| Sagsnummer: | 264/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Bjarke Levinsky Svejstrup, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Modregning - øvrige spørgsmål Modregning - trangsbeneficium |
| Ledetekst: | Indsigelse mod modregning i beløb hidrørende fra pension ophævet i utide, som af pensionsselskab var blevet indsat på lønkonto. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Indsigelse mod modregning i beløb hidrørende fra pension ophævet i utide, som af pensionsselskab var blevet indsat på klagerens lønkonto.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde en lønkonto -040. Han havde herudover en ubetalt gæld til banken (oprindelig Sparbank Vest) blandt andet vedrørende en skylderklæring af 23. maj 2006.
Om baggrunden for gældens opståen har banken oplyst, at anpartsselskab A anmodede om en driftskredit på 1,1 mio. kr. i Sparbank Vest (nu Spar Nord Bank). Kassekreditkontrakten blev underskrevet den 9. august 2004. Klageren underskrev kassekreditten som selvskyldnerkautionist den 6. august 2004, og klagerens medkautionist underskrev kassekreditten som selvskyldnerkautionist den 9. august 2004.
Anpartsselskab A gik konkurs den 26. juli 2005.
Den 23. maj 2006 blev der afholdt møde i Sparbank Vest (nu Spar Nord Bank), hvor klageren deltog sammen med sin advokat og medkautionisten. Klageren underskrev den 23. maj 2006 en skylderklæring vedrørende kautionsforpligtelsen, hvorved han erkendte at skylde banken et forfaldent beløb på 421.882,15 kr., hvortil kom renter p.t. 7,5 % fra den 7. april 2006 til betaling skete. Skylderklæringen kunne tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4, og de forfaldne beløb kunne uden domserhvervelse inddrives gennem fogedretten.
Sagen blev på grundlag af skylderklæringen foretaget i fogedretten den 3. august 2009. Af en udskrift af retsbogen fremgik, at klageren oplyste, at han intet kunne påvise til genstand for udlæg, og at han var ude af stand til at betale. Gælden til banken blev af fogedretten opgjort til 535.638,58 kr.
Den 17. august 2009 blev klageren taget under personlig konkurs, hvor banken anmeldte et krav på i alt 1.086.142,90 kr., herunder gælden i henhold til skylderklæringen fra 2006.
Klageren underskrev den 22. oktober 2012 et forslag til gældssanering. Gældssanering blev nægtet af skifteretten ved kendelse af 9. januar 2013. Landsretten stadfæstede skifterettens kendelse ved kendelse af 25. marts 2013.
Sagen blev på grundlag af skylderklæringen på ny foretaget i fogedretten den 26. juni 2018. Af en udskrift af retsbogen fremgik, at klageren oplyste, at han intet kunne påvise til genstand for udlæg, og at han var ude af stand til at betale. Gælden til banken blev af fogedretten opgjort til 538.608,58 kr.
I oktober 2021 rettede klageren henvendelse til banken og oplyste, at der på skylderklæringen fra 2006, der tjente som fundament i fogedsagerne fra 2009 og i 2018, var påført et forkert CPR-nummer. Banken konstaterede, at CPR-nummeret tilhørte medkautionisten. I en mail af 20. januar 2022 til banken oplyste klageren, at han ville vende tilbage efter at have søgt juridisk assistance.
Klageren har fremlagt en posteringsoversigt for lønkonto -040 for perioden fra den 18. marts 2024 til den 29. august 2024. Den 18. marts 2024 stod der 30.059,27 kr. på lønkontoen. Den 19. marts 2024 indgik der 199.242 kr. fra et pensionsselskab på lønkontoen, hvorefter der stod 229.301,27 kr. Efter en række løbende betalinger foretaget af klageren stod der den 4. april 2024 160.821,87 kr. på lønkontoen. Der blev samme dag overført 26.000 kr. med teksten: ”Til [navn] Husholdning”, hvorefter saldoen på kontoen udgjorde 134.821,87 kr.
Ved et brev af 12. april 2024 til klagerens e-Boks oplyste banken:
”Din gæld til Spar Nord Bank A/S
Vi har konstateret, at du har et større indestående på konto [-040].
Vi har modregnet kr. 125.000,00 i din gæld til banken.
Gælden er herefter nedskrevet til kr. 413.608,58 ekskl. renter.”
Der stod 129.632,02 kr. på lønkonto -040 inden modregningen, og der stod 4.632,02 kr. på lønkontoen efter modregningen.
Den 16. april 2024 gjorde klageren over for bankens klageansvarlige indsigelse mod modregningen. I et brev til klageren af 1. maj 2024 meddelte bankens klageansvarlige, at banken fastholdt modregningen.
Den 16. maj 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Klageren har blandt andet fremlagt et optagelsesbrev fra en efterskole videresendt til klageren fra hans ægtefælle, som han har oplyst, at han anvendte som dokumentation over for pensionsselskabet i forbindelse med udbetaling af sin pension i utide. Af optagelsesbrevet fremgår, at hans datter var blevet optaget på efterskolen i skoleåret 2024/2025, og at der inden 14 dage skulle betales et indmeldelsesgebyr på 4.500 kr. og et depositum på 8.500 kr. senest den 1. november 2023.
Klageren har ligeledes fremlagt en akkordaftale af 10. april 2024, som han havde indgået med en af sine kreditorer, hvoraf fremgår, at hans samlede gæld til denne kreditor på 4.048.291,10 kr. akkorderedes til 180.000 kr., som skulle betales over ti år med 1.500 kr. om måneden, første gang den 1. maj 2024.
Klageren har yderligere fremlagt en side fra sine TastSelv-Skatteoplysninger om løn, honorar m.v., hvoraf fremgår, at han i perioden fra 1. januar 2023 til 31. oktober 2023 fik løn i form af A-indkomst fra et anpartsselskab C, og i perioden fra den 1. november 2023 til den 31. december 2023 fik løn i form af A-indkomst fra anpartsselskab B.
Den 2. maj 2024 sendte klageren en anmodning til fogedretten om genoptagelse af fogedsagen, hvor der var blevet afholdt fogedretsmøde den 26. juni 2018. Af en udskrift af retsbogen fremgik, at der den 25. juni 2024 blev afholdt et møde i fogedretten med en juridisk foged, hvor klageren nedlagde påstand om, at fogedsagen skulle genoptages med henblik på, at fogedsagen kunne afvises. Fogedretten tilkendegav, at sagen ikke blev genoptaget. Fogedretten bemærkede, at klageren måtte anses for at være rette skyldner i henhold til den skylderklæring af 24. maj 2006, som var sagens fundament, og at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den beløbsmæssige opgørelse af sagen. Det fremgik af udskriften af retsbogen, at klageren tog tilkendegivelsen til efterretning.
Af bankens ”Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder” gældende fra den 1. februar 2022 fremgår blandt andet:
” 13. MODREGNING
Banken kan uden forudgående meddelelse til kunden modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har eller får hos Banken.
Banken modregner dog ikke i den del af kundens løn eller offentlig ydelse m.v., som må anses for nødvendig til at dække kundens almindelige leveomkostninger. Banken modregner heller ikke i indestående på konti, der efter lovgivning eller aftalevilkår er sikret mod kreditorforfølgning.
Banken giver meddelelse om modregningen.”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Spar Nord Bank skal tilbageføre det modregnede beløb på 125.000 kr.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han for øjeblikket står uden lønindkomst, men hans økonomiske forpligtelser er desværre ikke forsvundet. Hermed menes leveomkostninger og uddannelsesomkostninger til hans datter i form af et efterskoleophold. Den eneste løsning på likviditeten til dækning af disse forpligtelser var, at han ansøgte sit pensionsselskab om udbetaling af sin pensionsordning, før den var udløbet, så beløbet kunne dække de ovenstående forpligtelser, indtil der på et senere tidspunkt kom nye penge i form af lønindkomst.
Når man ansøger om udbetaling af pensionsordning før tid, skal man dokumentere, hvad pengene skal bruges til. I dette tilfælde leveomkostninger og uddannelsesformål. Pensionsmidlerne blev således frigivet med baggrund i anvendelse til betaling af almindelige leveomkostninger frem til, at han igen havde lønindkomst, samt uddannelsesomkostninger i form af sin datters efterskoleophold.
Pengene var disponeret og øremærket til uddannelse og leveomkostninger indtil næste indkomst, hvorfor der allerede af den grund ikke kunne ske modregning.
Det er åbenlyst, at man ikke betaler 60% i skat af pensionsmidler, hvis det ikke har et meget konkret formål.
Leveomkostninger har man hele tiden, og han havde et efterslæb. Afdrag på akkordaftalen og betalinger til uddannelsesforløbet startede først efter modregningstidspunktet. Det er lige netop disse penge til uddannelse, samt almindelige leveomkostninger, som banken har modregnet i.
Helt grundlæggende kan der kun modregnes i frie midler forstået på den måde, at pengene ikke må være øremærket eller disponeret på en måde, der gør, at modregningen vil medføre, at debitor ikke kan leve og/eller kommer i restance eksempelvis med husleje, ligesom midler, der som i dette tilfælde er øremærket til uddannelse, har særlig status.
Med baggrund i dokumentationen og hans løn- og udgiftsforhold er det uomtvisteligt, at ovenstående hensyn er groft tilsidesat af banken, og at banken ikke har ladet ”nok penge stå tilbage til at leve for”.
Banken har modregnet ud fra en forudsætning om, at han havde en lønindkomst og modtog ”nye” penge den 1. maj 2024. Dette var ikke korrekt. Der kom ikke ”nye penge” ved månedsskiftet. Banken foretog modregningen ud fra en forkert forudsætning. Alene med baggrund heri er modregningen ikke lovlig.
Modregningen medførte, at han ikke kunne afholde de forpligtelser, der forfaldt ved månedsskiftet, eksempelvis husleje og lignende. Der var heller ikke efterladt penge på kontoen, til at han kunne købe mad.
Endvidere vil modregningen medføre, at han ikke vil kunne overholde sin akkordordning indgået i april 2024. Det betyder, at han risikerer at skylde denne kreditor 4.800.000 kr. i stedet for de 180.000 kr., som han skulle afdrage på med 1.500 kr. om måneden.
Der er en direkte sammenhæng mellem modregningen, og at han ikke kan betale sin husleje, sin datters uddannelse, købe mad, og at han i øvrigt kommer i restance i en sådan grad, at han nu risikerer at skylde 4.800.000 kr. i stedet for 180.000 kr.
Han er uforstående over for det af banken anførte om anpartsselskab B’s virksomhedskonto, der ikke har noget med sagen at gøre. Selskabet tilhører hans hustru, og de har ægtepagt. Der har forinden modregningen ved overførsel været udlignet nogle udlæg med videre, som tilsyneladende forvirrer banken. Den seneste overførsel fra anpartsselskab B blev foretaget den 11. marts 2024 i forbindelse med et udlæg i forbindelse med en forretningsrejse til en ejendomskonference. Det må overlades til selskabets revisor at styre disse mellemregninger frem for at overlade det til banken at konkludere noget blot for at understøtte sin argumentation.
Banken har oprettet en konto i hans navn benævnt ”Afviklingskonto”. Banken har på kontoen den 12. august 2024 posteret en hævning på 21.275 kr. benævnt ”Afregning advokat”. Han er ikke blevet orienteret om, at banken har oprettet en konto i hans navn. Han er heller ikke oplyst om, hvad posteringen vedrører eller blevet meddelt. at pengene er hævet. Alt dette har han selv måttet erfare.
Spar Nord Bank har anført, at banken har foretaget en berettiget modregning på baggrund af klagerens gæld til banken.
Klageren er af den opfattelse, at gældsforholdet ikke er bevist, fordi der var angivet et forkert CPR-nr. på skylderklæringen. Fogedretten har imidlertid den 25. juni 2024 fastslået, at klageren er rette skyldner i henhold til skylderklæringen, og at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den beløbsmæssige opgørelse af sagen.
Betingelserne for modregning var opfyldt, idet der var tale om afviklingsmodne fordringer. Banken havde en retskraftig og forfalden hovedfordring på 538.608,58 kr., og frigørelsestiden for modkravet på kr. 125.000,00 var ligeledes indtrådt, idet der var tale om indestående på en almindelig indlånskonto. Fordringerne var udjævnelige, idet der var tale om to pengefordringer. Der forelå gensidighed, idet banken var kreditor, og klageren var debitor med hensyn til hovedfordringen, og banken var debitor, og klageren var kreditor med hensyn til indeståendet. Retten til modregning fremgår af bankens almindelige forretningsbetingelser for privatkunder pkt. 13. Der blev givet meddelelse om modregning i klagerens e-Boks den 12. april 2024, samme dag som modregningen blev foretaget.
Ifølge klageren er indeståendet på 129.632,02 kr. fremkommet ved tilbagekøb af pensionsmidler i et pensionsselskab. Pension er dog ikke kreditorbeskyttet i det omfang midlerne er kommet til udbetaling i utide, hvortil kommer, at midlerne blev sat ind på en lønkonto, og at midlerne havde været udbetalt i over tre uger, før modregning fandt sted. Der blev udbetalt ca. 200.000 kr. ved tilbagekøb af pensionsmidlerne, hvoraf klageren brugte 100.000 kr. i perioden på de tre uger. Klagerens forbrugsmønster tyder ikke på, at beløbet havde været hensat til akkordaftale eller uddannelsesformål.
Omkostninger til planlagte efterskoleophold kan ikke anses for at være almindelige leveomkostninger.
Klageren har en virksomhedskonto i banken til anpartsselskab B, hvor klageren er direktør. Der føres løbende betydelige summer penge fra virksomhedskontoen til klagerens lønkonto i banken, hvorfor klageren løbende har indtægt fra sin stilling i virksomheden. Herefter videreføres disse penge ud af banken. I de tre måneder (januar 2024 til marts 2024) forud for modregningen blev der overført penge fra klagerens virksomhedskonto for anpartsselskab B til klagerens lønkonto 26 gange for i alt 152.875,76 kr.
Efter modregningen var der et tilbageværende indestående på ca. 4.600 kr., der var tilstrækkeligt til klagerens og familiens underhold indtil næste indtægt.
Med hensyn til den af klageren omtalte afviklingskonto er der tale om en intern postering, som ved en fejl beklageligvis har fremgået af klagerens kontooverblik. Kontoen er ikke udtryk for en saldo, som bliver opkrævet hos klageren. Klageren bliver ikke opkrævet mere, end der er tilkendt af retten. Afviklingskontoen er fjernet fra kontooverblikket, og klageren er orienteret om, at fejlen er rettet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde en lønkonto -040. Han havde herudover en ubetalt gæld til banken (oprindelig Sparbank Vest) blandt andet vedrørende en skylderklæring af 23. maj 2006.
Den 18. marts 2024 stod der 30.059,27 kr. på lønkonto -040. Den 19. marts 2024 indgik der 199.242 kr. fra et pensionsselskab på lønkontoen, hvorefter der stod 229.301,27 kr. Efter en række løbende betalinger foretaget af klageren stod der den 4. april 2024 160.821,87 kr. på lønkontoen. Der blev samme dag overført 26.000 kr. med teksten: ”Til [navn] Husholdning”, hvorefter saldoen på kontoen udgjorde 134.821,87 kr.
Ved et brev af 12. april 2024 sendt til klagerens e-Boks oplyste banken, at den havde modregnet 125.000 kr. i klagerens gæld til banken. Der stod 129.632,02 kr. på lønkonto -040 inden modregningen, og der stod 4.632,02 kr. på lønkontoen efter modregningen.
Klageren har anført, at han ikke havde nogen lønindkomst, og at der således ikke kom ”nye penge” ind på kontoen. For at dække sine leveomkostninger og uddannelsesomkostninger til sin datters efterskoleophold havde han anmodet sit pensionsselskab om udbetaling af sin pension i utide. Pensionsmidlerne blev således frigivet med baggrund i anvendelse til betaling af almindelige leveomkostninger frem til, at han igen havde lønindkomst, samt uddannelsesomkostninger i form af hans datters efterskoleophold.
Banken har anført, at pension ikke er kreditorbeskyttet i det omfang midlerne er kommet til udbetaling i utide. Midlerne blev sat ind på en lønkonto, og midlerne havde været udbetalt i over tre uger, før modregning fandt sted. Efter modregningen var der et tilbageværende indestående på ca. 4.600 kr., der var tilstrækkeligt til klagerens og familiens underhold indtil næste indtægt.
Da klageren i perioden forud for modregningen foretog løbende betalinger fra lønkontoen, herunder en overførsel på 26.000 kr. den 4. april 2024 med teksten: ”Til [navn] Husholdning”, og da der fortsat stod ca. 4.600 kr. på klagerens konto efter bankens modregning, finder Ankenævnet, at banken overholdt sin forpligtelse til at sikre sig, at der efter modregningen var tilstrækkelige midler til dækning af nødvendige leveomkostninger for klageren i en rimelig periode, jf. princippet i retsplejelovens § 509 om trangsbeneficiet og punkt 13 i bankens ”Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder”.
I en situation som den foreliggende, hvor der var tale om ophævelse af pensionsmidler i utide, der af et pensionsselskab blev indsat på klagerens lønkonto, hvor midlerne havde været udbetalt i over tre uger, før modregningen fandt sted, og klageren allerede havde brugt ca. 100.000 kr. af lønkontoens indestående beløb i perioden på de tre uger, finder Ankenævnet ikke, at restbeløbet fra ophævelsen af pensionsmidlerne måtte anses for at være kreditorbeskyttet eller øremærket til uddannelsesformål eller akkordaftale. Som følge heraf og idet modregningsbetingelserne i øvrigt var opfyldt, får klageren ikke medhold i sin påstand om, at banken skal tilbageføre modregningen på 125.000 kr.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.