Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om indgåelse af aftale om betaling af afregningsprovision i forbindelse med indfrielse af realkreditlån.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Realkredit Danmark, som havde finansieret købet af en ejendom ved et variabelt forrentet realkreditlån med en hovedstol på 1.003.000 kr.
I maj 2022 meddelte klageren realkreditinstituttet, at han ønskede at indfri sit realkreditlån og anmodede om et tilbud på indfrielse.
Ved brev af 20. maj 2022 modtog klageren et tilbud om obligationsindfrielse, hvoraf blandt andet fremgår, at obligationsrestgælden pr. 1. april 2022 var 626.981,24 kr., at tilbuddet var gyldigt fra 20. maj 2022 til den 31. maj 2022 og at lånet kunne indfries med obligationer, hvilket enten kunne ske ved, at klageren overførte de nævnte obligationer, som svarede til obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet fra et værdipapirdepot i VP Securities til realkreditinstituttet eller ved køb af obligationer til markedskurs. Ved køb af obligationerne kunne der være yderligere omkostninger, som f.eks. afregningsprovision og en handelsrente. Herudover fremgår:
”…
Specifikation af kontanter
Beløb i DKK
Bidrag i 60 dage (01.04.2022 – 30.05.2022) 930,14
Gebyr for indfrielsestilbud den 20.05.2022, lån 003 200,00
Indfrielsesgebyr 750,00
Kontantbeløb i alt 1.880,14
…”
Ved e-mail af 24. maj 2022 sendte realkreditinstituttet et udklip af indfrielsen simuleret med en fastkursaftale pr. 31. maj 2022. Af udklippet fremgår:
”Obl. Restgæld DKK 626.981,24 til kurs 100,585 630.649,08
Rente af restgæld i 60 dage (01.04.2022-30.05.2022) -82,68
Bidrag i 60 dage (01.04.2022-30.05.2022) 930,14
Afregningsprovision 945,97
Gebyr for fastkursaftale 1.000,00
Indfrielsesgebyr 750,00
Indfrielsesbeløb til betaling 634.192,51”
Realkreditinstituttet meddelte klageren, at udklippet var et øjebliksbillede, og at kursen på indfrielsestilbuddet var identisk med, hvad realkreditinstituttet kunne tilbyde pr. 31. maj 2022. Herudover meddelte realkreditinstituttet, at klageren skulle overføre indfrielsessummen på 635.000 kr. til et angivet kontonummer, hvorefter realkreditinstituttet snarest muligt ville foretage indfrielse af klagerens realkreditlån.
Den 25. maj 2022 skrev klageren til realkreditinstituttet, at han havde overført 500.000 kr. til den anviste konto og at han ville få sit pengeinstitut til at overføre de resterende 135.000 kr., så realkreditinstituttet kunne færdiggøre indfrielsen.
Den 31. maj 2022 sendte realkreditinstituttet en kvittering for indfrielsen og meddelte klageren, at det overskydende beløb ville blive overført til klagerens konto den 2. juni 2022. Realkreditinstituttet har oplyst, at klageren betalte en afregningsprovision på 945,36 kr. svarende til 0,15 % af kursværdien på restgælden, som var 630.241,54 kr. på indfrielsesdagen.
Ved e-mail af 17. august 2022 gjorde klageren indsigelse mod, at han i forbindelse med indfrielsen skulle betale en afregningsprovision på 945,36 kr., da dette ikke fremgik af tilbud om obligationsindfrielse af 20. maj 2022.
Ved e-mail af 19. august 2022 afviste realkreditinstituttet klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 6. marts 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Realkredit Danmark skal tilbagebetale ham den opkrævede afregningsprovision.
Realkredit Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at det ikke fremgik af indfrielsestilbuddet af 20. maj 2022, at der ville blive beregnet en afregningsprovision på 945,36 kr.
Når udgiften til afregningsprovision er på niveau med de omkostninger, som realkreditinstituttet havde til at gennemføre indfrielsen, burde beløbet fremgå af tilbuddet. Der er ikke tale om en ekstra eller uforudset omkostning, som realkreditinstituttet skulle udrede i forbindelse med indfrielsen. Det er en almindelig ekstraomkostning, som realkreditinstituttet beregnede for at gennemføre indfrielsen. Realkreditinstituttet kendte afregningsprovisionen, inden den sendte ham indfrielsestilbuddet. Der fremgår heller ikke af tilbuddet, at der blev beregnet en afregningsprovision på 0,15 % af kursværdien af restgælden.
Når man som kunde modtager et tilbud om obligationsindfrielse, må man have en berettiget forventning om, at tilbuddet indeholder det arbejde og de udgifter, der ligger i indfrielsen.
Realkreditinstituttet har ikke iagttaget reglerne for god skik. Realkreditinstituttet har handlet vildledende.
Han foretog et halvt år forinden en tilsvarende indfrielse i et andet realkreditinstitut, realkreditinstitut R. Her blev han ikke opkrævet en afregningsprovision, men alene de gebyrer, der fremgik af tilbuddet. Udgiften til indfrielsen var i alt 130 kr. til forskel for udgifterne på ca. 2.000 kr. til indfrielsen i realkreditinstituttet. Der er derfor ikke præcedens for opkrævningen i branchen.
Realkredit Danmark har anført, at realkreditinstituttet i indfrielsestilbuddet af 20. maj 2022 tog forbehold for yderligere omkostninger ved køb af obligationer som f.eks. afregningsprovision og handelsrente.
Indfrielsestilbuddet af 20. maj 2022 tager udgangspunkt i, at realkreditlånet indfries med obligationer. Klageren meddelte ikke, da han anmodede om indfrielsestilbuddet, om realkreditinstituttet skulle købe obligationerne til indfrielsen, om han selv ville købe og overføre obligationerne til realkreditinstituttet eller om hans pengeinstitut ville købe obligationerne på vegne af ham og overføre dem til realkreditinstituttet. Derfor fremgår alene, at der skal overføres obligationer, og at der ved køb af obligationerne kunne være yderligere omkostninger til køb heraf.
Realkreditinstituttet informerede klageren om omkostningen til afregningsprovision på 945,97 kr., inden klageren indgik aftale om, at realkreditinstituttet skulle sørge for indfrielse af lånet for klageren. Klageren betalte en afregningsprovision på 945,36 kr., da afregningsprovision blev beregnet som 0,15 % af kursværdien på restgælden, som var 630.241,54 kr. på indfrielsesdagen.
Klageren bekræftede selv overførslen af indfrielsesbeløbet i to beløb inden realkreditinstituttet gennemførte indfrielsen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Realkredit Danmark, som havde finansieret købet af en ejendom med et variabelt forrentet realkreditlån med en hovedstol på 1.003.000 kr.
I maj 2022 meddelte klageren realkreditinstituttet, at han ønskede at indfri sit realkreditlån og anmodede om et tilbud på indfrielse.
Ved brev af 20. maj 2022 modtog klageren et tilbud om obligationsindfrielse. Af tilbuddet fremgik blandt andet, at indfrielsen af realkreditlånet skulle ske ved, at klageren overførte et antal obligationer svarende til obligationsrestgælden til realkreditinstituttet eller ved køb af obligationer, og at der ved køb af obligationer kunne være yderligere omkostninger, som f.eks. afregningsprovision. Herudover fremgår blandt andet, at klageren skulle betale et gebyr for indfrielsestilbuddet af 20. maj 2022 på 200 kr. og et indfrielsesgebyr på 750 kr.
Ved e-mail af 24. maj 2022 sendte realkreditinstituttet et udklip af indfrielsen simuleret med en fastkursaftale pr. 31. maj 2022. Af udklippet fremgår blandt andet, at klageren skulle betale en afregningsprovision på 945,97 kr. Realkreditinstituttet har oplyst, at klageren betalte en afregningsprovision på 945,36 kr., da afregningsprovision blev beregnet som 0,15 % af kursværdien på restgælden, som var 630.241,54 kr. på indfrielsesdagen.
Ankenævnet finder, at realkreditinstituttet var berettiget til at opkræve en afregningsprovision, da tilbuddet om obligationsindfrielse af 20. maj 2022 indeholder et forbehold om, at indfrielse ved køb af obligationer kunne medføre yderligere omkostninger til f.eks. afregningsprovision.
Ankenævnet finder ikke, at den af realkreditinstituttet opkrævede afregningsprovision på 945,36 kr. er urimelig, jf. aftalelovens § 38, litra c, jf. § 36.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.