Krav om erstatning for kurstab i forbindelse med omlægning af realkreditlån. Indsigelse om at pengeinstitut burde have undladt kurssikring den 17. marts 2020 på grund af faldende obligationskurser og foreslået alternativt lån.

Sagsnummer:153/2020
Dato:07-09-2020
Ankenævn:Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Peter Stig Hansen og Ida Marie Moesby
Klageemne:Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst:Krav om erstatning for kurstab i forbindelse med omlægning af realkreditlån. Indsigelse om at pengeinstitut burde have undladt kurssikring den 17. marts 2020 på grund af faldende obligationskurser og foreslået alternativt lån.
Indklagede:Lån og Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning i forbindelse med omlægning af realkreditlån. Indsigelse om at pengeinstitut burde have undladt kurssikring den 17. marts 2020 på grund af faldende obligationskurser og foreslået alternativt lån.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Lån & Spar Bank, og havde i 2018 optaget et 30-årigt 2 % obligationslån på 3 mio. kr. i Totalkredit gennem banken.

I januar 2020 drøftede klagerne muligheden for at omlægge Totalkreditlånet til et nyt 1 % obligationslån med samme restløbetid eller over 30 år.

Bankens medarbejder foreslog, at klagernes ejendom blev vurderet. Vurderingen blev foretaget den 21. januar 2020, og banken sendte vurderingen til klagerne den 22. januar 2020. Ejendommen blev vurderet til 4,2 mio. kr.

Den 27. januar 2020 kontaktede klagerne banken og oplyste, at de ønskede at omlægge til et nyt 30-årigt lån, og at de samtidig ønskede et kontantprovenu, idet det nye lån skulle andrage 3 mio. kr.

Banken har oplyst, at der herefter ikke var tale om en ”ren” omlægning, men om en forhøjelse af klagernes realkreditlån, og at banken derfor bad klagerne sende en række økonomiske oplysninger til brug for en kreditvurdering.

Den 27. januar 2020 anførte banken følgende til klagerne som en besked i netbanken:

"Jeg laver en opgave til jer i netbanken og gør opsigelsen klar til jeres underskrift også i netbanken. Frist for opsigelsen er 31.01.2020 kl 12.00. Vi kan godt vente med det nye lån til primo marts."

Ved klagernes elektroniske underskrifter 31. januar 2020 på ”Tilbud om opsigelse af lån pr. 1. april 2020” fra Totalkredit opsagde klagerne lånet til indfrielse med 2.847.568,36 kr.

I løbet af februar 2020 sendte klagerne de ønskede økonomiske oplysninger til banken.

Den 12. marts 2020 indfriede klagerne en symbolsk – restgæld på syv kr. til Skat. Samme dag modtog banken et regnskab for en af H drevet virksomhed, hvorefter banken havde modtaget alle de økonomiske oplysninger, som den havde anmodet om.

Fredag den 13. marts 2020 kl. 15:50 meddelte banken klagerne via netbanken, at realkreditlånet på baggrund af de økonomiske oplysninger ikke kunne forhøjes, men at lånet fortsat kunne omlægges uden et kontant provenu.

Samme fredag kl. 17:45 skrev klagerne en besked til banken og oplyste, at de herefter ikke ønskede at gennemføre en omlægning.

I en besked til klagerne mandag den 16. marts 2020 om morgenen oplyste banken, at klagerne havde opsagt deres eksisterende realkreditlån til indfrielse, og at de derfor var nødt til at optage et nyt lån, så de 1. april 2020 havde mulighed for at betale 2.847.568,36 kr. til Totalkredit A/S, som de havde forpligtet sig til i opsigelsen den 31. januar 2020.

I forskellige beskeder af 16. marts 2020 i netbanken til klagerne uddybede banken årsagen til, at klagerne ikke kunne få forhøjet deres realkreditlån.

Den 16. marts 2020 omkring kl. 11:15 sendte banken klagerne to vejledende beregninger på et 1 % obligationslån på 2.875.000 kr. med henholdsvis 30 års løbetid og 28 års løbetid. Klagerne valgte lånet med 28 års løbetid. I beregningen for dette lån var obligationskursen angivet til 99,60 svarende til lukkekursen den foregående handelsdag, fredag den 13. marts 2020.

Mandag den 16. marts 2020 kl. 15:32 anførte banken følgende i en besked til klagerne i netbanken:

”Ok – og går ud fra, at jeg skal kurssikre lånet her i denne usikre tid ?”

Ved en besked til banken i netbanken kl. 15:57 svarede klagerne:

”Det må du godt, selvom jeg ikke lige regner med at renter stiger for tiden”

Tirsdag den 17. marts 2020 om morgenen omkring kl. 09.02 indgik banken en kurskontrakt til den 27. marts 2020 til kurs 95,9587173 efter terminsfradrag.

Klagerne modtog herefter et lånetilbud af 17. marts 2020 fra Totalkredit på et 28-årigt 1 % obligationslån på 2.985.000 kr. baseret på kursen i henhold til kurskontrakten oprundet til 95,96. Klagerne underskrev lånetilbuddet elektronisk samme dag.

Klagerne gjorde efterfølgende over for banken indsigelse mod den kurs, som lånet var kurssikret til og anførte, at banken skulle erstatte deres kurstab ved hjemtagelse af lånet, hvilket banken afslog.

Banken har oplyst, at kursen på den aktuelle obligation bevægede sig på følgende måde:

Fredag den 13. marts 2020: 99,60 (lukkekurs)

Mandag den 16. marts 2020: 97,74 (lukkekurs)

Tirsdag den 17. marts 2020: 96,52 (lukkekurs)

Banken har oplyst, at kurssikringen blev foretaget på grundlag af den aktuelle salgskurs i markedet på det pågældende klokkeslæt. Kursen kunne derfor afvige fra dagens lukkekurs.

Banken har endvidere oplyst, at det nye 1 % lån - i forhold til det tidligere lån – gav klagerne en årlig besparelse før skat på 10.061 kr. og efter skat på 4.098 kr. samtidig med, at klagerne forøgede tilbagebetalingen med årligt 16.018 kr.

Parternes påstande

Den 28. april 2020 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal betale erstatning for deres kurstab ved hjemtagelse af realkreditlånet.

Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken har handlet ansvarspådragende. Banken burde ikke have kurssikret realkreditlånet den 17. marts 2020 til en kurs, der var 3,64 procentpoint lavere end det tilbudte lån. Banken burde forinden have kontaktet dem for at få kurssikringen godkendt, da der var tale om et voldsomt udsving, og kursen lå meget langt fra det tilbudte.

De accepterede, at banken foretog kurssikring, men mener ikke, at accepten var gyldig i et så ekstremt tilfælde.

Dernæst blev de ikke informeret om deres muligheder, efter at der var kurssikret, men fik blot besked om at skrive under på lånet samme dag. De følte sig herved ”bondefanget” til at acceptere en kurssikring, der resulterede i et kurstab på 110.000 kr. i forhold til lånetilbuddet.

De har efterfølgende fået at vide fra anden side, at det er muligt ikke at acceptere et kurssikret lån, hvis banken har lavet en fejl i denne stil.

Det virker som om, at banken kurssikrede som en panikreaktion og herefter pressede på med at få lånet underskrevet. Så snart de spurgte bankrådgiveren, om det virkelig kunne passe, at de havde fået en så dårlig kurs, blev de straks henvist til rådgiverens chef. Sagen blev først afvist af chefen og dernæst af bankens juridiske afdeling.

Ved en tidligere omlægning, blev de som en af de mulige løsninger rådet til at tage et lån på en ekstra halv procent i rente i stedet for at kurssikre med et kursfald, som på daværende tidspunkt kun udgjorde 1,34 procentpoint.

Når kursen falder, er der tilsyneladende to løsninger, enten 1: vente til kursen stiger igen, eller 2: tage et lån med en højere rente. I den givne situation kunne de ikke bruge løsning 1, som de endte med at gøre to år forinden, men de burde i stedet være blevet tilbudt et lån på 1,5 % med en anstændig kurs. De har selv fulgt med i kurserne siden da, og en kurs på ca. 99 på et 1,5 % lån burde have været den løsning, som de var endt på, med en hovedstol på omkring 100.000 kr. mindre. Banken valgte i stedet løsning 3: At give dem et lån, som de efter bankens egen vurdering ikke har råd til, og som sætter dem adskillige år tilbage i forhold til afdragene. Det er slet ikke sikkert, at de bliver boende i det samme hus så længe.

Så drastiske beslutninger bør ikke tages uden kundens accept. Det ville ikke have været svært for banken at kontakte dem, idet de var sendt hjem fra arbejde i forbindelse med nedlukningen som følge af corona.

Der er ikke tale om skuffede forventninger, men om totalt mistet tillid til kompetencer og dømmekraft.

Lån & Spar Bank har anført, at klagerne skriftligt accepterede, at banken hurtigst muligt skulle kurssikre. I overensstemmelse hermed gennemførte banken kurssikringen straks, det var muligt, dvs. tirsdag den 17. marts 2020 om morgenen.

Klagerne har ikke lidt noget tab, men klagernes forventninger til provenuet af det nye lån blev skuffede, og skuffede forventninger erstattes ikke.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne drøftede i januar 2020 med Lån & Spar Bank at omlægge deres eksisterende realkreditlån i Totalkredit med en restløbetid på 28 år til et nyt 1 % obligationslån i Totalkredit med uændret restløbetid eller en løbetid på 30 år.

Klagernes ejendom blev herefter vurderet, og klagerne opsagde den 31. januar 2020 deres eksisterende lån til indfrielse pr. termin den 1. april 2020.

Klagerne havde den 27. januar 2020 over for banken fremsat ønske om at forhøje deres realkreditlån og få udbetalt et kontant provenu i forbindelse med omlægningen, men fik den 13. marts 2020 afslag herpå. De valgte herefter et 1 % obligationslån med en løbetid på 28 år. I en vejledende beregning af 16. marts 2020 for dette lån var obligationskursen angivet til 99,60 svarende til lukkekursen den foregående handelsdag, fredag den 13. marts 2020. Banken skrev til klagerne, at den gik ud fra, at den skulle kurssikre lånet i denne usikre tid. Hertil svarede klagerne samme dag: ”Det må du godt selvom jeg ikke regner med at renter stiger for tiden.”

Tirsdag den 17. marts 2020 om morgenen omkring kl. 09:02 indgik banken en kurskontrakt til den 27. marts 2020 til kurs 95,9587173 efter terminsfradrag. Senere samme dag – den 17. marts 2020 – modtog klagerne et lånetilbud, som angav den aftalte kurs oprundet til 95,96. Klagerne underskrev lånetilbuddet elektronisk samme dag.

Banken har oplyst, at det nye 1 % lån - i forhold til det tidligere lån – gav klagerne en årlig besparelse før skat på 10.061 kr. og efter skat på 4.098 kr. samtidig med, at klagerne forøgede tilbagebetalingen med årligt 16.018 kr.

Ankenævnet finder ikke, at banken begik en ansvarspådragende fejl ved at rådgive klagerne til at opsige deres eksisterende realkreditlån den 31. januar 2020, selv om det på daværende tidspunkt ikke var afklaret, om klagerne kunne få en forhøjelse af realkreditlånet og få udbetalt et kontant provenu, idet klagerne under alle omstændigheder fik tilbudt en ”ren omlægning” af deres lån til et 1 % obligationslån med en restløbetid på 28 år eller en løbetid på 30 år.   

Ankenævnet finder endvidere, at banken den 17. marts 2020 om morgenen var berettiget til i overensstemmelse med klagernes instruks at kurssikre det nye lån så hurtigt, som det var muligt, hvilket klagerne ligeledes efterfølgende accepterede ved deres underskrift af lånetilbuddet. Dette gælder uanset, at kursudviklingen på daværende tidspunkt var faldende, og uanset at kursen på kurssikringstidspunktet var væsentligt lavere end den kurs, der var anført i den vejledende beregning af 16. marts 2020. Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det på daværende tidspunkt var vanskeligt at forudse kursudviklingen, herunder om kurserne ville falde yderligere, hvilket i tilfælde af manglende kurssikring kunne have medført et endnu større kurstab for klagerne. Hertil kommer, at omlægningen, på trods af de faldende kurser, ifølge bankens oplysninger ikke var økonomisk ufordelagtig for klagerne. Ankenævnet finder dog, at banken den 17. marts 2020 om morgenen burde have oplyst om det betydelige kursfald og rådgivet om muligheden for at hjemtage lånet til en rentesats på 1,5 % i stedet for 1 % med henblik på at mindske kurstabet. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at der herved er påført klagerne et økonomisk tab, som kan kræves dækket af banken.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at banken har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagernes låneomlægning, der kan medføre et erstatningskrav over for banken.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.