Værdipapirer, aftale om salg.

Sagsnummer:487/1991
Dato:14-04-1992
Ankenævn:Frank Poulsen, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Værdipapirer, aftale om salg.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 5. oktober 1989 underskrev klageren en aftale om marginkredit med et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede. I aftalens punkt 8 var fastsat:

"Aftale om værdipapirhandler kan træffes såvel telefonisk som skriftligt. Kunden vil ved en hver handel modtage skriftlig bekræftelse fra banken i form af fondsnota."

Den 19. august 1991 kl. ca. 9.15 drøftede klageren med en navngiven medarbejder hos indklagede situationen på aktiemarkedet efter lederskiftet i USSR. Det blev i denne forbindelse drøftet, om klageren burde sælge 40 stk. Call Philips oct 30 93 samt andre papirer. Ifølge klageren anbefalede indklagedes medarbejder at sælge, når markederne åbnede senere på dagen. Klageren spurgte om, hvad åbningsniveauet ville være på det omhandlede papir, hvortil medarbejderen sagde, at han var i tvivl herom. Klageren meddelte derpå, at han var interesseret i at sælge, men at han ikke ville "dumpe" papirerne for enhver pris. Medarbejderen oplyste herefter, at klageren kunne limitere; men da klageren endnu ikke kendte niveauet for kursen, ville han vente hermed. Derpå drøftedes et andet af klagerens papirer, som klageren også oplyste, at han var interesseret i at sælge, men dog også her gerne ville høre åbningsniveauet før en limitering. Medarbejderen foreslog derpå, at klageren ringede, når børserne åbnede og nævnte, at Amsterdambørsen ville åbne kl. 10.00. Da klageren ikke havde mulighed herfor, foreslog medarbejderen, at klageren ringede et kvarter efter, idet han så ville have en kurs på det andet papir. Klageren mente, han ville kunne ringe på dette tidspunkt, hvorefter samtalen afsluttedes.

Ifølge indklagede afgav klageren en såkaldt bedst mulig salgsordre, dog med forbehold om, at de omhandlede Philips papirer ikke skulle "dumpes". Endvidere blev det aftalt, at hvis klageren ønskede at limitere ordren, skulle han ringe inden åbningen af Amsterdambørsen kl. 10.00.

Klageren rettede ikke yderligere henvendelser til indklagede den pågældende dag, hvorefter indklagede i henhold til fondsafregning af 20. august 1991 afhændede de omhandlede Philips papirer til kurs 7,15 og med et samlet provenu på 96.761,30 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet oprindeligt med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre salget af 40 stk. call Philips oct 30 93. Klageren har senere frafaldet denne påstand, hvorefter sekretariatet har opfordret klageren til at præcisere sin påstand. Klageren er trods erindringsskrivelse herom ikke fremkommet med yderligere.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han ikke har anmodet indklagede om at sælge de omhandlede papirer, men indklagede har på trods heraf solgt disse. Da indklagede hævder, at klageren har afgivet salgsordren, må det være indklagede, der har bevisbyrden herfor. Indklagede bør derfor fremlægge eventuel udskrift af telefonsamtalen, som klageren forudsætter er optaget på bånd.

Indklagede har anført, at man med klageren har indgået aftale om salg af papirerne den 19. august 1991. Det er ikke sædvanlig praksis hos indklagede at optage telefonsamtaler på bånd.

Ankenævnets bemærkninger:

En stillingtagen til det anførte findes at forudsætte en bevisførelse i form af part- og vidneafhøring, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.