Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check.

Sagsnummer:108/2007
Dato:30-08-2007
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:Check - udenlandsk check
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Check - falsk check
Ledetekst:Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check.
Indklagede:bankTrelleborg
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne i forbindelse med returnering af en falsk check, som klagerne modtog som betaling ved salg af en hest.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.

Den 8. marts 2006 indløste klagerne hos indklagede en check på 18.000 EUR trukket på en irsk bank. Checken var udstedt til H. I forbindelse med indløsningen modtog M, på hvis konto checkbeløbet blev indsat, en nota om indsætningen. Efter fradrag af gebyr udgjorde det indsatte beløb 133.819,99 kr. Af notaen fremgår:

"…

Ved køb af check sker honorering under forbehold af, at betrukne pengeinstitut honorerer checken."

Klagerne har anført, at indklagedes medarbejder ved indløsningen oplyste, at checken skulle godkendes af pengeinstituttet P, som skulle sikre, at der var dækning på checken. Indklagede har anført, at det blev oplyst, at man ikke kunne garantere for dækning af beløbet, før indklagedes samarbejdspartner P havde godkendt beløbet.

Klagerne har anført, at som følge af, at checkbeløbet på 18.000 EUR oversteg købesummen for hesten, blev det med køber aftalt, at de skulle returnere et overskydende beløb på 9.200 EUR til en konto i en kinesisk bank.

Klagerne har anført, at de den 16. marts 2006 kontaktede indklagede for at sikre sig, at checken var blevet godkendt af P, da de ikke ville tilbagebetale køber noget beløb, før de havde sikret sig, at checken på 18.000 EUR var godkendt, herunder at der var dækning for checken. Indklagede oplyste, at "pengene var kommet fra [P]". Indklagede bestrider klagernes sagsfremstilling.

Den 20. marts 2006 rettede klagerne personlig henvendelse til indklagede med anmodning om overførsel af 9.200 EUR til den kinesiske bank. Indklagede hævede samme dag modværdien på 69.131,04 kr. på M's konto.

Klagerne har anført, at ingen af indklagedes medarbejdere ved ekspeditionen den 20. marts 2006 nævnte, at checken på 18.000 EUR ikke var blevet godkendt af P. Overførslen skete på trods af, at indklagede var bekendt med sammenhængen mellem checken på 18.000 EUR og overførselsbeløbet på 9.200 EUR.

Klagerne har anført, at de den 22. marts 2006 af indklagede blev orienteret om, at checken på 18.000 EUR var falsk. Indklagedes medarbejder undskyldte i denne forbindelse, hvis de var blevet oplyst noget, som kunne misforstås. Indklagede forsøgte straks forgæves at tilbageføre overførslen til den kinesiske bank.

Ved nota af 3. april 2006 meddelte indklagede M, at der på M's konto var hævet 134.903,42 kr. i forbindelse med tilbageførslen af checken på 18.000 EUR.

I marts 2007 rettede klagerne gennem advokat henvendelse til indklagede, der afviste at være erstatningsansvarlig.

Parternes påstande.

Klagerne har den 11. april 2007 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 9.200 EUR.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede ved tilbageførslen af de 9.200 EUR burde have informeret dem om, at checken på 18.000 EUR endnu ikke var godkendt af P. De udsatte sig derfor for en ikke ubetydelig risiko for tab, så længe der var usikkerhed om, hvorvidt checken ville blive honoreret.

Indklagede kendte baggrunden for overførslen på 9.200 EUR og burde have været opmærksom på, at der kunne være tale om et svindelnummer.

Indklagedes oplysning om, at "pengene var kommet fra [P]" kunne de kun forstå således, at checken var godkendt af P, herunder at der var dækning.

Indklagede har derfor handlet ansvarspådragende, hvorved de har lidt et tab, som indklagede hæfter for.

Indklagede har anført, at klagerne i forbindelse med indløsningen af checken blev orienteret om, at indklagede ikke kunne garantere for dækningen, før indklagedes samarbejdspartner P havde godkendt beløbet.

Indklagede har på intet tidspunkt meddelt klagerne, at beløbet skulle være godkendt. Derimod meddelte man klagerne, at overførslen af 9.200 EUR ville blive problematisk, da spørgsmålet om dækningen på den indløste check kunne trække ud i indtil tre uger og i ekstreme tilfælde helt op til seks måneder. Klagerne meddelte, at de ikke kunne vente med en godkendelse i så lang tid. Også den 8. marts 2006 har medarbejdere meddelt klagerne dette.

Det bemærkes i øvrigt, at på det tidspunkt, hvor klagerne foretog handelen, var der i offentligheden omtalt sager af tilsvarende karakter, hvor der var advarsler mod at handle på den måde, som klagerne har gjort.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerne har anført, at indklagede den 16. marts 2006 tilkendegav, at "pengene var kommet fra pengeinstituttet P". Dette er bestridt af indklagede, som har anført, at man tværtimod havde oplyst klagerne om, at det kunne trække ud med P's godkendelse af, at der var dækning for checken, og at man ikke på noget tidspunkt har meddelt klagerne, at beløbet var godkendt. På denne baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.