Spørgsmål om forældelse af et eventuelt erstatningskrav i forbindelse med optagelse af realkreditlån i 2007 til finansiering af investering i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Aktiv Boliginvest.

Sagsnummer:162/2014
Dato:12-01-2016
Ankenævn:John Mosegaard, Kjeld Gosvig Jensen, Inge Kramer, Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Forældelse - rådgivning
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Ledetekst:Spørgsmål om forældelse af et eventuelt erstatningskrav i forbindelse med optagelse af realkreditlån i 2007 til finansiering af investering i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Aktiv Boliginvest.
Indklagede:Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger: SD
Senere dom: Københavns Byret den 3. oktober 2017
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om forældelse af et eventuelt erstatningskrav i forbindelse med optagelse af realkreditlån i 2007 til finansiering af investering i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Sagens omstændigheder

Klagerne er ægtefællerne M og H, der var kunder i den daværende Roskilde Bank.

Klagerne har oplyst, at de ved udgangen af 2006 havde investeringsbeviser i Bank-Invest Højrentelande for en kursværdi på ca. 500.000 kr.

Klagerne har fremlagt et forslag af 30. maj 2007, som de modtog fra deres rådgiver i Roskilde Bank, om realkreditbelåning af deres ejendom og investering i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Der var tale om investeringskonceptet ”Aktiv Boliginvest”.

Den 9. august 2007 købte klagerne via banken 21.556 styk investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 96,95 svarende til en kursværdi på 2.089.854,20 kr. Købet blev finansieret ved realkreditbelåning af klagernes ejendom.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Klagerne påtænkte at skifte pengeinstitut. Finansiel Stabilitet har fremlagt en mail af 7. maj 2009 fra klagerne til Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank), hvori følgende er anført:

”…

Tak for behageligt møde i dag.

Vi bekræfter hermed

  1. At vi vil beholde vores investeringspulje i højrentelande

  2. At du må/kan formidle kontakt til [et andet pengeinstitut]

    …”

Klagerne har oplyst, at de i juli 2009 blev kunder i et andet pengeinstitut.

Den 4. november 2009 udsendte Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) en pressemeddelelse, hvori følgende var anført:

”…

Kendelser vedrørende Aktiv Boliginvest

Den 14. oktober afsagde Pengeinstitutankenævnet kendelser i fire sager vedrørende Roskilde Banks rådgivning af kunder i forbindelse med salg af produktet Aktiv Boliginvest.

Ankenævnet gav i alle fire kendelser enstemmigt kunderne medhold i deres klage, og det gøres gældende, at banken har handlet ansvarspådragende ved rådgivningen af kunderne. Derfor skal banken betale kunderne erstatning.

Bestyrelsen i Roskilde Bank har på et bestyrelsesmøde i dag drøftet kendelserne og besluttet sig for at følge dem. Dette er i overensstemmelse med almindelig praksis, når der foreligger enstemmige afgørelser i Pengeinstitutankenævnet.

Roskilde Bank vil i den nærmeste fremtid kontakte alle sine nuværende kunder der har deltaget i Aktiv Boliginvest for at sikre, at Pengeinstitutankenævnets afgørelser bliver efterlevet.

Forløbet giver endvidere anledning til, at Roskilde Bank vil foretage en vurdering af eventuelle yderligere klager vedrørende Aktiv Boliginvest.

Tidligere kunder i Roskilde Bank, der mener at have lignende krav mod banken, skal rette henvendelse til bankens klageansvarlige.

Der vil blive foretaget en konkret vurdering på basis af det enkelte kundeforhold. Arbejdet med at finde det relevante materiale frem vil foregå i samarbejde med de pengeinstitutter, hvor de pågældende personer nu er kunder. Roskilde Bank har tilsagn om medvirken til et sådant samarbejde fra Nordea, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord Bank.

I de tilfælde, hvor sagerne utvivlsomt ligner de fire afgjorte sager, vil Roskilde Bank følge de allerede afsagte kendelser fra Pengeinstitutankenævnet. Hvis klagerne ikke ligner de allerede afgjorte, kan det være relevant af få sagerne behandlet i Pengeinstitutankenævnet.

…”

Klagerne har oplyst, at de, hverken fra Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank), hvor de ikke længere var kunder, eller fra deres nye pengeinstitut, modtog information om kendelserne fra Ankenævnet om Aktiv Boliginvest.

Klagerne har endvidere oplyst, at de den 31. oktober 2013 solgte 10.600 styk investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 66 for ca. 700.000 kr. Den 31. december 2013 havde de en beholdning på 15.258 styk investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til en kursværdi på ca. 993.000 kr.

Klagerne har opgjort deres tab før afkast på investeringsbeviserne til ca. 865.000 kr., og deres nettotab efter skat til 550.000 kr.

Parternes påstande

Den 20. maj 2014 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale en erstatning på 550.000 kr.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at Roskilde Banks rådgivning var mangelfuld og ansvarspådragende, og at Finansiel Stabilitet derfor skal erstatte klagerne deres tab ved investeringsengagementet.

De er ikke blevet orienteret om muligheden for få erstatning som følge af afgørelserne fra Ankenævnet hverken fra Finansiel Stabilitet eller fra deres nuværende pengeinstitut. De indgav en klage til Ankenævnet umiddelbart efter de fik kendskab hertil.

Kravet er ikke forældet, idet det følger af forældelseslovens § 3, stk. 2, at forældelsesfristen først regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)har bedt om, at forældelsesspørgsmålet tages under særskilt behandling.

Finansiel Stabilitet har anført, at det af klagerne rejste krav er forældet.

Klagernes dispositioner vedrørende investeringsengagementet blev foretaget senest den 9. august 2007.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) opfordrede i pressemeddelelsen af 4. november 2009 alle kunder, der mente at have et krav mod banken i forbindelse med investeringskonceptet ”Aktiv Boliginvest” til at rette henvendelse til banken.

Et eventuelt rådgivningsansvar forældes som udgangspunkt tre år efter rådgivningen fandt sted, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Såfremt det må antages, at forældelsesfristen var suspenderet som følge af, at klagerne var ubekendt med kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, måtte forældelsesfristen i hvert fald regnes fra den 4. november 2009.

Klagerne gennemgik investeringen i forbindelse med det påtænkte bankskifte i maj 2009, hvor de i en mail af 7. maj 2009 til Roskilde Bank anførte, at de ønskede at beholde investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande.

Klagerne indgav først en klage til Ankenævnet den 20. maj 2014.

Ankenævnets bemærkninger

Investeringsengagementet, som klagen angår, blev etableret i 2007 efter rådgivning fra den daværende Roskilde Bank, nu Finansiel Stabilitet.

I forbindelse med at klagerne påtænkte at skifte pengeinstitut blev der i maj 2009 afholdt et møde mellem klagerne og Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank), hvor klagernes investering blandt andet blev drøftet. Efter mødet sendte klagerne Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) en mail, hvori de bekræftede, at de ville beholde deres investeringspulje i Bankinvest Højrentelande.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Ved fordringshaverens ukendskab til kravet regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

Ankenævnet finder, at det er uklart, hvad der blev drøftet/gennemgået på mødet mellem klagerne og Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) i maj 2009. Ankenævnet finder, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse om forældelsesspørgsmålet, hvis det nærmere belyses, hvad der blev drøftet på mødet i maj 2009, og at dette forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 7, stk. 1, at Ankenævnet derfor må afvise af afgøre sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.