Indsigelse mod opgørelse af misligholdt gæld, der blev overgivet til inkasso i 2010. Krav om at inkassostatus ændres, indtil restgæld er opgjort korrekt

Sagsnummer:311/2022
Dato:09-05-2023
Ankenævn:Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Jimmy Bak, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Udlån - hæftelse
Forældelse - udlån
Ledetekst:Indsigelse mod opgørelse af misligholdt gæld, der blev overgivet til inkasso i 2010. Krav om at inkassostatus ændres, indtil restgæld er opgjort korrekt
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opgørelse af misligholdt gæld, der blev overgivet til inkasso i 2010. Krav om at klagerens inkassostatus ændres, indtil Danske Bank har opgjort restgælden korrekt.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank. Hun optog i 2007 et privatlån på 125.500 kr. i banken til brug for opstart af en virksomhed i form af en neglesalon.

I marts 2009 blev lånet forhøjet med 38.600 kr. blandt andet for at inddække et overtræk, da salonen ikke havde haft den fornødne indtægt. Lånets hovedstol udgjorde herefter 148.660,31 kr., og lånet skulle afvikles med 2.500 kr. om måneden. Renten var variabel på for tiden 8,2500 % om året.

I 2010 blev lånet misligholdt, og den 5. november 2010 blev lånet opsagt til fuld indfrielse. Gælden blev opgjort til i alt 127.400,05 kr. inkl. renter pr. den 5. november 2010.

I november 2010 indgik klageren en betalingsaftale med banken om at afvikle gælden med 500 kr. pr. måned i 13 måneder. Det var anført i aftalen, at gælden blev forrentet med procesrenten på for tiden 8,05 %. Gælden blev herefter afviklet med 500 kr. om måneden, dog 1.000 kr. i enkelte måneder.

Klageren fortsatte med at betale 500 kr. om måneden frem til februar 2013, hvorefter hun stoppede betalingerne.

Banken tog kontakt til klageren igen i juli 2016, hvorefter klageren fra og med oktober 2016 begyndte at betale 1.000 kr. om måneden til lånet.

I september 2020 sendte banken et brev til klageren, idet banken havde opdaget fejl i sit gældssystem. Rentetilskrivningen i klagerens sag blev derfor sat på pause, ligesom klageren fik mulighed for at sætte sine betalinger til gælden på pause. Klageren fortsatte dog sine betalinger med 1.000 kr. om måneden frem til december 2021.

Ved et brev af 3. december 2021 til klageren oplyste banken, at den ligeledes satte klagerens betalinger på pause, idet banken nu havde opdaget yderligere problemer relateret til sit gældsinddrivelsessystem.

Den 16. december 2021 kontaktede klageren banken telefonisk, idet hun var uforstående over for størrelsen på hendes restgæld henset til, at hun syntes, at hun havde afviklet meget på sin gæld. Den 20. december 2021 sendte banken et brev til klageren, der blandt andet indeholdt en posteringsoversigt af 17. december 2021, hvoraf klagerens betalinger på lånet og rentetilskrivninger fremgik.

Den 17. marts og 26. april 2022 informerede banken klageren om, at banken havde fundet frem til, at hun skulle have penge tilbage for renter på rykkergebyrer samt en kompensation for den tid, hun kunne have haft pengene til rådighed. Klageren fik udbetalt henholdsvis 271,18 kr. og 0,19 kr.

Ved et brev af 19. juni 2022 til banken anførte klageren:

”I forbindelse med modtagelse af vedhæftede opgørelse skal jeg hermed fremsætte indsigelse vedrørende ukorrekt opkrævede renter på min inkassogæld hos Danske Bank, hvor rentesatsen er fastsat til 5 %.

Som det fremgår af vedhæftede opgørelse, er der opkrævet ukorrekte renter i et væsentligt omfang, primært i perioden 2010 - 2017. Jeg anmoder i den forbindelse om, at I genvurderer jeres renteopkrævninger og i den forbindelse berigtiger restgælden.

Det fremgår at restgælden pr. 22.12.2010 udgjorde kr. 124.137,75. Det fremgår ydermere at restgælden pr. 02.12.2021 udgjorde kr. 117,456,95. Dette på trods af at der stort set gennem hele perioden er afdraget på gælden.

Jeg skal på ovenstående grundlag anmode om, at I gennemgår hele perioden/gælden for evt. fejlopkrævninger og fremsende[r] en korrekt restgæld.

I bedes ligeledes vurdere og iagttage forældelsesreglerne for, hvorvidt der kan fremgå restgæld eller opkrævede renter, som burde være forældet, jf. forældelsesreglerne.

Jeg skal anmode om at sagen behandles hurtigt, da der i opgørelsen fremgår beløb som anses for væsentligt ukorrekte. Gælden fremstår med inkassostatus på min årsopgørelse med beløb, hvilket ikke ses rimeligt, såfremt der er fejl i gælden.

…”

Ved en mail af 20. juni 2022 til klageren anførte banken:

”…

Det har vist sig, at omfanget af problemerne i vores gældssystemer er større end tidligere antaget, og dermed også kompleksitet i at få dem løst.

Det gør desværre, at vi ikke kan give kunderne en afklaring om deres endelige gæld før 2024 og måske endda først i 2025, hvis vi identificerer yderligere problemer.

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for nogen parter. Vi undersøger derfor alternative tilgange til hurtigere at finde frem til en løsning, så vi kan give dig en afklaring.

Jeg kan desværre ikke oplyse dig, hvornår din sag er endelig afklaret, så vi kender din endelige restgæld. Men hvis du er interesseret, kan vi lave en foreløbig beregning af din sag og give et estimat for din nuværende restgæld. Er du interesseret i det?”

Ved en mail til banken samme dag svarede klageren:

”Jeg synes ikke helt det kan anses for acceptabelt, at jeg skal stå registreret med inkassostatus, som fremgår af min årsopgørelse indtil I har fået afklaret, hvorvidt den restgæld I har oplyst er korrekt, og med en forkert restgæld noteret, dette måske helt indtil 2024-2025, fordi I ikke kan afklare det før.

Jeg skal således anmode om at I på nuværende tidspunkt redegør for jeres opkrævede renter med henvisning til hjemmelsgrundlag for dette. Ligeledes oplyser mig en korrekt restgæld med alle saldooplysninger for gælden.

…”

Banken har oplyst, at den herefter ringede til klageren og lovede at gennemgå hendes sag manuelt. Banken nåede dog ikke at gennemgå sagen, før hun indbragte sagen for Ankenævnet.

Parternes påstande

Den 9. august 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal opgøre hendes misligholdte gæld korrekt. Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at hendes inkassostatus skal ændres, indtil hendes restgæld er opgjort korrekt.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken efter hendes indsigelse af 19. juni 2022 kontaktede hende telefonisk og oplyste, at det så ud til, at der var fejl i beløbet/hovedstol ved overdragelse af gælden til Danske Bank Inkasso i 2010. Banken oplyste yderligere, at det så ud til, at der var fejl i renteopkrævningerne og fejl i den nuværende opgjorte restgæld fremsendt ved brev af 2. december 2021. Banken oplyste i samme samtale, at den kunne gennemgå hendes sag i 2024-2025, og at hendes inkassostatus blev bevaret, indtil den havde haft mulighed for at gennemgå, om den havde lavet fejl i sine opkrævninger mv.

Hun ønsker en stillingtagen til, hvorvidt der er fejl i hovedstol/restgæld ved overdragelse til Danske Bank Inkasso i 2010, hvorvidt der er fejl i den af banken opgjorte nuværende restgæld, og hvorvidt der er fejl i opkrævede renter, gæld mv., som er forældet, jf. forældelsesreglerne.

Det bestrides, at gælden og de opkrævede renter er anerkendt. Det fremgår blandt andet af den juridiske vejledning 2022 fra SKAT, at en gæld ikke kan anses for anerkendt blot ved afdrag, såfremt der er tvivl om gældens størrelse.

Forældelsen er ikke blevet afbrudt ved retslige skridt.

Gældens registrering med inkassostatus, som fremgår af hendes årsopgørelse, bør ændres, når der er tale om en forkert restgæld/et forkert beløb. Det blokerer for, at hun f.eks. kan købe fast ejendom.

Hun fremsætter i forbindelse med klagen forligstilbud om fuld og endelig afslutning af sagen, hvor en eventuel restgæld udgør kr. 0,00. Herudover øjeblikkelig sletning af hendes inkassostatus hos banken og på hendes årsopgørelse.

Danske Bank har anført, at klageren har et misligholdt gældsforhold til banken, der derfor behandles i bankens inkassoafdeling, hvilket klageren erkender, og som således er ubestridt.

Det er endvidere ubestridt, at der løbende har været indgået og (oftest) overholdt betalingsaftaler, senest aftalen om at indbetale 1.000 kr. på lånet startende fra og med oktober 2016.

Gældsforholdet er overordnet set ikke forældet, blandt andet henset til at klageren via sin handlemåde har erkendt gældsforholdet.

Banken (og myndighederne) er bekendt(e) med problemerne i bankens gældssystemer, herunder renteopkrævninger, mulig (delvis) forældelse, osv., hvilket banken arbejder så hurtigt som muligt på at rette op på, ligesom banken løbende har informeret og fortsat informerer både myndighederne og de konkrete kunder herom.

Klageren er i den konkrete sag løbende blevet orienteret om sagen, ligesom banken har tilbudt at gennemgå klagerens sag manuelt, hvilket banken imidlertid ikke nåede, før klageren indbragte sagen for Ankenævnet.

Uanset fejlene i bankens gældssystemer, og den dertil hørende usikkerhed omkring klagerens faktiske restgæld, kan banken ikke ophæve klagerens inkassostatus i banken, idet klageren de facto har et misligholdt gældsforhold og således er i inkasso i banken.

Banken gennemgår pt. klagerens gæld, herunder renteposter som følge af fejlene i bankens systemer. Banken behandler sagen så hurtigt som muligt. Banken kan på nuværende tidspunkt desværre ikke frembringe den ønskede dokumentation.

Banken kan ikke acceptere klagerens forligstilbud fremsat i forbindelse med klagesagen.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank. Hun optog i 2007 et privatlån på 125.500 kr. i banken. Lånet blev i marts 2009 forhøjet med 38.600 kr. Lånets hovedstol udgjorde herefter 148.660,31 kr.

I 2010 blev lånet misligholdt, og den 5. november 2010 blev lånet opsagt til fuld indfrielse.

Banken har under sagen oplyst, at den pt. gennemgår klagerens misligholdte gæld, herunder renteposter som følge af fejlene i bankens gældssystemer.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren på trods af bankens aktuelle gennemgang af klagerens misligholdte gæld fortsat har et misligholdt gældsforhold til banken. Ankenævnet kan derfor ikke pålægge banken at ophæve klagerens inkassostatus i banken.

Ankenævnet finder, at klageren må afvente bankens gennemgang af hendes misligholdte gæld, idet banken har oplyst, at den behandler sagen så hurtigt som muligt.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Klageren kan indgive en ny klage til Ankenævnet efter bankens gennemgang af hendes misligholdte gæld er afsluttet, hvis hun fortsat mener, at banken opkræver for stor en gæld hos hende. Ankenævnet bemærker dog, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af sagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.