Spørgsmål om kurssikring.

Sagsnummer:766/1994
Dato:21-11-1995
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen
Klageemne:Realkreditbelåning - ejerskifte
Ledetekst:Spørgsmål om kurssikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved slutseddel af 29. marts 1994 solgte klageren en fast ejendom for 1.242.500 kr. Af købesummen skulle 962.000 kr. berigtiges ved optagelse af et kontantlån fra Realkredit Danmark. Slutsedlen indeholdt en reguleringsbestemmelse, hvorefter der skulle ske en regulering af det ved handelen forudsatte sælgerpantebrev på 170.500 kr., såfremt kontantlånets endelige obligationsmængde afveg fra den i slutsedlen forudsatte mængde. Køber var berettiget til at finansiere købet på anden måde.

Ved skrivelse af 7. april 1994 til køberne tilbød Den Direkte Bank på Danske Kredits vegne det forudsatte kontantlån. Af bilag F til lånetilbuddet fremgår bl.a.:

"Til sælger af ..........

Kursen på Danske Kredit obligationer kan ændre sig løbende. Da lånet udbetales for sælgers regning, er det derfor Dem, der kan/skal sikre lånerente og ydelse.

For at undgå usikkerhed om, hvilken lånerente og ydelse lånet får, kan De indgå en fast renteaftale med Danske Kredit mod et gebyr på kr. 500,00.

.........."

Ved skrivelse af 15. april 1994 fremsendte Den Direkte Bank pantebrevet vedrørende ejerskiftelånet til indklagede, der som sælgers pengeinstitut skulle forestå omprioriteringen. Af skrivelsen fremgår:

"De bedes venligst orientere sælger om dennes mulighed for kurs-/rentesikring jf. bilag F i lånetilbuddet."

Ifølge indklagede meddelte klageren under en telefonisk drøftelse den 28. april 1994, at han ikke ønskede at gennemgå lånetilbuddet fra Danske Kredit; klageren bad indklagede afvente modtagelsen af nyt lånetilbud, da køberne ønskede lånet udbetalt på grundlag af 8% obligationer frem for 6% obligationer. Klageren bestrider, at han skulle have givet udtryk for ikke at ønske at gennemgå det fremkomne lånetilbud.

Ved et møde den 4. maj 1994 hos indklagede blev omprioriteringssagen drøftet, herunder kurssikring. Ifølge indklagede afslog klageren kurssikring. Klageren bestrider dette.

Den 6. maj 1994 underskrev klageren hos indklagede kreditkontrakt vedrørende omprioritering af ejendommen. Af blankettens side 1 fremgår:

"Jeg er orienteret om mulighederne for at indgå aftale om sikring af fast stående provenu og/eller fast indfrielsesbeløb."

Den 10. maj 1994 modtog indklagede fra Den Direkte Bank nyt tilbud på ejerskiftelån, nu baseret på 8% obligationer. Indklagede sendte ejerskiftelånspantebrevet til tinglysning gennem købers advokat og modtog den 9. juni 1994 pantebrevet retur i tinglyst stand. Den 10. juni 1994 underskrev klageren udbetalingsanmodning til Danske Kredit.

Den 6. september 1994 meddelte klageren gennem sin advokat, at kontantlånet ønskedes hjemtaget, hvilket herefter skete den 12. s.m.

Under sagen er fremlagt en skrivelse af 5. juli 1994 fra klageren til købers advokat. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"Iflg. købsaftalen er det mit pengeinstitut [indklagede] der forestår omprioriteringen, ligesom normal praksis ved kreditforeningslån er, at jeg som sælger optager ejerskiftelånet, hvorefter det overgår til køber ved gældsovertagelseserklæring.

Imidlertid skriver køber under på det nye ejerskiftelån i Danske kredit D. 12. april 1994.

Det må således konstateres, at De som købers advokat ikke har oplyst mig om, at Danske Kredit følger en anden procedure end de almindelige realkreditinstitutter!

Det må ligeledes konstateres, at De heller ikke har oplyst mig om, at køber underskrev ejerskiftelånet midt i april 1994!

Det er herefter uklart, hvad der egentlig sker med ejerskiftelånspantebrevet, dog fremgår det af det tinglyste pantebrev, at det er indført i dagbogen d. 19. maj 1994.

I.h.t. skrivelse fra Den Direkte Bank til [ejendomsmægleren] er denne bank udmærket klar over, at sagen skal videreekspederes til [indklagede], der forestår omprioriteringen.

Det må således konstateres, at "nogen" har ligget inde med pantebrevet i perioden fra d. 12. april til d. 19. maj 1994!

Det må endvidere konstateres, at denne "nogen" ikke har videreekspederet pantebrevet til [indklagede] i.h.t. det i købsaftalen aftalte!

Det er heri, at jeg bliver stillet ringere i forbindelse med låneomlægningen, idet jeg ingen chance får for at kurssikre det nye ejerskiftelån, fordi sagen fejlekspederes.

Jeg vil derfor gøre gældende, at den/de der har ansvaret for fejlekspederingen er erstatningspligtig og må dække omkostningerne herved.

Det fremgår af det tinglyste pantebrev, at pantebrevet er anmeldt til tinglysning af [købers advokat].

Jeg vil derfor ydermere gøre gældende, at aftalen om, at mit pengeinstitut skulle forestå omprioriteringen, må konstateres brudt for så vidt angår denne væsentlige del af omprioriteringen.

Først d. 10. juni 1994 får jeg kendskab til pantebrevet fra Danske Kredit, idet det tinglyste pantebrev bliver overbragt fra [købers advokat] til [indklagede] d. 9. juni 1994.

De foreløbige konsekvenser af ovenstående skitsering af min opfattelse af sagen er, at jeg har meddelt [medarbejder hos indklagede], dels at udbetalingsanmodningen til Danske Kredit ikke skal sendes p.t., dels at jeg først agter at få lånet udbetalt, når kursen er på et acceptabelt niveau, hvilket f.eks. kan være kursniveauet midt i april 1994."

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 123.842,41 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han ønskede kurssikring af ejerskiftelånet, idet han bar kursrisikoen for dette. Han var ikke bekendt med, at kurssikring kunne ske, før kreditforeningspantebrevet forelå. Han troede derfor, at han var nødt til at vente herpå. Havde indklagede imidlertid fremsendt lånetilbud fra Danske Kredit, herunder særligt bilag F, ville han være blevet bekendt med, at kurssikring kunne være sket på et langt tidligere tidspunkt. Indklagede har i strid med skrivelsen fra Den Direkte Bank tilbageholdt lånetilbuddet. Det afvises, at han den 28. april 1994 skulle have givet udtryk for, at han ikke ønskede at gennemgå det fremkomne lånetilbud. Havde han vidst, at der kunne kurssikres på det tidlige tidspunkt, ville han have gjort det. Det kan ikke bebrejdes ham, at han ikke fæstede sig ved standardbestemmelsen om sikring af låneprovenu indeholdt i indklagedes standardformular underskrevet den 6. maj 1994. Heller ikke efter at indklagede havde modtaget nyt lånetilbud den 10. maj 1994, fandt man anledning til at fremsende bilag F. Han var således fortsat uvidende om de i bilag F nævnte muligheder. Han er bekendt med, hvad kurssikring principielt går ud på, og indklagedes forsømmelse består ikke i manglende eller fejlagtig orientering herom, men i, at man ikke meddelte ham, hvad der skulle til for at opnå en kurssikring. Indklagede bør herefter være erstatningsansvarlig for hans tab. Det i slutsedlen forudsatte sælgerpantebrev skal som følge af den forøgede obligationsmængde på kontantlånet reduceres med 154.803,01 kr. Ved en afregning af sælgerpantebrevet til kurs 80 er kontanttabet det påståede beløb.

Indklagede har anført, at klageren kort forinden salget af ejendommen havde købt en andel af denne med videresalg af hele ejendommen for øje. Den 18. marts 1994 afholdtes møde herom, hvor det efterfølgende salg også blev drøftet. Allerede på dette tidspunkt blev klageren orienteret om mulighederne for kurssikring. Klageren tilkendegav da en forventning om stigende kurser, og at kurssikring derfor ikke ønskedes, når lånetilbud til sin tid fremkom. Også ved senere lejligheder, herunder den 6. maj 1994, blev kurssikring drøftet, men klageren udtalte udtrykkeligt, at han havde tillid til, at tendensen til faldende kurser var forbigående, og at han i forventning om stigende kurser ikke ønskede at kurssikre. Det fastholdes, at klageren den 28. april 1994 gav udtryk for, at han ikke ønskede lånetilbud tilsendt, hvilket kan skyldes, at det allerede da var klart, at tilbuddet ikke ville blive udnyttet, idet køberne ønskede lånet optaget på basis af en højere forrentet obligation. At klageren afventede en kursstigning, støttes endvidere af klagerens udsagn i brevet af 5. juli 1994 til købers advokat.

Ankenævnets bemærkninger:

Den Direkte Banks skrivelse af 15. april 1994 til indklagede indeholder ikke en anmodning om, at bilag F til det lånetilbud, som var fremsendt til køberne af klagernes ejendom, skulle sendes til klageren, men alene en anmodning om, at indklagede orienterede klageren om dennes mulighed for at kurssikre lånet.

Der findes ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning til klageren om muligheden for kurssikring har begået fejl, som kan begrunde et ansvar for indklagede.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.