Spørgsmål om gyldighed af underskrift på håndpantsætningserklæring. Udbetaling af provenu fra omprioritering.

Sagsnummer:147/2006
Dato:06-03-2007
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:Ejerpantebrev - gyldighed af håndpantsætning
Tredjemandspant - stiftelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om gyldighed af underskrift på håndpantsætningserklæring. Udbetaling af provenu fra omprioritering.
Indklagede:Sparekassen Østjylland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod gyldigheden af sin nu afdøde ægtefælles underskrift på en håndpantsætningserklæring vedrørende pantsætning af et ejerpantebrev til sikkerhed for parrets søns gæld over for indklagede. Sagen vedrører endvidere klagerens krav om udbetaling af et provenu fra omprioritering af en fast ejendom.

Sagens omstændigheder.

Klagerens dalevende ægtefælle M havde på et ikke nærmere oplyst tidspunkt håndpantsat to ejerpantebreve til sikkerhed for parrets søns (S) engagement med pengeinstituttet P.

I første halvår 2004 besluttede S sig for at overføre engagementet til indklagede, hvor også klageren og M var kunder.

Ved gældsbrev af 9. juli 2004 ydede indklagede S et erhvervslån på 425.000 kr., der skulle afvikles over knapt 11 år. Af gældsbrevet fremgår, at M i henhold til særskilt håndpantsætningserklæring stillede sikkerhed. Af håndpantsætningserklæring af samme dato, der fremtræder som underskrevet af M, fremgår, at M stillede to ejerpantebreve på 400.000 kr. og 50.000 kr. til sikkerhed for opfyldelsen af enhver forpligtelse, som S havde eller måtte få over for indklagede.

Den 31. august 2004 døde M. Klageren overtog boet efter M til uskiftet bo.

Primo oktober måned 2004 blev overførslen af S' engagement til indklagede gennemført. Indklagede modtog i denne forbindelse de to ejerpantebreve. Overførslen vedrørte bl.a. to lån med en samlet gæld på 191.171,48 kr.

Ved skrivelse af 13. oktober 2004 anmodede indklagede klageren om at underskrive dels en håndpantsætningserklæring om pantsætning af de to ejerpantebreve til sikkerhed for lånet på 425.000 kr., dels allonger til ejerpantebrevene.

Klageren undlod at underskrive dokumenterne og rettede henvendelse til advokat. Ved skrivelse af 8. december 2004 redegjorde indklagede over for klagerens advokat for de håndpantsatte ejerpantebreve. Det fremgår, at overførslen af S' engagement til indklagede var blevet aftalt på et møde ultimo januar 2004. Medio april 2004 var sagen på ny blevet drøftet med M, der fortsat bekræftede, at indklagede skulle modtage ejerpantebrevene som sikkerhed i forbindelse med en overførsel af engagementet.

Ved skrivelse af 9. december 2004 anmodede klagerens advokat indklagede om nærmere oplysning om dokumenternes underskrivelse, idet advokaten bemærkede, at M ifølge klageren ikke på underskriftstidspunktet havde været i stand til at disponere på sædvanlig vis. Ved skrivelse af 13. samme måned oplyste indklagede, at de omhandlede dokumenter var overgivet S og underskrevet af M i dennes hjem, hvor klageren, S og S' ægtefælle havde været til stede.

Den 13. december 2004 anmeldte indklagede ejerpantebrevene på 400.000 kr. og 50.000 kr. til tinglysning, hvorefter allonger underskrevet af S' tidligere pengeinstitut P den 9. december 2004 blev tinglyst. Ifølge allongerne skulle meddelelser fremtidigt tilgå indklagede, som samtidig blev bemyndiget til at underskrive påtegninger af enhver art på ejerpantebrevene.

I foråret 2005 gennemførte klageren en omprioritering af den ejendom, hvori de to ejerpantebreve havde pant. Klageren hjemtog et DLR Kredit lån på 450.000 kr. Indklagede forestod ekspeditionen af omprioriteringen.

Ved skrivelse af 29. november 2005 anmodede klagerens advokat indklagede om at udbetale et provenu på ca. 234.000 kr. fra omprioriteringen; beløbet indestod på konto -440. Ved skrivelse af 9. december 2005 meddelte indklagede, at beløbet ikke kunne udbetales, idet indklagede havde pant i ejerpantebrevene på 400.000 kr. og 50.000 kr.

Efter at klagerens advokat på ny havde anmodet om udbetaling af det omhandlede beløb, anførte indklagede ved skrivelse af 1. maj 2006, at man var indforstået med at udbetale beløbet under forudsætning af, at klageren tiltrådte pantsætningen af de to ejerpantebreve. Ved skrivelse af 3. samme måned anførte klagerens advokat, at henset til, at det var indklagedes opfattelse, at pantsætningen "holdt" over for klageren, var det uforståeligt, at indklagede gjorde udbetalingen af beløbet betinget af en tiltrædelse af pantsætningen fra klagerens side.

Af en erklæring underskrevet af S' ægtefælle den 18. september 2006 fremgår, at ægtefællen "var til stede ved underskrivelsen af div. dokumenter af [M]".

Parternes påstande.

Klageren har den 2. juni 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at håndpantsætningserklæringen af 9. juli 2004 ikke er bindende for klageren, og at udbetale indeståendet på deponeringskonto -440.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at såfremt pantsætningsaftalen er underskrevet af M, var M ikke i stand til at forpligte sig som følge af sin tilstand. M var på underskriftstidspunktet ikke bevidst nok til at forstå omfanget af pantsætningsaftalen. Dette kan dokumenteres ved sygehusjournaler m.v.

Der er også rejst tvivl om, hvem der har dateret aftalen. Indklagede var ikke til stede ved underskrivelsen den 9. juli 2004. S' ægtefælle var heller ikke til stede.

M havde på et tidspunkt fået forelagt en blank side til underskrift, men uden nogen tekst. M ville aldrig have stillet sikkerhed for en forpligtelse, som løb til 2015.

Indklagede overtog ikke et uændret engagement, idet det nye lån var på 425.000 kr., mens lånet i det hidtidige pengeinstitut havde en restgæld på ca. 189.000 kr.

Med hensyn til andet led i påstanden har klageren anført, at hun hensidder i uskiftet bo. Som følge af de hermed forbundne forpligtelser har indklagede ikke krav på hendes underskrift som betingelse for at udbetale omprioriteringslånet.

Indklagede har anført, at engagementet blev overtaget fra S' tidligere pengeinstitut med uændrede sikkerheder. Provenuet ved låneomlægningen tilhører indklagede som panthaver.

Indklagede stiller sig uforstående over for, at underskriften på håndpantsætningserklæringen ikke skulle være M's. Underskriften er bekræftet af S' ægtefælle. Det stemmer ikke overens med indklagedes oplysninger om M's tilstand, at M ikke på underskrifttidspunktet var bevidst nok til at forstå omfanget af aftalerne.

Indklagede stiller sig også uforstående over for, at M skulle have fået forelagt en blank side til underskrift, hvorved bemærkes, at den fremlagte side med M's underskrift er påført oplysninger i bundlinjen om udskriftsdato m.v.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

En afgørelse af, om M den 9. juli 2004 underskrev den fremlagte håndpantsætningserklæring herunder, om M's underskrift i medfør af værgemålslovens § 46 kan tilsidesættes på grund af M's sindstilstand, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. En afgørelse af dette spørgsmål vil have betydning for, om indklagede berettiget kunne tilbageholde provenuet fra omprioriteringen i foråret 2005.

Ankenævnet kan derfor i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk.1 ikke behandle klagen.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.