Refinansieringsprofil.

Sagsnummer:21302023/2013
Dato:12-08-2013
Ankenævn:
Klageemne:Refinansiering - profil
Ledetekst:Refinansieringsprofil.
Indklagede:Nykredit Realkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

21302023
Refinansieringsprofil.
Det indklagede realkreditinstitut udarbejdede i januar og februar 2008 tre lånetilbud til klagerne på et tilpasningslån F1 på 3.168.000 kr. Tilbuddene var enslydende bortset fra tidspunktet for lånets første refinansiering. I det første lånetilbud var første refinansiering således fastsat til 1. april 2009, i det andet lånetilbud til 1. januar 2013 og i det sidste lånetilbud til 1. januar 2014. Instituttet bekræftede i februar 2008, at der var indgået en fastkursaftale på et F1 rentetilpasningslån. Af bekræftelsen fremgik det, at der var aftalt en gennemsnitskurs på 98,8585 for obligationer (fondskoder) i årgangene 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014. Af det for lånet udstedte pantebrev fremgik det, at første refinansiering ville ske med virkning fra 1. januar 2014. Lånet blev udbetalt den 12. februar 2008. Ifølge udbetalingsmeddelelsen ville hele lånets kontantrestgæld blive rentetilpasset første gang pr. den 1. januar 2014. I februar 2012 henvendte klagerne sig til instituttet vedrørende mangelfuld rådgivning og uigennemskuelige konsekvenser for deres tilpasningslån. Instituttet afviste klagen, blandt andet under henvisning til, at klagerne selv havde valgt mellem de afgivne lånetilbud, herunder således også tidspunktet for den førte refinansiering.

Klagerne nedlage ved Nævnet påstand om, at klagernes lån skulle omdannes til et F1 lån med årlig refinansiering uden omkostninger for klagerne, og at instituttet skulle erstatte den del af klagernes renteudgifter, der siden 2010 havde oversteget, hvad der ville have været renteudgiften til et F1 lån med årlig refinansiering. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at den udskudte første refinansiering af lånet var beskrevet i samtlige de fremsendte aftaledokumenter. Nævnet bemærkede videre, at klagerne modtog tre forskellige tilbud med samme karakteristika, men med forskellige tidspunkter for første refinansiering, og at klagerne således havde mulighed for at vælge det tilbud, der opererede med første refinansiering den 1. april 2009. Nævnet fandt, at det ikke havde været ansvarspådragende for instituttet at anvende betegnelsen F1, selv om der var tale om et lån med udskudt første refinansiering. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der i tilslutning til betegnelsen F1 havde været en angivelse, der angav lånets særlige karakteristika med udskudt første refinansiering. Som en følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.


K E N D E L S E

afsagt den 12. august 2013



JOURNAL NR.: 2013-01-02-023-N


INSTITUT: Nykredit Realkredit A/S


KLAGEEMNE: Refinansieringsprofil.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 18. juni 2013


SAGSBEHANDLER: Cand.jur. Keld Overvad Steffensen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Morten B. Pedersen
Jakob Elverum
Per Englyst



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Som sagen er oplyst, henvendte klagerne sig i starten af 2008 til indklagede med henblik på finansiering af klagernes ejendom. I forlængelse af henvendelsen udarbejdede indklagede tre lånetilbud, som alle omhandlede et tilpasningslån på 3.168.000 kr.

Af lånetilbud af den 29. januar 2008 fremgår blandt andet følgende:

”… Tilbud på forhåndslån som Pauselån® i ejendommen …(ejendommens adresse)…

Låntype Tilpasningslån F1 - Kontantlån
Løbetid i år1 30
Det lånte beløb (hovedstol) i kr. 3.168.000
Renteprocent pr. år 6,0542
1. års ydelse pr. måned i kr. før skat2 13.773
Afdragsfrihed til 31. december 2017

1) Tilpasningslån udløber altid til en kreditortermin. Det betyder, at den faktiske løbetid sjældent er et helt antal år. Løbetiden afhænger af og fastsættes på udbetalingstidspunktet.
2) Ydelsen er udregnet som et gennemsnit af terminsbetalingerne indtil 30. januar 2009 …

Lånet er inkonverterbart.

Hele lånets kontantrestgæld rentetilpasses hvert år med virkning fra en 1. april. Tidspunktet kan dog ændres som beskrevet i pantebrevet. Første rentetilpasning er aftalt til den 1. april 2009 …”

Af lånetilbud af den 31. januar 2008 fremgår blandt andet følgende:

”… Tilbud på forhåndslån som Pauselån® i ejendommen …(ejendommens adresse)…

Låntype Tilpasningslån F1 - Kontantlån
Løbetid i år1 30
Det lånte beløb (hovedstol) i kr. 3.168.000
Renteprocent pr. år 4,2945
1. års ydelse pr. måned i kr. før skat2 12.670
Afdragsfrihed til 31. december 2017

3) Tilpasningslån udløber altid til en kreditortermin. Det betyder, at den faktiske løbetid sjældent er et helt antal år. Løbetiden afhænger af og fastsættes på udbetalingstidspunktet.
4) Ydelsen er udregnet som et gennemsnit af terminsbetalingerne indtil 1. februar 2009 …

Lånet er inkonverterbart.

Hele lånets kontantrestgæld rentetilpasses hvert år med virkning fra en 1. januar. Tidspunktet kan dog ændres som beskrevet i pantebrevet. Første rentetilpasning er aftalt til den 1. januar 2013 …”

Af lånetilbud af den 5. februar 2008 fremgår blandt andet følgende:

”… Tilbud på forhåndslån som Pauselån® i ejendommen …(ejendommens adresse)…

Låntype Tilpasningslån F1 - Kontantlån
Løbetid i år1 30
Det lånte beløb (hovedstol) i kr. 3.168.000
Renteprocent pr. år 4,2147
1. års ydelse pr. måned i kr. før skat2 12.461
Afdragsfrihed til 30. september 2017

5) Tilpasningslån udløber altid til en kreditortermin. Det betyder, at den faktiske løbetid sjældent er et helt antal år. Løbetiden afhænger af og fastsættes på udbetalingstidspunktet.
6) Ydelsen er udregnet som et gennemsnit af terminsbetalingerne indtil 6. februar 2009 …

Lånet er inkonverterbart.

Hele lånets kontantrestgæld rentetilpasses hvert år med virkning fra en 1. januar. Tidspunktet kan dog ændres som beskrevet i pantebrevet. Første rentetilpasning er aftalt til den 1. januar 2014 …”

Indklagede bekræftede i et brev af 8. februar 2008, at der var indgået en fastkursaftale med klagerne. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

”Låntype Løbetid i år Det lånte beløb (hovedstol) i kr.
Tilpasningslån F1 - kontantlån 30 3.168.000,00

Fastkursaftalen er indgået den 8. februar 2008 kl. 08:29 på nedenstående vilkår. Kontakt straks …(indklagede)… ved uenighed om aftalens indhold.

Serie Obligationsrente i pct. Årgang Fondskode Obligationshovedstol i kr. Aftalt kurs Kursværdi i kr.
12 Ejd 4,00 2009 0976695 4.916,60 99,7000 4.901,85
2010 0976709 5.845,90 99,9000 5.840,05
2011 0976717 6.079,74 99,9500 6.076,70
2012 0976725 6.322,93 99,8500 6.313,45
2013 0976733 6.575,85 99,4500 6.539,68
2014 0976741 3.174.838,88 98,8500 3.138.328,23
I alt 3.204.579,90 3.167.999,96a
Vægtet aftalt kurs 98,8585b

a) Afrunding af obligationshovedstolene kan medføre, at kursværdien i kr. ikke svarer nøjagtigt til det lånte beløb.
b) Den vægtede aftalte kurs er beregnet på grundlag af de aftalte kurser og obligationshovedstolen i de enkelte fondskoder …”

Af det for lånet udstedte pantebrev fremgår følgende af forsiden:

”Rente- og betalingsvilkår
Renten er foreløbig ansat. Renten fastsættes ved lånets udbetaling. Renten ændres ved rentetilpasning, der sker ved refinansiering af lånets obligationsrestgæld.
Fra termin nr. 1 til termin nr. 39 er lånet afdragsfrit.
Fra termin nr. 40 til udløb tilbagebetales lånet som annuitetslån.
Ved tilbagebetaling som annuitetslån henvises dog til afsnittet om Betalinger på lånet i pantebrevets særlige bestemmelser. Hele lånets restgæld refinansieres hvert år med virkning fra en 1. januar, dog sker 1. refinansiering med virkning fra den 1. januar 2014. Refinansieringsdelen og hyppigheden kan ændres efter aftale mellem debitor og …(indklagede)…”

Pantebrevsvilkårene indeholder derudover et afsnit om refinansiering, herunder om mulighederne for med indklagedes accept at foretage ændring af refinansieringsomfang og –frekvens i forbindelse med en ordinær refinansiering.

Det tilbudte lån blev udbetalt den 12. februar 2008. Af udbetalingsmeddelelse af den 11. februar 2008 fremgår blandt andet følgende:

”… Udbetaling af lån

…(Indklagede)… har ifølge aftale udbetalt følgende lån.

Låntype Løbetid i år Det lånte beløb (hovedstol) i kr.
Renteprocent pr. år 1. års ydelse pr. måned i kr. før skata
Tilpasningslån F1-kontantlån 30 3.168.000 4,2245 12.488,80
a Ydelsen er beregnet som et gennemsnit af første hele års ydelse.



Hele lånets kontantrestgæld rentetilpasses hvert år med virkning fra en 1. januar. Lånet rentetilpasses dog første gang med virkning fra den 1. januar 2014. Rentetilpasningen sker til gældende kurser og vil medføre, at lånets rente og obligationsrestgæld ændres. …(Indklagede)… sender for hvert rentetilpasningstidspunkt en meddelelse til låntager…



Afdragsforløb
I beregningerne er anvendt følgende skatteværdi af rentefradraget: 34,45%

Termin Rente og bidrag i kr. Afdrag i kr. Ydelse før skat i kr. Ydelse efter skat i kr. Kontantrestgæld i kr.
11.03.2008 20.148,39 0,00 20.148,39 13.207,26 3.168.000,00
11.06.2008 37.418,42 0,00 37.418,42 24.527,77 3.168.000,00
11.09.2008 37.418,42 0,00 37.418,42 24.527,77 3.168.000,00
11.12.2008 37.418,42 0,00 37.418,42 24.527,77 3.168.000,00
11.03.2009 37.418,42 0,00 37.418,42 24.527,77 3.168.000,00
11.06.2009 37.418,42 0,00 37.418,42 24.527,77 3.168.000,00



11.12.2013 37.418,42 0,00 37.418,42 24.527,77 3.168.000,00
31.12.2013 Rentetilpasning
11.03.2014 35.104,44 0,00 35.104,44 23.010,95 3.168.000,00
11.06.2014 35.104,44 0,00 35.104,44 23.010,95 3.168.000,00
11.09.2014 35.104,44 0,00 35.104,44 23.010,95 3.168.000,00
11.12.2014 35.104,44 0,00 35.104,44 23.010,95 3.168.000,00
31.12.2014 Rentetilpasning
11.03.2015 35.104,44 0,00 35.104,44 23.010,95 3.168.000,00 …”


Der var efter det oplyste kontakt mellem parterne i 2008, 2009 og i efteråret 2010.

Den 20. februar 2012 skrev indklagede følgende brev til klagerne:

”… Jeres klage vedr. lån

Tak for jeres henvendelse vedrørende mangelfuld rådgivning og uigennemskuelige konsekvenser af jeres tilpasningslån.

Klageansvarlig enhed har nu haft lejlighed til at gennemgå sagen nærmere.

Ved gennemgang af sagen kan jeg se, at I har fået udarbejdet 3 lånetilbud. Alle med samme hovedstol og med forskellig rentetilpasningstermin. Af de 3 lånetilbud har I valgt et rentetilpasningslån F1 med aftalt første rentetilpasning pr. 01.01.2014. Dette fremgår tydeligt af lånetilbuddet samt af skrivelse af 11.02.2008 om udbetaling af lån.

I kunne have valgt lånetilbud af 29. januar 2008 med første rentetilpasning 1. april 2009, men har netop fravalgt dette.

I skriver, at I har modtaget dårlig rådgivning, men i denne konkrete sag er der ekstraordinært udarbejdet og gennemgået 3 lånetilbud. Lånetilbuddene varierer netop ved første rentetilpasning.

Det kan endvidere anføres, at det er meget sent at komme og anfægte en indgået låneaftale fra 2008. Jeg kan se, at I har været i kontakt med jeres lokale center i 2008 og 2009, og dette er sket uden, at I har ytret ønske om en omlægning af lånet.

På baggrund af ovenstående og i henhold til underskrevne låneaftale må jeg afvise jeres krav om at ændre jeres lån omkostningsfrit. Endvidere afvises kravet om kompensation på kr. 150.000…”

Herefter indbragte klagerne sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klagerne påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at klagernes lån skal omdannes til et F1 lån med årlig refinansiering uden omkostninger for klagerne, og at indklagede skal erstatte den del af klagernes renteudgifter, der siden 2010 har oversteget, hvad der ville have været renteudgiften til et F1 lån med årlig refinansiering.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERNES FREMSTILLING:

Klagerne anfører, at de har fået dårlig respektive mangelfuld rådgivning i forbindelse med udstedelse af rentetilpasningslån, der viser sig at være F1 lån, der er fastlåst i 6 år.

Konsekvenserne af ovennævnte lån er uigennemskuelige. I lånet står der: ”Lånet skal refinansieres hvert år med virkning fra 1. januar”. For klagerne er det lig med F1-lån, og dermed er klagerne underlagt de betingelser, der gælder for den lånetype. Ved forespørgsel til indklagede i efteråret 2010 om låneomlægning kom det frem, at lånet allerede var refinansieret indtil 2014. Det betød, at klagerne ikke kunne ændre noget på lånet, uden at det ville koste ca. 250.000 kr. Det var ikke tydeligt for de rådgivere, klagerne talte med hos indklagede, hvilken type lån det drejede sig om, og flere af rådgiverne havde aldrig set den slags lån før, og det havde klagerne heller ikke.

For klagerne som almindelige borgere betyder sætningen ”dog sker 1. refinansiering med virkning fra d. 1. januar 2014. Refinansieringsandelen og hyppigheden kan ændres efter aftale mellem debitor og …(indklagede)…”, at det er et almindeligt F1 lån. Klagerne har dog bittert dyrekøbt måttet erfare, at de skulle have sat spørgsmålstegn ved betydningen heraf.

Da klagerne fik lånetilbuddet tilsendt, forsøgte de telefonisk at komme i kontakt med deres rådgivere for at få forklaret, hvorfor lånet først skulle refinansieres 1. januar 2014, men begge deres rådgivere var sygemeldte og var derfor ikke til at få fat på. Så klagerne lod sagen ligge og var ikke i tvivl om, at de havde et F1 lån, der skulle ændres hvert år.

Klagerne har tidligere haft fastforrentede lån, RenteMax, F1, F3 og F5 lån, så de er ikke ubekendte med de betingelser, der knytter sig til disse låntyper, men en forudbestemt refinansiering af et F1 lån i 6 år er uforståeligt for dem som almindelige låntagere. Når klagerne har fortalt venner med bank- og ejendomsmægler-baggrund om deres lån, ryster vennerne på hovedet og mener, at klagerne har misforstået det lån, de har.

Havde klagerne ønsket en længere fastrenteperiode, ville de have ønsket et F5 lån i stedet for et F1 lån.

Reelt betyder den manglende rådgivning, at klagerne ikke har muligheden for at benytte sig af de gunstige renter, der er p.t., og derfor heller ikke kan benytte forskellen på den nuværende F1 rente og den F1 rente, de har på dette lån, til afdrag på de øvrige lån i ejendommen.

Klagerne oplyser, at renteforskellen over de seneste 2 år er på mindst 150.000 kr., og at denne forskel ikke forventes at blive mindre de kommende 2 år.

Til indklagedes anbringender har klagerne følgende kommentarer:

At det klart og utvetydig blev aftalt, at første refinansiering skulle finde sted den 1. januar

• Formuleringen i dokumenterne gav klagerne det indtryk, at der var tale om et almindeligt F1 lån
o ”Hele lånets kontantrestgæld rentetilpasses hvert år med virkning fra en 1. januar.”
o I samtlige dokumenter står der gentagne gange: ”tilpasningslån F1 lån – kontantlån”, hvilket for klagerne betyder, at der er tale om et normalt F1 lån.
• Klagerne fastholder, at det er dårlig rådgivning fra indklagedes side, at det ikke utvetydigt blev forklaret, hvad denne type F1 lån indebar. Hvis klagerne skulle være fastlåst i flere år, var deres forventning, at lånet ville være betegnet som henholdsvis F3 eller F5 lån. Dette er også, hvad klagerne møder generelt på markedet i rådgivningen fra andre institutter.

At klagerne med deres kendskab til variabelt forrentede lån i højere grad burde have søgt en forklaring på lånevilkårene, såfremt de fandt dem i modstrid med det aftalte
• På grund af stress var begge indklagedes sagsbehandlere sygemeldte gentagene gange under sagsforløbet, og derfor fik klagerne ingen forklaring på deres mundtlige forespørgsel.
• Kendskabet til variabelt forrentede lån var for klagerne begrænset til, at et F1 lån refinansieres hvert år, mens man vælger et F5 lån, hvis man ønsker en fast rente over fem år.
• Da klagerne i 2010 opsøgte indklagedes lokale center, var rådgiverne der ikke bekendt med den måde at lave F1 lån på og skulle undersøge det nærmere. Som lægmænd skulle klagerne derfor ikke kunne gennemskue konsekvenserne ved det lån, de har.

At klagerne subsidiært burde have reageret, da lånet ikke blev refinansieret den 1. januar 2009
• Allerede i 2009 rettede klagerne en mundtlig henvendelse til indklagede om refinansiering af lånet, men fik at vide, at det ikke havde nogen særlig betydning pga. renteniveauet på det tidspunkt.

At den af klagerne udviste passivitet sandsynliggør, at lånedokumentationen er i overensstemmelse med det oprindeligt aftalte
• Rådgiverne i indklagedes lokale center understregede i 2010, at det ville koste klagerne 250.000 – 300.000 kr. at ændre på lånet, og at det ellers ikke var muligt at komme ud af lånet. Derfor blev klagerne afskrækket fra at reagere yderligere på det tidspunkt.

At den af klagerne udviste passivitet hindrer, at klagerne 5 år efter aftaleindgåelsen kan søge et påstået tab dækket af indklagede
• Rådgivere i et andet institut var heller ikke umiddelbart bekendt med den lånetype, klagerne har, og da klagerne forklarede sagen, anbefalede disse rådgivere at klage til Realkreditankenævnet.

At klagerne med deres manglende reaktion ikke har foretaget den fornødne tabsbegrænsning
• Ved en senere henvendelse i 2011 fik klagerne igen oplyst, at det stadig ville koste dem 250.000 – 300.000 kr. at komme ud af lånet – hvilket for klagerne er det samme som voldsomt urentabelt, blandt andet baseret på udviklingen i boligmarkedet de sidste 5 år.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klagerne i januar 2008 henvendte sig til indklagede, idet klagerne ønskede at optage et realkreditlån med pant i den omhandlede ejendom.

Klagerne ønskede et variabelt forrentet lån med indledende afdragsfrihed, idet klagerne ønskede at nedbringe et boliglån på 396.000 kr., der samtidigt blev optaget i det med indklagede koncernforbundne pengeinstitut. Klagerne ønskede vished for den årlige ydelse i perioden, hvor boliglånet skulle afdrages. Det blev derfor drøftet mellem parterne, hvornår første refinansiering skulle finde sted.

Klagerne modtog i forbindelse hermed tre lånetilbud, der var identiske bortset fra det første refinansieringstidspunkt, der var fastsat til henholdsvis 1. april 2009, 1. januar 2013 og 1. januar 2014.

Klagerne accepterede herefter tilbuddet af 5. februar 2008, hvoraf det fremgik, at lånet første gang ville blive refinansieret pr. 1. januar 2014.

Klagerne indgik samtidigt hermed en fastkursaftale. Af aftalebekræftelsen fremgik det, at der var tale om fastlåsning af kursen på i alt seks fondskoder, hvoraf obligationerne med udløb i 2014 udgjorde størstedelen af den samlede obligationsmængde. Renten blev i henhold hertil fastsat til 4,2245 pct. p.a.

I pantebrevet for lånet var det ligeledes anført, at 1. refinansiering ville ske med virkning fra den 1. januar 2014. Under punktet Refinansiering fremgik det herudover, at blandt andet lånets refinansieringsprofil, forudsat indklagedes accept, kunne ændres i forbindelse med ordinær refinansiering.

Endelig fremgik det af udbetalingsskrivelsen af 11. februar 2008, at lånet første gang skulle rentetilpasses med virkning fra den 1. januar 2014. Refinansieringstidspunkterne fremgik endvidere af amortisationstabellen, der var indeholdt i udbetalingsskrivelsen.

Klagerne har i deres henvendelse til Realkreditankenævnet anført, at de var opmærksomme på, at det i lånedokumentationen var anført, at lånet første gang skulle refinansieres den 1. januar 2014. Efter et forgæves forsøg på at komme i kontakt med indklagedes medarbejdere lod klagerne efter eget udsagn sagen ligge.

Klagerne har som argument for at refinansiering skulle ske hvert år henvist til lånetilbuddets oplysninger, hvorefter ”hele lånets kontantrestgæld rentetilpasses hvert år med virkning fra en 1. januar”. Samme afsnit fortsætter: ”Tidspunktet kan dog ændres som beskrevet i pantebrevet. Første rentetilpasning er aftalt til den 1. januar 2014. Rentetilpasning sker ved refinansiering af lånets obligationsrestgæld”.

Samme fremgår af sagens øvrige dokumenter. På dette grundlag fastholdes det, at parternes aftale klart og utvetydigt fremgik af låne- og pantsætningsdokumentationen.

Klagerne har udvist retsfortabende passivitet og har herudover ikke begrænset det påståede tab. Hvis klagerne var af den opfattelse, at et så væsentligt forhold som refinansieringstidspunktet var forkert angivet i den skriftlige dokumentation, burde klagerne i højere grad have søgt forholdet korrigeret eller forklaret. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at de oprindelige sagsbehandlere var fraværende. I så fald kunne sagen naturligvis have været drøftet med indklagedes øvrige medarbejdere. Dette har klagerne efter eget udsagn ikke forsøgt.

Endelig har klagerne anført, at de er bekendte med betingelserne, der knytter sig til lånetyperne RenteMax, F1, F3 og F5.

Såfremt klagerne, uagtet at de var bekendt med oplysningen om det første refinansieringstidspunkt i lånedokumentationen, var af den opfattelse, at lånet første gang skulle refinansieres den 1. januar 2009, kan det undre, at klagerne undlod at kontakte indklagede, da lånet ikke blev refinansieret, som klagerne efter eget udsagn havde forudsat.

Klagerne burde have fulgt op på vilkåret i lånedokumentationen, hvis de var af den opfattelse, at lånet skulle refinansieres hvert år, idet formuleringen ikke var i overensstemmelse med en sådan opfattelse. Navnlig under hensyntagen til klagernes kendskab til variabelt forrentede lån burde klagerne have reageret 1. januar 2009 og 1. januar 2010, da den af klagerne angiveligt forventede refinansiering udeblev. Ved refinansieringen den 1. januar 2009 blev F1 renten hos indklagede fastsat til 5,14 pct. p.a.

Først i efteråret 2010 henvendte klagerne sig til indklagede og modtog den korrekte besked om, at lånet første gang ville blive refinansieret den 1. januar 2014.

Klagerne henvendte sig herefter til indklagede i februar 2012. Ved brev af 20. februar 2012 fastholdt indklagede den aftalte refinansieringsprofil og orienterede samtidig klagerne om klagemuligheden til Realkreditankenævnet. Klagerne har ca. et år senere klaget til Realkreditankenævnet.

Anbringender
Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende,

at det klart og utvetydigt blev aftalt, at første refinansiering skulle finde sted den 1. januar 2014,

at klagerne med deres kendskab til variabelt forrentede lån i højere grad burde have søgt en forklaring på lånevilkårene, såfremt de fandt dem i modstrid med det aftalte,

at klagerne burde have reageret, da lånet ikke blev refinansieret den 1. januar 2009,

at den af klagerne udviste passivitet sandsynliggør, at lånedokumentationen er i overensstemmelse med det oprindeligt aftalte,

at den af klagerne udviste passivitet hindrer, at klagerne 5 år efter aftaleindgåelsen kan søge et påstået tab dækket af indklagede, og

at klagerne ved deres manglende reaktion ikke har foretaget den fornødne tabsbegrænsning.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet bemærker, at den udskudte første refinansiering af lånet er beskrevet i samtlige de fremsendte aftaledokumenter, ligesom dette kan udledes af eksempelvis de anvendte fondskoder og amortisationstabellen. Nævnet bemærker videre, at klagerne modtog tre forskellige tilbud med samme karakteristika, men med forskellige tidspunkter for første refinansiering, og at klagerne således havde mulighed for at vælge det tilbud, der opererede med første refinansiering den 1. april 2009.

Nævnet finder, at det ikke har været ansvarspådragende for indklagede at anvende betegnelsen F1, selv om der er tale om et lån med udskudt første refinansiering. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der i tilslutning til betegnelsen F1 havde været en angivelse, der angav lånets særlige karakteristika med udskudt første refinansiering.


Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Nykredit Realkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen
Formand Sekretariatschef