Indløsning af krydset check i henhold til fuldmagt.

Sagsnummer:293/2001
Dato:14-01-2002
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne:Fuldmagt - gyldighed
Check - indløsning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indløsning af krydset check i henhold til fuldmagt.
Indklagede:Nordea
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren i forbindelse med indløsning af en til klageren udstedt krydset check, som blev udbetalt til klagerens søn.

Sagens omstændigheder.

Den 11. august 2000 udstedte et forsikringsselskab en krydset check på 19.262,50 kr. til klageren. Checken blev trukket på forsikringsselskabets pengeinstitut, P.

Klageren havde på daværende tidspunkt fælles bopæl med en af sine sønner, S.

S fik checken udbetalt hos indklagede, hvor han er kunde, idet han på bagsiden af checken under "f. [ klagerens navn] " anførte sit eget navn. Klageren er ikke kunde hos indklagede.

Den 28. september 2000 blev der indgået en forligsaftale mellem på den ene side S og på den anden side klageren og dennes øvrige tre sønner om bl.a. det økonomiske mellemværende mellem klageren og S i forbindelse med, at klageren fraflyttede den fælles bopæl. Af aftalen fremgår bl.a., at klageren og de tre sønner "frafalder, som et led i forliget, at gøre noget civil- eller strafferetligt ansvar eller erstatningskrav/tilbagebetalingskrav gældende over for [ S] i anledning af de forhold, der er omtalt i brev af 23. august 2000 fra advokat [ navn] til [ S] , herunder også for forhold, der ikke måtte være nævnt i brevet eller kendt på dette tidspunkt, således at parterne med nærværende forlig i enhver henseende har gjort op med alle krav fra tiden før forligets indgåelse."

Den 30. juli 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede med krav om udbetaling af checkbeløbet, hvilket indklagede afslog.

Parternes påstande.

Den 16. august 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 19.262,50 kr. med tillæg af rente efter renteloven.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at S ikke havde fuldmagt til at indløse checken.

Indklagede overtrådte checklovens § 38 og skal ifølge § 38, stk. 5, betale hendes tab, som svarer til checkbeløbet.

Indklagede bærer risikoen for, at man stolede på S.

Hun har ikke udvist passivitet. Hun vidste ikke noget om den omhandlede check før ca. 1 år efter, at den var blevet indløst hos indklagede.

Hun var således ikke bekendt med checkens eksistens, da hun underskrev forligsaftalen, der i øvrigt vedrører helt andre forhold.

Sagen må bedømmes alene efter de checkretlige regler.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at sagen må løses på grundlag af en helhedsbetragtning og ikke udelukkende i henhold til checkretlige regler og/eller fuldmagtsforhold.

Sagen udspringer af en familiestrid mellem klageren og S.

S varetog gennem lang tid klagerens økonomiske interesser, før det kom til et brud med efterfølgende forlig.

Checken blev udbetalt før forligsaftalen blev indgået og er derfor utvivlsomt omfattet af denne.

Såfremt det pålægges indklagede at betale checkbeløbet til klageren, vil denne opnå betaling to gange.

Klageren har udvist retsfortabende passivitet ved først at gøre sit krav gældende ca. 1 år efter udbetalingen af checken.

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at sagen kræver en bevisførelse i form af vidneafhøring af parternes rådgivere, der har konciperet forligsaftalen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Mod klagerens benægtelse findes det ikke godtgjort, at S var bemyndiget til at indløse den krydsede check, og Ankenævnet finder, at indklagede ved at undlade at sikre sig dokumentation for S's ret til at råde over checken har udvist grov uagtsomhed, jf. checklovens § 21. Da klageren ikke var kunde hos indklagede, er indløsningen endvidere uanset fuldmagt sket i strid med checklovens § 38.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har udvist retsfortabende passivitet, men finder, at det på grundlag af forligsaftalen af september 2000 må anses for uafklaret, om klageren har afskåret sig fra at gøre indsigelse mod S's dispositioner på hendes vegne. Ankenævnet finder, at en afgørelse af dette spørgsmål forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af nævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.