Ankenævnets sekretariats afvisning af klage vedrørende pengeinstituts fordring i henhold til pant og kaution, hvorom der blev indgået retsforlig. Efterfølgende blev der foretaget udlæg, og senere overdrog pengeinstituttet fordringen til tredjemand.

Sagsnummer:29/2022
Dato:16-06-2022
Ankenævn:Bo Østergaard, Karin Sønderbæk, Jesper Claus Christen-sen, Jacob Ruben Hansen og Kim Korup Eriksen
Klageemne:Formalitetsafgørelse - ankenævnets kompetence
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Ankenævnets sekretariats afvisning af klage vedrørende pengeinstituts fordring i henhold til pant og kaution, hvorom der blev indgået retsforlig. Efterfølgende blev der foretaget udlæg, og senere overdrog pengeinstituttet fordringen til tredjemand.
Indklagede:Bank Nordik
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende fordring i henhold til pant og kaution, hvorom der blev indgået retsforlig. Efterfølgende blev der foretaget udlæg, og senere overdrog pengeinstituttet fordringen til tredjemand.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og H, der er ægtefæller, var kunder i BankNordik.

M drev erhvervsvirksomhed via to anpartsselskaber, som også var kunder i banken. Klagerne kautionerede for selskabernes engagementer. H stillede endvidere pant i en fast ejendom, som hun ejede.

Den 10. april 2015 gik selskaberne konkurs.

Den 30. august 2017 anlagde banken retssag mod klagerne ved byretten. Banken påstod H dømt til at betale 944.223,64 kroner med tillæg af renter og påstod M dømt til at betale 1.039.098,48 kroner med tillæg af renter.

Ifølge en udskrift af retsbogen den 28. juni 2018 havde parterne den 26. juni 2018 indgået følgende forlig:

” 1) [klagerne] erkender solidarisk at skylde kr. 444.223,64 som selvskyldnerkautionister for erhvervskredit [-803] samt kr. 594.874,84 for erhvervskredit [-973] til P/F […] BankNordik.

2) De skyldige beløb er opgjort 31. marts 2015 og der pålægges renter 11.35 % p.a. fra 31. marts 2015 til forligsdato, 26. juni 2018.

3) Så længe nedenstående afdragsaftale overholdes eller indtil aftalen genforhandles om senest to år, pålægges der ikke yderligere renter fra forligsdato.

4) [klagerne] afdrager den 1. i hver måned 5.000 kr. til P/F BankNordik, samt en årlig ekstra indbetaling på yderligere 60.000 kr. den første bankdag i hvert år.

5) Afdragsaftalen skal genforhandles om senest to år. P/F BankNordik kontakter [klagerne] herom.

6) Gælden sikres ved forhøjelse [af] ejerpantebrevet i ejendommen, og udgifterne hertil afholdes af [klagerne].

7) Såfremt [klagerne] misligholder afdragsaftalen, forbeholder P/F BankNordik sig retten til at opkræve morarenter 22 % p.a. fra 31. marts 2015, samt morarenter 22 % p.a. fra forligsdato, 26. juni 2018.

8) [klagerne] betaler retsafgiften samt 6.000 i sagsomkostninger til delvis dækning af P/F BankNordiks advokatomkostninger.

9) P/F BankNordik hæver sagen senest 14 dage efter forliget er accepteret af [klagerne] og forliget er tilført retsbogen."

Ved breve af 21. december 2018 til klagerne opsagde banken forliget som følge af misligholdelse. Banken opgjorde sit krav mod klagerne til 2.314.160,26 kroner således:

Forlig vedr. erhvervskredit -803

444.223,64

kroner

Rente (22% årligt) fra 31-03-2015 til 21-12-2018

542.534,95

kroner

Forlig vedr. erhvervskredit -973

594.874,84

kroner

Rente (22% årligt) fra 31-03-2015 til 21-12-2018

726.526,83

kroner

Delvis dækning af sagsomkostninger i henhold til forlig

6.000,00

kroner

I alt

2.314.160,26

kroner

Den 10. maj 2019 blev fordringen i fogedretten opgjort til 1.917.240,31 kroner, og der blev foretaget udlæg i H’s faste ejendom.

Pr. den 1. oktober 2020 overdrog banken sin fordring mod klagerne – opgjort i fogedretten den 10. maj 2019 til 1.917.240,31 kroner –  og tilhørende sikkerheder i form af pant/udlæg i H’s faste ejendom til tredjemand mod tredjemands betaling af én million kroner til banken. Tredjemand var et anpartsselskab.

Pr. den 12. august 2021 opgjorde tredjemand sin fordring mod klagerne til 2.333.150,56 kroner. Klagerne gjorde indsigelse mod opgørelsen og rejste endvidere indsigelser over for banken.

Den 1. februar 2022 indgav klagerne en klage over banken til Ankenævnet vedrørende:

”…

- manglende afgivelse af behørigt skriftligt varsel til kautionisten, [H], i henhold til § 47 i Lov om finansiel virksomhed,

- manglende information om indholdet af kreditaftalerne, udlevering af økonomiske oplysninger samt konsekvenserne af at påtage sig en sådan kautionsforpligtelse i henhold til § 48, stk. 1, i Lov om finansiel virksomhed, særligt i relation til [H], der ikke deltog på nogen måde i virksomheden,

- opgørelsen af kravet uden iagttagelse af § 48, stk. 4, i Lov om finansiel virksomhed omkring maksimering heraf,

- uberettiget opkrævning og opgørelse af forældede renter i henhold til fordringsopgørelsen, herunder manglende afbrydelse af den 3-årige forældelse for dele af rentekravet (og evt. gebyrer og omkostninger), samt

- uberettiget beregning af morarenter på 22% p.a. over en snart 7-årig periode uden at fremme fyldestgørelse af tilgodehavendet hos kautionisterne eller i det stillede pant.

…”

Ved brev af samme dato, den 1. februar 2022, blev sagen afvist af Ankenævnets sekretariat. Sekretariatet anførte blandt andet:

Efter Ankenævnets vedtægters § 5, stykke 1, litra e, skal Ankenævnet afvise at behandle en klage, blandt andet hvis klagen har været behandlet af en domstol.

Det fremgår, at klagen vedrører fordringer, hvorom der i 2018 blev indgået retsforlig, og som i 2019 blev opgjort i fogedretten.

Efter sekretariatets opfattelse er det derfor åbenbart, at sagen falder uden for Ankenævnets kompetence. Vi afviser derfor at behandle klagen, jævnfør vedtægternes § 6, stykke 1.

Som eksempel på Ankenævnets praksis vedlægger vi Ankenævnets afgørelse af 6. februar 2020 i sag 190/2019.

Sekretariatet har ikke taget stilling, om der måtte være grundlag for at afvise sagen helt eller delvist som erhvervsmæssig eller som følge af, at fordringerne er overdraget til tredjemand, der ikke er et pengeinstitut.

…”

Den 2. marts 2022 har klagerne indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at klagen realitetsbehandles.

 BankNordik har nedlagt påstand om principalt afvisning efter vedtægternes § 5, stk. 1, litra e, subsidiært afvisning efter vedtægternes § 2, stk. 1, mest subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at deres klagepunkter ikke har været domstolsbehandlet, hverken ved indgåelsen af retsforliget i 2018, hvor parterne alene indgik en betalingsaftale uden en materiel bedømmelse af berettigelsen af rentekravet, ligesom der ej heller ved inkassosagen har været en nærmere drøftelse/prøvelse af rentekravet, herunder eksempelvis morarenter i en lang årrække.

Kravet om berettigelsen til morarenter i en periode på cirka syv år har ikke været vurderet af domstolene, idet der under retsforliget alene fra bankens side var et forbehold om morarente som anført i kreditkontrakterne. Under fogedsagen havde de som kautionister ikke viden om praksis herom. Derfor gjorde de ikke indsigelse mod opgørelsen.

Ved indbringelse af sagen for fogedretten i 2019 medtog banken rentekrav, der var mere end tre år gamle, og som derfor var forældede. Forældelsen af renterne blev ikke afbrudt ved retsforliget. Endvidere kan der være andre fejl i opgørelsen.

Banken handlede i strid med god bankskik ved at sælge fordringen til tredjemand til underkurs (under kurs 50 af den opgjorte fordring), uden forinden at tilbyde dem samme tilbud.

Der er således tale om forhold, som ikke har været behandlet ved domstolene, hvorfor det af sekretariatet fremførte argument for afvisning ikke kan finde anvendelse.

BankNordik har anført, at de forhold, klagen angår, er omfattet af retsforliget og/eller opgørelsen af fordringen i fogedretten, hvorfor sekretariatet korrekt har afvist at behandle sagen.

Den tredjemand, som fordringen er overdraget til, er ikke en finansiel virksomhed som defineret i vedtægternes § 2, stk. 1, og derfor kan Ankenævnet ikke behandle sagen.

Idet der er tale om et (rets)forlig, har domstolen pr. definition ikke vurderet eller taget stilling til sagens genstand. Det eneste, der har betydning, er indholdet af retsforliget, og heri tages der udtrykkelig stilling til både kravet om renter og morarenter.

Det er ikke korrekt, at der i fogedsagen er medtaget rentekrav, der er forældede. Retsforliget blev indgået den 28. juni 2018, hvorfor hovedstol og alle forfaldne renter frem til dette tidspunkt er underlagt en forældelsesfrist på ti år jævnfør forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Det følger endvidere af forældelseslovens § 19, stk. 7, at også renter påløbne fra forligets indgåelse og frem til anmodningen om udlæg bliver underlagt en forældelsesfrist på ti år.

Det følger af almindelige obligationsretlige grundsætninger, at en kreditor frit og uden samtykke fra debitor kan overdrage sin fordring til tredjemand. Modvægten til dette er, at debitor ikke bliver stillet dårligere, end han var før overdragelsen.

Grundsætningen er også gældende for pengeinstitutter. Der findes ingen regler eller normer, der pålægger pengeinstituttet at tilbyde fordringen til debitor på samme vilkår som tredjemand.

Ankenævnets bemærkninger

BankNordik havde en fordring mod klagerne. Fordringen blev opgjort til cirka én millioner kroner i et retsforlig mellem parterne i juni 2018. Under en udlægsforretning i fogedretten den 10. maj 2019 blev fordringen opgjort til cirka to millioner kroner.

Ankenævnet tiltræder sekretariatets afvisning for så vidt angår den del af klagen, der relaterer sig til perioden forud for den 10. maj 2019, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stykke 1, litra e, hvorefter Ankenævnet skal afvise at behandle en klage, der har været behandlet af en domstol.

I oktober 2020 blev fordringen og de tilhørende sikkerheder overdraget til tredjemand, som var et anpartsselskab. Tredjemand var ikke en finansiel virksomhed, der er omfattet af Ankenævnets kompetence. Ankenævnet kan derfor ikke behandle en klage over den pågældende tredjemand.

Klagerne har, i forbindelse med at de indbragte sekretariatets afvisning for Ankenævnet, anført et nyt klagepunkt, der omhandler overdragelsen i oktober 2020 til tredjemand. Klagerne har anført, at det var uberettiget, at banken overdrog fordringen til underkurs til tredjemand uden forinden at give dem samme tilbud.

Ankenævnet finder, at denne del af klagen kan behandles i Ankenævnet. Sagen udsættes derfor til behandling i realiteten af klagepunktet vedrørende fordringsoverdragelsen i oktober 2020, i første omgang på et indlæg herom fra BankNordiks side.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der relaterer sig til perioden forud for den 10. maj 2019.

Den del af klagen, der vedrører fordringsoverdragelsen i oktober 2020, udsættes til behandling i realiteten, i første omgang på et indlæg herom fra BankNordiks side.