Spørgsmål om tegning af garantikapital var aftalt samt indsigelse om mangelfuld rådgivning.

Sagsnummer:601/2009
Dato:11-02-2011
Ankenævn:Vibeke Rønne, Hans Daugaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Ole Jørgensen
Klageemne:Garantbeviser - rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Garantbeviser - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om tegning af garantikapital var aftalt samt indsigelse om mangelfuld rådgivning.
Indklagede:Løkken Sparebank (EBH Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører, om tegning af garantikapital var aftalt, samt klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning.

Sagens omstændigheder.

I 1998 havde klageren garantikapital for 3.000 kr. i Løkken Sparekasse. Beløbet stod på en garantikapitalkonto (nr. -392). Pr. den 31. december hvert år blev tilskrevne renter på garantikapitalkontoen overført til en separat konto (nr. -527) i sparekassen.

Ifølge et informationsbrev, der blev udsendt af Løkken Sparekasse i november 2006, blev grænsen for garantikapital forhøjet til 250.000 kr. pr. kunde, og med virkning fra den 1. januar 2007 blev der indført 3 måneders opsigelse ved hævning af garantikapital. Med brevet fulgte sparekassens brochure om garantikapital.

Den 8. november 2006 blev der indsat 247.000 kr. på klagerens garantikapitalkonto.

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Værdipapircentralen meddelte ved brev af 6. januar 2009 til klageren, at sparekassen samme dag var blevet registreret som panthaver på klagerens værdipapirdepot i sparekassen.

Ved brev af 16. januar 2009 anmodede sparekassen klageren om at underskrive dokumenterne vedrørende pantsætningen. Baggrunden var, at sparekassen ønskede sikkerhed for klagerens gæld i form af et bevilget overtræk, som samtidig blev omlagt til et lån. Klageren afslog anmodningen, og værdipapirdepotet blev efterfølgende overført til et andet pengeinstitut.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank, nu EBH Bank, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Den 12. juni 2009 indgav klageren en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har under sagen fremlagt diverse bilag, herunder blandt materiale vedrørende valget i 2008 til sparekassens repræsentantskab.

Efter det oplyste udstedte sparekassen før 2000 et Garantibevis i forbindelse med tegning af garantikapital. Af garantibeviset fremgik bl.a.:

"Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

Garantibeviset kan hverken af garanten eller sparekassen kræves indløst.

…"

Efter en vedtægtsændring i 2000 blev garantbeviserne afløst af kvitteringer, som blev udstedt hver gang en kunde tegnede garantikapital, herunder i forbindelse med forhøjelse af garantikapitalen. Af kvitteringerne fremgik bl.a.:

"…

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

…"

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort, fremgår bl.a., at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, at Løkken Sparebank ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har videre anført, at Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumentation vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumentation for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Løkken Sparebank (EBH Bank) skal betale 250.000 kr.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at sparekassen uretmæssigt og uden hendes samtykke overførte 247.000 kr. fra hendes opsparingskonto til garantikapitalkontoen. Banken har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun skulle have accepteret overførslen.

På grund af en langvarig skilsmisse/bodeling havde hun på overførselstidspunktet et stort likviditetsbehov. Det er derfor utænkeligt, at hun skulle have accepteret et opsigelsesvarsel og en risiko med sin opsparing.

Pantsætningen af hendes værdipapirdepot, jf. værdipapircentralens registrering den 6. januar 2009, viser, at sparekassen ikke afholdt sig fra at disponere uden samtykke.

Hun stolede på sparekassen og kontrollerede derfor ikke kontobetegnelserne på kontoudskrifterne.

Hun var uinteresseret i valget til sparekassens repræsentantskab og hæftede sig derfor ikke ved, hvor mange stemmer hun havde.

Sparekassen rådgav ikke om risikoen ved garantikapital.

Garantikapitalen kunne have været brugt til nedbringelse af hendes gæld.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har bl.a. anført, at tegningen af garantikapitalen, herunder forhøjelsen den 8. november 2006, skete efter udtrykkelig aftale.

Klageren har ikke bestridt at være bekendt med garantikapitalens karakter af ansvarlig kapital og den dermed forbundne risiko for, at garantikapitalen kunne fortabes i tilfælde af, at sparekassen kom i økonomiske vanskeligheder.

Det bestrides, at klageren skulle have oplyst, at hun havde et likviditetsbehov, som indebar, at hun ikke kunne acceptere en bindingsperiode på 3 måneder.

Det må formodes, at der ved tegningen den 8. november 2006 i overensstemmelse med sparekassens praksis blev udstedt såvel en overførselskvittering som en kvittering, hvor tegningen af garantikapital blev bekræftet. Sparekassen tog ikke konsekvent kopi af udstedte kvitteringer, og man kan derfor ikke fremlægge kopi af de konkrete kvitteringer.

Den af klageren tegnede garantikapital fremgik af årsopgørelserne, periodevise kontoudtog og klagerens netbank.

I forbindelse med repræsentantskabsvalget i efteråret 2008 fik klageren tilsendt bl.a. en individuelt udformet stemmeseddel, hvor antallet af stemmer afhang af størrelsen af den tegnede garantikapital. Det fremgik således af stemmesedlen, at klagerens garantikapital oversteg de 3.000 kr., som klageren havde forud for forhøjelsen med 247.000 kr. den 8. november 2006.

Klageren undlod at reklamere og er allerede som følge heraf retligt forpligtet i forhold til den gennemførte tegning af garantikapital.

Rentesatsen på garantikapitalkonti var væsentlig højere end rentesatsen på sparekassens øvrige indlånskonti. Klageren har derfor haft mulighed for at spekulere i at undlade at reklamere.

Pantsætningen af klagerens værdipapirdepot blev på grund af klagerens manglende underskrift aldrig gennemført.

Klageren har på intet tidspunkt anmodet om, at garantikapitalen blev anvendt til nedbringelse af hendes gæld.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens garantikapital for i alt 250.000 kr. i Løkken Sparekasse fremgik af årsopgørelserne for 2006 og 2007.

Ankenævnet finder, at klageren ved at undlade at reagere herpå må antages stiltiende at have accepteret, at midlerne var placeret som garantikapital.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Karin Duerlund og Ole Jørgensen – udtaler herefter:

Som sagen foreligger oplyst, finder vi ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om sparekassen har givet klageren tilstrækkelig rådgivning om risikoen for at miste garantikapitalen. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at denne del af sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Hans Daugaard og Carsten Holdum – udtaler:

På baggrund af Finanstilsynets undersøgelse af Løkken Sparekasses generelle håndtering af rådgivning, markedsføring og salg af garantkapital forud for indløsningsstoppet i 2008 finder vi, at Løkken Sparekasse må bære risikoen for bevisusikkerhed om, hvorvidt sparekassen har ydet tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salg af garantikapital. Da sparekassen herefter ikke har godtgjort, at der er givet klageren sådan rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af garantbeviser, stemmer vi for, at der gives klageren medhold i den nedlagte påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :



Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår spørgsmålet om et eventuelt erstatningsansvar som følge af mangelfuld rådgivning om garantikapital.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.