Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner i natklub på Malta.

Sagsnummer:264/2018
Dato:30-04-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner i natklub på Malta.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner i natklub på Malta.

Sagens omstændigheder

Klageren havde et Visa/Dankort og et Mastercard, der var udstedt af Danske Bank. Kortene havde samme pinkode.

Den 23.-24. november 2016 deltog klageren i et arrangement på Malta. I den forbindelse besøgte han nogle barer/natklubber.

Den 23.-24. november 2016 blev der foretaget følgende transaktioner med klagerens Visakort:

Dato       

Klokkeslæt

 Bar/natklub

EUR

DKK

Status

23-11-2016

21.56

B

20,80

154,80

Gennemført

23-11-2016

22.31

C

10,00

74,41

Gennemført

23-11-2016

23.12

C

10,00

74,41

Gennemført

23-11-2016

23.26

A

103,10

767,15

Gennemført

24-11-2016

00.13

A

41,30

307,31

Gennemført

24-11-2016

03.26

C

700,00

5.208,60

Gennemført

24-11-2016

04.11

C

750,00

5.580,65

Gennemført

24-11-2016

04.48

C

850,00

6.324,73

Gennemført

24-11-2016

05.14

C

1.000,00

7.441,14

Afvist-

I samme tidsrum blev der 24. november 2018 med klagerens Mastercard kl. 01.46 foretaget en transaktion på 17 EUR hos A og kl. 02.56 en transaktion på 600 EUR hos C.

Banken har oplyst, at der ved alle transaktionerne blev anvendt chip og pinkode, og at transaktionerne er korrekt registrerede og bogførte.

Den 29. november 2016 underskrev klageren en blanket til banken, hvor han på tro og love gjorde indsigelse mod de tre transaktioner med Visakortet på henholdsvis 700 EUR, 750 EUR og 850 EUR, i alt 2.300 EUR, svarende til 17.285,13 kr. Ved afkrydsning af et fortrykt felt anførte klageren, at kortet ikke havde været i hans besiddelse på tidspunkterne for de ikke godkendte transaktioner. Klageren anførte, at han den 24. november 2016 pr. telefon havde kontaktet forretningen, som imidlertid havde nægtet, at der var tale om svindel. Klageren anførte endvidere blandt andet:

”…

Jeg er ude med nogle venner ifm. et arbejdsforhold på Malta. Jeg er ædru da jeg har vagt. Jeg betaler et par gange for en sodavand i baren og bemærker at de går væk med mit dankort og endda kopierer det. Da jeg tidligere på året har mistet min telefon, kan jeg ikke ringe og spærre kortet før jeg kommer hjem den efterfølgende dag. Jeg kan nu se at de har trukket svimlende beløb på min kont

…”

Banken anmodede klageren om at udfylde et yderligere skema og at sende en nærmere redegørelse. Af skemaet fremgik blandt andet (fortrykt):

”…

Har kortet på noget tidspunkt været bortkommet? Ja  [x]  Nej [ ]
Hvis ja, hvornår? Flere gange når jeg skulle betale, gik bartenderen med mit kort og dankortterminal og sagde terminalen ikke virkede og han ville finde en ny.

Har andre personer haft adgang til dit kort og din pinkode? Ja[x] Nej[ ]
Hvis ja, hvem?
Flere gange i løbet af aften ja gik bartenderen med mit kort - koden må de have luret første gang jeg betalte.

Har du på noget tidspunkt overdraget kort og pinkode til en anden person?   Ja [ ] Nej [x]
Hvis ja til hvem? Kun kort til bartenderen. Ikke koden

Havde du kortet på dig under hele besøget? Ja
Hvis nej, hvornår opdagede du, at kortet var forsvundet?
Kortet kun væk jf. ovenstående besvarelse.

Brugte du på noget tidspunkt andre betalingskort eller kontanter i [C]? Hvis ja, angiv typen af kort og kortnumre. Ja jeg brugte mit Mastercard Guld, da jeg havde mistanke til snyd med mit dankort.

Hvad købte du til dig selv eller selskabet på [C]? Cola til mig selv, da jeg havde vagt. Champagne og cocktail til selskabet.

Af redegørelsen fremgik blandt andet:

”…

Ja jeg har været på [A] og brugt mit Visa-kort og mit Mastercard.
På Malta var jeg vagt og derfor var det ikke muligt for mig at indtage alkohol, men var alligevel forpligtet til at deltage i et arrangement med samarbejdspartnere […]. Jeg er i […] og vi besøgte Malta […] og deraf kom det sig at dette arrangement skulle afvikles med efterfølgende socialt samvær.
Jeg købte for flere små beløb de steder og blev opmærksom på, at bartenderen flere gang tog mit Dankort og stak det i terminalen og derefter undskyldte sig og sagde han skulle skifte terminal og så forsvandt han med kort og terminal.
For at fejre […] købte jeg i stedet champagne og cocktails på mit Mastercard og sørgede for at han ikke forsvandt med det kort.

…”

Efter yderligere korrespondance mellem parterne afslog banken den 12. december 2016 endeligt at dække transaktionerne.

I juni 2018 blev afsagde landsretten en endelig dom vedrørende en tiltale mod en person, som klageren havde været i selskab med på Malta. Landsretten anførte blandt andet:

”…

…, at det ikke kan udelukkes, at tiltalte, i forbindelse med at han selv anvendte dels sit private kort dels sit firmakort til betalinger på [C] og [A] under anvendelse af ægte chipkort og rette pinkode, fik afluret pin­koderne, og at tiltalte efterfølgende først fik frataget og derefter tilbageleveret begge kort, således at begge kort uden tiltaltes vidende i den mellemliggende periode blev anvendt eller forsøgt anvendt af andre under anvendelse af kortenes chip og rette pinkode.

…”

På baggrund af dommen, hvor klageren havde afgivet vidneforklaring, henvendte klageren sig på ny til banken, som imidlertid fastholdt sit afslag på at dække de tre transaktioner på i alt 2.300 EUR, svarende til 17.285,13 kr.

 Parternes påstande

Den 1. august 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 17.285,13 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han i 2016 blev udsat for økonomisk kriminalitet på Malta, hvilket nu også understøttes af landsretsdommen, der vedrørte hans tidligere chef. Banken bør derfor godtgøre ham tabet svarende til i alt 17. 285,13 kr.

Landsretten frikendte hans tidligere chef og på grund af stigende økonomisk kriminalitet på Malta, fandt landsretten det plausibelt, at han havde fået franarret sit kort og afluret sin kode, misbrugt kortet og efterfølgende fået kortet tilbage, uden han opdagede det. Hans sag er fuldt sammenlignelig. Det fremgik af hans oprindelige indsigelse til banken, at han også mente at have været udsat for det samme, som nu fremgår af dommen.

Da banken i forbindelse med indsigelsen bad ham give en forklaring på, hvordan misbruget var sket, anførte han, hvad han tænkte kunne være sket, altså at kortet var kopieret. Han havde imidlertid ikke viden til at udtale sig om, hvad der måtte være muligt og beskrev derfor blot sine observationer. Han anførte endvidere, at kortet var i hans lomme, hvilket også var sandt. Han kunne dog ikke sige, at kortet hele tiden havde været i lommen, men at det var i lommen da han ankom til barerne, og da han vågnede næste dag.

Efterfølgende ved retssagen i landsretten, blev en mere åbenlys forklaring påvist og accepteret af landsretten.

Han har ikke ændret forklaring i Landsretten i forhold til indsigelsen i banken. I indsigelsessagen anførte han på bankens anmodning, hvad han dengang troede, der kunne være hændt.  

Danske Bank har anført, at det ikke er sandsynliggjort, at de omtvistede transaktioner skete ved misbrug af klagerens kort.

Der er anvendt stærk kundeautentifikation, eftersom det fysiske betalingskort har været til stede, kortets chip er blevet aflæst og den til kortet hørende pinkode er blevet indtastet. Nets har over for banken bekræftet, at de ikke vedkendte transaktioner var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

I forbindelse med indsigelsessagen i 2016 anførte klageren, at han hos C flere gange gik i baren for at bestille drikkevarer. Når han havde foretaget en betaling forlod bartenderen bardisken med klagerens kort. Klageren bemærkede, at bartenderen i den forbindelse kopierede kortet. Kortet var derudover i klagerens besiddelse.

Transaktionsmønsteret rejser tvivl om troværdigheden af denne forklaring. De tre ikke-vedkendte transaktioner blev foretaget med cirka 30 minutters mellemrum fra kl. 03.26 til 04.48. Der blev ikke gennemført mindre betalinger i forbindelse med hver enkelt ikke-vedkendt transaktion.

Kortet kan ikke være blevet kopieret, hvilket skyldes kortets chip, som var en såkaldt DDA chip (dynamisk chip), der ved hjælp af stærke kryptokoder danner en unik autorisationsforespørgsel ved hvert nyt tilfælde af brug af kortet.

Landsretsdommen er baseret på konkrete forhold vedrørende en tredjemands brug af sit kort, og de specifikke betalinger og det betalingsmønster, der indgik i sagens vurdering, samt tiltaltes forklaring vedrørende disse forhold, er ikke fakta, der kan danne grundlag for vurderingen af klagerens sag.

Over for Landsretten har klageren ændret forklaring i forhold til indsigelsen i 2016. Blandt andet har klageren under landsretssagen forklaret, at han ikke kunne huske noget, og at han i dagene efter natklubbesøgene var ramt af en underlig fornemmelse i kroppen og frygtede, at nogen havde puttet noget i hans drink.

Det vil kun være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.   

Ankenævnets bemærkninger

I november 2016 gjorde klageren indsigelse mod tre transaktioner med hans Visakort, der var udstedt af Danske Bank, på en natklub på Malta. Transaktionerne var på i alt 2.300 EUR, svarende til 17.285,13 kr.

Ankenævnet lægger som anført af Danske Bank til grund, at chippen på klagerens Visakort blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Ankenævnet lægger herudover til grund, at Visakortet efter de omtvistede transaktioner var i klagerens besiddelse.

Af den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1 (nu lov om betalinger § 98) følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 59 (nu lov om betalinger § 93).

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.               

Klageren får klagegebyret tilbage.