Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med betalingsoverførsel.

Sagsnummer:412/2002
Dato:22-04-2003
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Ole Simonsen, Anne Dehn Jeppesen, Rut Jørgensen.
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingsoverførsel til udlandet - gennemførelse
Ledetekst:Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med betalingsoverførsel.
Indklagede:BG bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med en betalingsoverførsel har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Sagens omstændigheder.

Den 1. oktober 2002 henvendte klageren sig på Husum posthus med henblik på at overføre 10.000 kr. til en betalingsmodtager i Spanien. Betalingsoverførslen skulle ekspederes af indklagede som agent for Western Union.

Betalingen vedrørte klagerens køb af en computer via Internettet. Det var aftalt mellem klageren og sælger, at betalingen skulle ske via Western Union, og at klageren, når han havde modtaget computeren, skulle oplyse kontrolnummeret for overførslen til sælger, som herefter kunne hæve pengene.

Klageren udfyldte en Western Union blanket med betalingsmodtagers navn og adresse, eget navn og adresse, beløb og underskrift. Betalingsoverførslen blev herefter ekspederet i overensstemmelse med forretningsgangen for en Western Union ekspedition, som indklagede har oplyst er følgende:

text-align: center">

1.

På baggrund af kundens anmodning faxer posthuset overførsels- blanketten til indklagede.

2.

Indklagede registrerer betalingen i Western Union databasen.

3.

Indklagede ringer herefter posthuset op - posthuset identificeres ved hjælp af posthusnr. på blanketten.

·

Posthuset afstemmer oplysningerne på blanketten med de oplysninger, som indklagede har modtaget.

·

Posthuset får oplyst et Western Union kontrolnummer, som skal noteres på blanketten i feltet Western Union kontrol nr.

4.

Posthuset udleverer den bagerste del af blanketten til kunden - kunden må således ikke forlade posthuset, før ovennævnte ekspedition er fuldført.



Af betingelserne for Western Unions betalingsoverførselsservice, der er trykt på bagsiden af blanketten, fremgår blandt andet:

"Udbetaling forudsætter altid, at betalingen er modtaget, at modtager kan fremvise gyldig legitimation samt overholdelse af eventuelle andre betingelser, der er gældende hos den lokale Western Union agent."

Klageren betalte et gebyr på 510 kr. for overførslen.

Klageren har anført, at den ekspederende medarbejder på hans forespørgsel og på baggrund af telefonsamtalen med indklagede bekræftede, at pengene ikke kunne hæves uden kontrolnummeret. Indklagede har bestridt dette.

Den 4. oktober 2002 henvendte klageren sig på ny til Husum posthus med henblik på at få pengene tilbage, idet han ikke havde modtaget computeren eller noget tegn på, at den var på vej. Ved henvendelsen fik klageren oplyst, at pengene den 2. oktober 2002 var blevet udbetalt til betalingsmodtager.

Parternes påstande.

Den 17. oktober 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 10.510 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at postmedarbejderens telefonsamtale med indklagede foregik, mens han stod ved skranken. Da postmedarbejderen havde modtaget kontrolnummeret, spurgte han: "er det korrekt forstået, at pengene ikke kan hæves uden kontrolnummer?". Postmedarbejderen gentog spørgsmålet i telefonen og svarede herefter et bekræftende "Ja". Efterfølgende fortalte han om den risikable handel, og hvorfor det var vigtigt, at pengene ikke kunne hæves uden kontrolnummer.

Der var tale om en rådgivningssituation, hvor indklagede bibragte ham den klare opfattelse, at pengene ikke kunne hæves uden kontrolnummeret. Han kunne hermed føle sig tryg og sikker vedrørende transaktionen. Han ville uder ingen omstændigheder have sendt pengene, hvis han havde vidst, at de uden videre kunne hæves uden kontrolnummeret.

Han er klar over, at den egentlige bedrager er computersælgeren i Spanien, men bedraget lykkedes kun på grund af indklagedes urigtige oplysninger.

Indklagede har anført, at Western Union overførsler er et ekspresbetalingssystem til og fra udlandet. Produktet henvender sig til folk, som har behov for at sende penge hurtigt. Modtageren får beløbet udbetalt på et af Western Unions udbetalingssteder mod forevisning af gyldig legitimation. Modtageren har dispositionsret over beløbet, når dette er sendt. Western Union systemet tilbyder kun sikkerhedsforanstaltning, hvis modtageren ikke kan legitimere sig.

Kontrolnummeret repræsenterer ikke en sikkerhedsforanstaltning for den person, der ønsker at overføre beløbet. Kontrolnummeret er alene til indklagedes interne brug. Ved hjælp af nummeret kan indklagede følge udbetalingen - hvor og hvornår udbetalingen finder sted.

Det bestrides, at klageren blev rådgivet i forbindelse med den omhandlede transaktion, herunder at den ekspederende medarbejder skulle have oplyst, at man kan betinge sig, at pengene kun bliver udbetalt, hvis modtageren kender kontrolnummeret. Ifølge medarbejderen stillede klageren ikke nogen spørgsmål vedrørende sikkerheden. Klageren gav dog udtryk for, at gebyret på 510 kr. efter hans opfattelse var højt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at indklagede under ekspeditionen af betalingsoverførslen den 1. oktober 2002 bekræftede, at det overførte beløb kun ville blive udbetalt til betalingsmodtageren, såfremt denne kunne oplyse kontrolnummeret, hvilket indklagede har bestridt.

Ankenævnet finder herefter, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.