersøgelse af klagerens indsigelser, herunder anmodet klageren om at underskrive en tro og love-erklæring samt indhente dokumentation for, at de ikke vedkendte hævninger var korrekt registreret og bogført m.v., jævnfør lov om betalingstjenester § 62, stk. 1, 2. pkt. og § 64, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Af lov om betalingstjenester § 64, stk. 1, 3. pkt. følger endvidere, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jævnfør § 59.

Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at chippen på klagerens Visa/dankort blev aflæst ved de omstridte hævninger på i alt 27.970 kr., og at korrekt pinkode blev indtastet. Klageren har ikke konstateret, at kortet skulle være bortkommet.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om hævningerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.