Opkrævning af terminsrestancer.

Sagsnummer:20504018/2005
Dato:17-10-2005
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Jette Kammer Jensen, Grit Munk, Karen Havers-Andersen og Mads Laursen
Klageemne:Restance - opkrævning
Ledetekst:Opkrævning af terminsrestancer.
Indklagede:Nykredit Realkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

Klagerne ejede tidligere ejendom 1, hvori der indestod et obligationslån til det indklagede realkreditinstitut. Terminsydelserne på det pågældende lån blev betalt 4 gange årligt via en budgetkonto hos instituttet. Instituttet fremsendte i november 2001 et tilbud til klagerne vedrørende omlægning af det indestående lån til et tilpasningslån i euro. Af lånetilbudet fremgik det, at betalinger på lånet alene ville kunne erlægges med frigørende virkning i euro, medmindre der blev indgået en vekselaftale med instituttet. Låneomlægningen blev gennemført den 27. november 2001 med et negativt provenu på 974 kr. til følge, som blev debiteret klagernes afregningskonto hos instituttet. Klagernes terminskonto blev den 9. januar 2002 ophævet med en saldo i klagernes favør på 21.611 kr., som blev overført til klagernes afregningskonto hos instituttet. Instituttet fremsendte samme dag en check til klagerne på 14.258 kr. med angivelse af, at beløbet vedrørte provenu efter låneomlægning. Efter det oplyste solgte klagerne herefter ejendom 1 og erhvervede ejendom 2. Instituttet sendte den 6. januar 2003 et erindringsbrev til klagerne vedrørende to ud af de tre første månedlige terminsydelser, som der var indgået vekselaftale for. Instituttet rykkede på ny i januar og marts 2003 samt i februar og marts 2005 forgæves for betaling af restancerne.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne kræve indbetaling af den af instituttet påståede terminsrestance. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde efter det oplyste til grund, at midlerne på terminskontoen var blevet overført til afregningskontoen, således at det på denne opståede underskud kunne inddækkes. Efterfølgende var 2/3 af det beløb, som blev overført fra terminskontoen til afregningskontoen, udbetalt til klagerne som provenu efter låneomlægning. Nævnet lagde endvidere til grund, at klagerne havde indgået en vekselaftale vedrørende de 3 første månedlige ydelser på tilpasningslånet, og at de den 4. januar 2002 havde indbetalt et beløb på 5.573 kr. svarende til vekselaftalen for januar termin. Nævnet fandt det ikke bevist, at klagerne havde betalt de øvrige ydelser. Nævnet fandt det uheldigt, at instituttets opkrævning af restancerne på de beløb, som instituttet havde udlagt i henhold til vekselaftalen, først blev fremsendt til klagerne et år efter, at udlægget var aftalt. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at klagerne ud fra passivitetssynspunkt eller af andre grunde kunne fritages for at betale restancerne på 11.803 kr. og frifandt derfor realkreditinstituttet.