Spørgsmål om klageren havde lidt et erstatningsberettiget tab som følge af bankens fejl i forbindelse med omlægning af lån i hendes faste ejendom.

Sagsnummer:407/2010
Dato:26-10-2011
Ankenævn:Eva Hammerum, Troels Hauer Holmberg, Bent Olufsen, Erik Sevaldsen, Astrid Thomas
Klageemne:Realkreditbelåning - beregningsfejl ved omlægning
Ledetekst:Spørgsmål om klageren havde lidt et erstatningsberettiget tab som følge af bankens fejl i forbindelse med omlægning af lån i hendes faste ejendom.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager

Indledning.

Denne sag vedrører, om klageren som følge af bankens fejl led et erstatningsberettiget tab i forbindelse med omlægning af lån i hendes faste ejendom.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Spar Nord Bank.

Klageren ønskede i foråret 2009 at omlægge sit 7 % obligationslån til et fastforrentet 5 % obligationslån med afdragsfrihed. Klageren modtog i den forbindelse flere vejledende beregninger fra banken vedrørende omlægningen.

På møde i banken den 23. marts 2009 blev det aftalt, at klagerens eksisterende lån skulle indfries til termin den 30. juni 2009.

Umiddelbart før møde i banken den 23. april 2009 udarbejdede banken en fornyet vejledende beregning for omlægningen af lånet, hvori kursen på det nye lån blev angivet til 94,8230. Af budgettet for låneomlægningen fremgik, at der efter indfrielse af klagerens eksisterende lån ville være et underskud på 5.411 kr.

Klageren underskrev på mødet en kurskontrakt, hvori afregningskursen med håndskrift blev anført til 93,6866249 pr. den 30. juni 2009. Banken har anført, at det i den forbindelse blev drøftet, at den opnåede kurs ikke var helt så høj som kursen i beregningen, da beregningen tog udgangspunkt i obligationskursen dagen før. Klageren har anført, at hun på intet tidspunkt blev gjort opmærksom på risikoen for en kursstigning i perioden mellem beregningen og indgåelse af kurskontrakten, herunder at dette kunne resultere i et kontant underskud.

Den 30. juni 2009 blev obligationer nominelt 1.930.000 kr. afregnet til kurs 94,32. Som følge af en ekspeditionsfejl blev beløbet afregnet kontant fra realkreditforeningen og ikke i obligationer som aftalt. Klageren fik derved udbetalt 18.149 kr. for meget, da der i afregningen fra realkreditinstituttet ikke var sket fradrag for kurskontrakten.

Banken købte herefter en tilsvarende post obligationer for 1.829.447 kr. og afregnede disse i stedet. Dette medførte et kurstab for klageren på 21.295 kr. i forhold til det aftalte.

Efter omprioriteringen den 30. juni 2009 var der et underskud på klagerens omprioriteringskonto på 40.484 kr.

Banken godtgjorde den 8. juli 2009 klageren 3.145 kr., beregnet som forskellen mellem kurstabet på 21.295 kr. og det kurstab på 18.149 kr., som klageren skulle have lidt. Herefter udgjorde underskuddet på klagerens omprioriteringskonto 37.339,93 kr. Banken dækkede underskuddet ved samme dag at overføre et tilsvarende beløb fra klagerens budgetkonto. Som følge af et derved opstået underskud på klagerens budgetkonto tog klageren kontakt til banken.

Den 19. november 2009 var klageren til møde i banken, da hun ønskede en redegørelse for forløbet.

Ved brev af 3. februar 2010 henvendte klagerens advokat sig til banken og klagede over, at banken ikke i tide havde opdaget, at provenuet fra det hjemtagne lån ikke dækkede indfrielsen af det eksisterende lån, hvorved der opstod et kontant behov for klageren.

Ved brev af 10. februar 2010 afviste banken, at man havde handlet ansvarspådragende, men tilbød at tilbageføre yderligere 3.479 kr. som forskellen på den forventede garantiprovision ifølge omlægningsberegningen og den tilskrevne garantiprovision.

Klageren tog ikke umiddelbart imod bankens tilbud og indgav den 16. juli 2010 en klage over banken til Ankenævnet.

Banken har under sagen fremsat forligsforslag overfor klageren. Ved brev af 20. september 2010 opretholdt banken sit tilbud om tilbagebetaling af 3.479 kr. Banken forslog samtidig en omlægning af klagerens lån til et 4 % obligationslån uden bevillingsprovision for garanti stillet over for realkreditinstituttet, samt fornyet vurdering af klagerens ejendom til brug for evt. optagelse af et mindre tillægslån til afdækning af underskuddet på de ca. 37.000 kr.

Banken tilbageførte den 29. oktober 2010 3.479 kr. til klageren i henhold til forligsforslaget samt 2.000 kr. for opkrævet ekspeditionsgebyr, men klageren og banken kunne imidlertid ikke nå til enighed herudover.

Parternes påstande.

Klageren har den 16. juli 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale erstatning for fejl i forbindelse med omlægningen af hendes lån samt de ekstraudgifter dette har påført hende.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at formålet med omlægning af det eksisterende 7 % obligationslån til et 5 % obligationslån var at opnå en lavere ydelse.

Det blev ikke drøftet, om omlægningen skulle give et positivt eller et negativt kontant provenu.

Hun er af bankens finans- og pensionsrådgivere vurderet som en kunde med meget lav risikovillighed. Det blev derfor aftalt at kurssikre i videst muligt omfang. Bankens medarbejder forsikrede hende om, at de eneste konsekvenser ved omlægningen var, at den månedlige ydelse blev lavere, men at restgælden ville stige. Herunder blev det nævnt, at der kunne opnås en omkostningsmæssig besparelse ved at omlægge til termin.

Efter en grundig gennemgang af beregningen blev det besluttet at gennemføre omlægningen og kurssikre med det samme. Bankens medarbejder forlod herefter lokalet og kom tilbage med den fremlagte kurskontrakt. Bankens medarbejder burde i den forbindelse have opdaget, at kursen på 93,68 var betydeligt lavere end kursen på 94,82, som var forudsat i den netop gennemgåede beregning.

Beregningen udviste et negativt provenu på 5.411 kr. Bankens medarbejder burde i den forbindelse have forudset, at omprioriteringen til en endnu lavere kurs, ville give et endnu større kontant underskud. Banken burde i den forbindelse have drøftet mulighederne for enten at optage et større kreditforeningslån eller alternative muligheder til finansiering af underskuddet.

Først i juli 2009 konstaterede banken, at der var opstået et underskud på omprioriteringskontoen. Beløbet hævede banken fra hendes budgetkonto uden at orientere hende, og med den konsekvens, at hun ikke kunne betale sine faste udgifter og terminer til tiden. Problemet med likviditetsunderskuddet på hendes budgetkonto løste banken ved at trække på hendes kassekredit, igen uden at underrette hende.

Da hun kontaktede banken, fik hun at vide, at der var sket en fejl, som straks ville blive rettet. Efterfølgende rykkede hun banken flere gange og fik i september 2009 at vide, at der var sket en række fejl ved omlægningen, men som var for tekniske til at bankens medarbejder kunne forklare hende dem. Hun skulle dog nok få fuld kompensation.

Først ved møde i banken den 19. november 2009, fik hun at vide, at omlægningen havde givet et underskud på knap 40.000 kr., som hun selv måtte finansiere.

Det tiltrædes, at der er sket korrekt kompensation ved overførslen af 3.145 kr. den 8. juli 2009 vedrørende ekspeditionsfejlen i forbindelse med hjemtagelsen af det nye lån. Hendes tab udgør dog herudover som minimum renteforskellen mellem renten på realkreditlånet og renten på hendes kassekreditkonto i hele lånets løbetid, samt udgifter til juridisk og økonomisk bistand.

Spar Nord Bank har anført, at klageren var grundigt rådgivet inden omlægningen af lånet blev igangsat.

Klageren blev løbende orienteret om kursudviklingen og dennes betydning for omlægningen. Klageren blev informeret om, at beregningerne for omlægningen kun var vejledende, og at beløbene kunne ændre sig.

Merudgiften ved omlægningen skyldtes primært den lidt dårligere kurs på det nye lån og omkostningen til kurssikring, hvilket klageren blev rådgivet om. Dertil var udgiften til garantiprovision større end anslået. Herudover var der en merudgift til tinglysning, da der skulle tinglyses en respektpåtegning på et efterstående pantebrev.

Den opståede fejl hos bankens produktionsafdeling beklages, men har ikke medført yderligere omkostninger for klageren.

Klageren har opnået en nettobesparelse på 20.775 kr. på 1. års ydelse og herefter lignende besparelser i de efterfølgende år. Det er derfor bankens opfattelse, at klageren ville have foretaget omlægningen også, såfremt det havde været muligt at omregne den nøjagtige udgift.

Klageren var ikke garanteret et bestemt beløb ved omlægningen, idet en del af omkostningerne kun var anslået. Det fremgik således af forsiden af beregningerne, at der kun var tale om vejledende beregninger.

Underskuddet som følge af omlægningen er ikke et tab i erstatningsretlig forstand. Klageren har opnået en betydelig besparelse i de årlige terminsudgifter og har derved ikke lidt et egentlig tab. Der er alene tale om en likviditetsmæssig udgift.

Med hensyn til omkostninger til rådgivere må dette krav afslås, da banken ikke har ydet klageren ansvarspådragende rådgivning. Endvidere er det ikke Ankenævnets praksis at tilkende dækning for sådanne omkostninger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at banken på mødet den 23. april 2009 burde have genberegnet det kontante underskud efter indhentelse af afregningskursen på 93,686, således at det stod klageren klart, at underskuddet ville være langt større end først beregnet. Ved at undlade dette finder Ankenævnet, at banken har handlet ansvarspådragende.

Som følge af det kontante underskud har klageren en ekstra udgift svarende til renteforskellen mellem renten på realkreditlånet og renten på hendes kassekreditkonto for så vidt angår et beløb på 37.339,93 kr.

Idet Ankenævnet ikke finder, at klageren er berettiget til yderligere erstatning, herunder til udgifter til juridisk og økonomisk bistand, træffes som følge heraf følgende

a f g ø r e l s e :

Spar Nord Bank skal inden fire uger stille klageren, som om forrentning af kassekreditten sker/skete på realkreditlignende vilkår for så vidt angår et beløb på 37.339,93 kr. fra den 8. juli 2009 indtil realkreditlånet ophører eller omlægges.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.