Spørgsmål om erstatning for tab på investeringsengagement, hvortil tredjemand havde fuldmagt.

Sagsnummer:294/2008
Dato:18-06-2009
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Carsten Holdum, Erik Sevaldsen, Astrid Thomas
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om erstatning for tab på investeringsengagement, hvortil tredjemand havde fuldmagt.
Indklagede:Saxo Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med et investeringsengagement i Saxo Bank, hvortil tredjemand havde fuldmagt.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er udlænding med bopæl i England, blev i sommeren 2007 kunde i Saxo Bank, der er en Internetbaseret investeringsbank.

Kundeforholdet blev formidlet af A (Lebanon), som banken samarbejdede med. A blev bemyndiget til bl.a. at investere på klagerens vegne.

Banken har oplyst, at A er et uafhængigt finansinstitut autoriseret af Libanons centralbank. I juni 2007 blev A en såkaldt White Label Partner, hvilket indebar, at A til sine egne kunder kunne tilbyde investeringer via bankens handelsplatform.

Banken åbnede en konto (konto nr. -859) i klagerens navn. I perioden 15. juni-20. juli 2007 indsatte klageren i alt ca. 45.000 GBP på kontoen.

Den 8. august 2007 overførte banken 46.054,52 GBP fra klagerens konto (-859) til A’s (Lebanon) konto (konto nr. -000) i banken. Den 10. august 2007 blev der hævet yderligere 27,69 GBP på klagerens konto, hvorefter saldoen var 0,00.

Banken har oplyst, at overførslen til A’s konto skete på grundlag af en scannet kopi af et dokument, som banken den 3. august 2007 modtog som en vedhæftet fil fra A (Lebanon). Banken har under sagen fremlagt en kopi af e-mailen og dokumentet, som bærer overskriften Memorandum og en dobbelt underskrift, der fremtræder som klagerens. Af dokumentet fremgår bl.a.:

"Subject: Client Migration from [A] Lebanon to [A] Switzerland

I would like to transfer my account and all my sub accounts detailed, "Client ID -5, -859INET" from the current sep-up to the set-up [A] WLP account number [-000]/CGBP at Saxo Bank."

Banken har oplyst, at A Lebanon og A Switzerland er to separate juridiske enheder, og at banken har samme relation(IntroducingBroker Relationship og White Label Partner Agreement) til begge.

Klageren har fremlagt en udskrift af 5. september 2007 udstedt af A (Switzerland) vedrørende klagerens konto nr. -859. Udskriften viser en saldo pr. den 1. august 2007 på 45.902,71 GBP, tilskrivning af afkast og rente på henholdsvis 151,81 GBP og 27,69 GBP pr. den 31. august og en saldo pr. samme dato på 46.082,21 GBP. Beløbet svarer til overførslerne på 46.054 GBP og 27,69 GBP.

Det fremgår, at klageren i forbindelse med sine investeringer havde kontakt til et udenlandsk firma, B, og en rådgiver, C.

I juli 2008 henvendte klageren sig til banken vedrørende engagementet. Det var klagerens opfattelse, at banken havde medvirket til en bedragerisk overførsel af hans indestående til en konto tilhørende A/B, hvorved han var blevet frataget rådigheden over midlerne.

I august 2008 deltog klageren som part i en engelsk fogedsag mod B.

Parternes påstande.

Den 28. august 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Saxo Bank skal betale 46.054,52 GBP.

Saxo Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Saxo Bank på utilstrækkeligt grundlag overførte hans indestående i banken, hvilket medførte, at han mistede rådigheden over midlerne.

Han erindrer ikke at have underskrevet det fremlagte Memorandum. Dokumentet indeholder modstridende oplysninger, idet det dels vedrører overførsel fra A (Lebanon) til A (Switzerland), dels vedrører overførsel fra hans konto i Saxo Bank til konto -000 tilhørende A (Lebanon).

Banken burde have henvendt sig til ham med henblik på at få bekræftet overførslen, før den blev ekspederet, ligesom banken burde have advaret ham om, at hans indestående risikerede at falde i de forkerte hænder.

A (Lebanon) havde en begrænset fuldmagt til bl.a. at investere på hans vegne. Med fuldmagten ønskede han alene, at A (Lebanon) skulle handle på hans vegne, men ikke at hans indestående skulle overføres til A.

Han havde ikke noget mellemværende med A (Switzerland).

Udskriften af 5. september 2007 dokumenterer, at banken gav en uvedkommende tredjemand adgang til hans engagement.

Saxo Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke er egnet til behandling i Ankenævnet, idet en afgørelse ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer ved en domstol.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren ved sin henvendelse i juli 2008 erkendte, at han havde underskrevet det fremlagte dokument (Memorandum), som udgjorde grundlaget for overførslen fra klagerens konto til kontoen tilhørende A (Lebanon). Dokumentet blev modtaget fra A (Lebanon), til hvem klageren havde udstedt en fuldmagt i forbindelse med etableringen af engagementet. Efter overførslen blev klagerens engagement ført af A (Lebanon) som White Label Partner, og banken er uden ansvar herfor.

Banken har ikke foretaget nogen overførsler til hverken A (Switzerland) eller B. Banken har intet kendskab til B, som ikke er en af bankens forretningsforbindelser.

Banken er uden ansvar for bedrageriske forhold fra A’s eller B’s side.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.

Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.