Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner på en natklub i Barcelona

Sagsnummer:65/2014
Dato:26-09-2014
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg, Michael Reved
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner på en natklub i Barcelona
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visa/Dankort transaktioner på en natklub i Barcelona.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har et Visa/Dankort og et MasterCard. Kortene har samme pinkode.

Den 7. november 2013 kl. 23.04 hævede klageren 300 euro på sit MasterCard i en hæveautomat i Barcelona, hvor han var på forretningsrejse. Samme aften var klageren på en restaurant og en bar i Barcelona med en kollega.

Natten mellem den 7. og 8. november 2013 blev der gennemført tre ikke vedkendte transaktioner på i alt 2.200 euro på klagerens Visa/Dankort. På klagerens MasterCard blev der samme nat gennemført to transaktioner på i alt 1.210 euro, som klageren efter det oplyste oprindeligt rejste indsigelse mod, men som han senere frafaldt. Klagen til Ankenævnet angår alene transaktionerne på i alt 2.200 euro på Visa/Dankortet.

De ikke vedkendte transaktioner blev gennemført på natklubben N. Endvidere blev der indenfor samme tidsrum forsøgt gennemført et antal yderligere transaktioner med klagerens Visa/Dankort og klagerens MasterCard hos N:

Klokkeslæt

Visa/dankort,

MasterCard

Godkendt/Afvist/

omtvistet

02.25

Visakort

990

Ikke vedkendt

03.46

Visakort

1.650

Afvist, limit

03.47

Visakort

990

Ikke vedkendt

05.07

Visakort

1.100

Afvist, limit

05.07

Visakort

990

Afvist, limit

05.08

Visakort

440

Afvist, limit

06.10

Visakort

220

Ikke vedkendt

02.05

MasterCard

990

Afvist, manglende dækning

02.06

MasterCard

220

Oprindeligt omtvistet

06.11

MasterCard

330

Oprindeligt omtvistet

Banken har oplyst, at de ovenfor nævnte transaktioner alle blev foretaget ved aflæsning af chip og anvendelse af korrekt pinkode i første forsøg.

Klageren har oplyst, at han ikke erindrer, hvad der skete natten til 8. november 2013 fra kl. ca. 01 til kl. ca. 7 om morgenen, hvor han kom til sig selv på en bænk på gaden. Han tog herefter en taxa til sit hotel og betalte 36 euro i taxaen med sit MasterCard kl. 07.49.

Klageren har oplyst, at han på hjemrejsen til København samme dag blev opmærksom på, at hans kort lå i uorden i hans pung, og at han manglede et kontantbeløb på 1.000 DKK.

Den 14. november 2013 underskrev klageren en tro- og loveerklæring vedrørende indsigelse mod transaktionerne på 2.200 euro på Visa/Dankortet. Ved afkrydsning fremgår, at ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for den eller de ikke-godkendte transaktion(er)”. Samme dag kl. 13.00 blev klagerens Visa/Dankort spærret.

I en efterfølgende redegørelse til banken svarede klageren blandt andet følgende på spørgsmål fra banken:

”I was on the flight back home on 8th November, checked out of Hotel at around 9:30 a.m.

On the 7th November, I was in company of a colleague from work dining. We were dining the day before as well.
My card as far as I know was in the wallet of my jacket both in the restaurant and a bar (beer) we had been to before that.
My pin code was always saved in my memory (no written papers) …
Since the bar and the following restaurant were crowded, I don’t exactly know if someone has been tracking when I have used my pin code.
It is also a possibility where someone might have accessed my wallet when I have been away for the rest room. …
I had also left my wallet in the Hotel room on the 7th

Den 22. november 2013 kl. 9.53 blev klagerens MasterCard spærret.

Den 25. november 2013 overførte banken 15.477,07 DKK til klageren vedrørende de ikke vedkendte transaktioner på Visa/dankortet.

Den 4. december 2013 meddelte banken, at beløbet var tilbageført fra klagerens konto,da banken ikke fandt det sandsynliggjort, at der forelå misbrug af klagerens Visa/dankort. Banken henviste blandt andet til, at banken i sin behandling af indsigelserne vedrørende Visa/dankortet ikke tidligere havde været opmærksom på klagerens indsigelser vedrørende MasterCardet. Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance.

Parternes påstande

Den 21. februar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbagebetale de debiterede beløb vedrørende de ikke vedkendte transaktioner til ham.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hans kort er blevet misbrugt.

Han havde hævet 300 euro til rejse- og opholdsudgifter den 7. november 2013 kl. 23. Han havde derfor ikke brug for sine kort og havde ikke opmærksomheden rettet mod kortene.

Han formoder, at misbruget er sket i den restaurant/bar, som han besøgte om aftenen den 7. november 2013, og at kortet blev stjålet fra hans pung. Han formoder, at kortet var i misbrugerens besiddelse på misbrugstidspunkterne. På vej til lufthavnen blev han således opmærksom på, at hans kort lå i uorden i pungen, og at han manglede et kontantbeløb. Det var muligt for en person at komme noget i hans drink på baren, tage kortet og senere finde ham på det samme sted i baren og lægge kortet tilbage i hans pung.

Han husker ikke meget fra kl. 01 til kl. 7 om morgenen, hvor han ”kom til sig selv” på en bænk på gaden, ikke så langt fra baren. Han følte sig utilpas og blev hjulpet af en fremmed person. Han tog derefter en taxa til sit hotel.

Han har været på forretningsrejse i Barcelona en del gange indenfor det seneste år, og pinkoden kan have været blevet afluret fra hoteller, taxaer eller ved hæveautomaten.

Det er relativt oplagt for en misbruger at forsøge at anvende samme kode til kortene.

Bankens oversigt over transaktionerne viser, at transaktionerne var på store beløb, og at flere transaktioner blev afvist, da forbrugsgrænserne på kortene var overskredet. Dette indikerer misbrug og viser, at kortene er forsøgt anvendt af en person, der ikke kender forbrugsgrænserne. Han kendte selv forbrugsgrænserne.

Banken bør have et system, så ”alarmknapperne” lyser ved et forbrug af en sådan karakter. Banken burde have kontaktet ham natten mellem den 7. og 8. november 2013 og have oplyst ham om det store forbrug eller have spærret kortet. Banken er ansvarlig for sin passivitet.

Banken bør dokumentere, at der ikke er tale om internettransaktioner.

Bankens argumentation er baseret på en række formodninger og spekulationer.

Han genkender ikke ”N” som navnet på et fysisk sted og er ikke klar over, om der er en sammenhæng mellem ”N” og den bar, som han besøgte.

Danske Bank har blandt andet anført, at klageren har bevisbyrden for, at hans kort er blevet misbrugt. Klageren har ikke sandsynliggjort dette. Efter retspraksis hæfter banken derfor ikke, jævnfør dom af 11. november 2013 fra Københavns byret.

Det er ikke sandsynligt, at en person skulle have taget klagerens kort, gættet pinkoden i første forsøg, brugt kortet et sted, hvor klageren har anført, at han ikke selv var til stede og senere have opsporet klageren og ubemærket have genplaceret kortene hos klageren.

I sit indlæg i klagesagen af 24. marts 2014 har klageren anført, at hans pung og kort ikke var i hans besiddelse på misbrugstidspunktet. Der er tale om en efterrationalisering i forhold til klagerens tidligere forklaringer om, at kortet var i hans besiddelse og lå i hans pung i jakkelommen. Klageren har oplyst, at pungen var i hans jakkelomme gennem hele forløbet.

Transaktionerne blev foretaget ved aflæsning af chip. Det er ikke muligt at kopiere chippen. Det originale kort blev således brugt ved transaktionerne. Den korrekte pinkode blev anvendt uden fejlforsøg. Klageren havde lært pinkoden udenad. Klageren har ikke sandsynliggjort, at hans Visa/dankort blev kopieret, eller at koden blev afluret.

Klageren har endvidere ikke sandsynliggjort, at transaktionerne var ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jævnfør. betalingstjenestelovens § 64, stk. 1, 1. pkt.

Det må derfor formodes, at transaktionerne blev udført af klageren eller med klagerens samtykke.

Den omstændighed, at der forgæves er søgt gennemført transaktioner på klagerens kort, beviser ikke, at det ikke var klageren selv, der forsøgte at gennemføre transaktionerne.

Det påhviler ikke banken at overvåge transaktionerne på klagerens konto.

Ankenævnets bemærkninger

Danske Bank har godtgjort, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jævnfør lov om betalingstjenester § 64, stk. 1. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jævnfør § 59.

Ankenævnet lægger til grund, at chippen på klagerens Visa/Dankort blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige transaktioner.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle sagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.