Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget i Polen. Kort ikke bortkommet

Sagsnummer:224/2017
Dato:24-04-2018
Ankenævn:John Mosegaard, Astrid Thomas, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget i Polen. Kort ikke bortkommet
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget i Polen.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde et Visakort.

I juni 2017 var klageren på forlænget weekend i Polen. Natten til den 4. juni 2017 blev der registreret følgende korttransaktioner:

 

Tidspunkt

Beløb

PLN

DKK

Forretning

Status

1

02.59

82

147,04

[F1(Club/Krakow)]

 

Gennemført/

vedkendt

2

03.13

32

57,38

[F1(Club/Krakow)]

 

Gennemført/

vedkendt

3

03.31

32

57,38

[F1(Club/Krakow)]

 

Gennemført/

vedkendt

4

04.11

283

507,46

[F2/Warszawa]

 

Gennemført/

ikke vedkendt

5

04.26

4.409

7.905,96

[F2/Warszawa]

 

Gennemført/

ikke vedkendt

6

04.29

3.600

6.455,31

[F2/Warszawa]

 

Gennemført/

ikke vedkendt

7

04.51

8.069

14.468,86

[F2/Warszawa]

 

Afvist, over max. beløb

8

04.52

4.769

8.550,49

[F2/Warszawa]

 

Afvist, over max. beløb

9

04.54

1.739

3.118,27

[F2/Warszawa]

 

Gennemført/

ikke vedkendt

10

04.54

1.200

2.151,77

[F2/Warszawa]

 

Gennemført/

ikke vedkendt

11

05.12

4.409

7.905,96

[F2/Warszawa]

 

Afvist, over max. beløb

12

05.19

1.739

3.118,27

[F2/Warszawa]

 

Gennemført/

ikke vedkendt

13

05.20

1.200

2.151,77

[F2/Warszawa]

 

Afvist, over max. beløb

14

05.21

600

1.075,89

[F2/Warszawa]

 

Afvist, over max. beløb

15

06.02

359

643,74

[F2/Warszawa]

 

Afvist, over max. beløb

16

06.39

500

896,57

[hæveautomat/ Krakow]

 

Afvist, over max. beløb

 

Banken har oplyst, at de ikke vedkendte transaktioner blev gennemført ved aflæsning af chip og indtastning af kortets pinkode, og at F1 og F2 er registreret som tilhørende branchen ”Barer/natklubber, diskoteker”.

Den 8. juni 2017 indgav klageren en tro- og love erklæring til banken, hvor han gjorde indsigelse mod de seks gennemførte betalinger hos betalingsmodtageren F2 på i alt 12.970 polske zloty (PLN), svarende til i alt 23.257,04 danske kroner (DKK). Klageren oplyste, at han havde opbevaret kortet i sin lomme. Ved afkrydsning i en fortrykt rubrik erklærede klageren, at ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktion(er)”.

Nets bekræftede i en e-mail af 18. juli 2017 til banken, at Nets ikke var bekendt med, at der var opstået tekniske svigt eller fejl hos Nets eller fejlbogføring hos Nordea. Nets har i en e-mail af 17. november 2017 til banken oplyst, at der ikke er registreret andre indsigelser vedrørende F1 og F2 med kort udstedt af Nordea i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. november 2017, og at Nets i øvrigt ikke har information om antallet af indsigelsessager mod F1 og F2. Banken har oplyst, at den har anmodet F1 og F2’s kortindløsere om at oplyse antallet af indsigelsessager mod F1 og F2, men at den ikke har modtaget svar herpå.

Parternes påstande

Den 29. juni 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der var tale om misbrug. Der blev hævet for ca. 25.000 DKK på hans kort. Han opdagede misbruget, da han kom hjem og gjorde straks banken opmærksom på misbruget. Han havde kun brugt sit kort få gange på rejsen. Han havde hele tiden kortet på sig og har ikke nogen idé om, hvor kortet blev afluret og misbrugt. Han er ikke klar over, om de ikke vedkendte hævninger blev foretaget på en bar eller i en anden forretning.

Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet.  

Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren var i besiddelse af kortet på tidspunktet for de omtvistede transaktioner.

Samtlige transaktioner blev gennemført ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode. 

De omtvistede transaktioner blev korrekt registreret og bogført og var ikke ramt af tekniske svigt eller fejl i øvrigt.

Klageren har ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de omtvistede transaktioner skyldtes tredjemandsmisbrug.

Klageren har ikke i tilstrækkelig grad redegjort for forløbet, hverken over for Ankenævnet eller i indsigelsesblanketten.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger som anført af Nordea Danmark til grund, at chippen på klagerens Visakort blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner, at kortets pinkode blev indtastet ved transaktionerne, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Ankenævnet lægger herudover til grund, at Visakortet stadig er i klagerens besiddelse.

Af den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1 (nu lov om betalinger § 98) følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 59 (nu lov om betalinger § 93).

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Kjeld Gosvig Jensen og Astrid Thomas – udtaler:

Vi finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:

Som sagen er oplyst, finder vi, at det har formodningen imod sig, at klageren skulle have godkendt beløbsstørrelsen på de omtvistede transaktioner. Vi lægger herved vægt på, at der er gennemført en række meget store betalinger på kort tid, hvilket ikke synes foreneligt med almindeligt forbrug på en natklub. Vi lægger til grund, at de omtvistede betalinger er gennemført på betalingsterminaler registreret i Warszawa, hvor klageren ikke opholdt sig. Vi lægger herefter til grund, at der er tale om tredjemandsmisbrug og finder, at klagerens selvrisiko derfor skal fastsættes efter § 62 i den dagældende betalingstjenestelov (nu lov om betalinger § 100). Vi stemmer herefter for, at klageren får medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.