Rente.

Sagsnummer:99/1992
Dato:09-07-1992
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersern, Ole Simonsen
Klageemne:Skødedeponeringskonto - forrentning
Ledetekst:Rente.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved slutseddel af 3. september 1991 solgte klagerne en fast ejendom til overtagelse 15. september 1991. Købesummen udgjorde 784.331 kr. kontant, hvoraf 739.331 kr. skulle deponeres hos indklagede. Den solgte ejendom var ud over et kreditforeningslån og et privat pantebrev behæftet med 2 udlæg.

Ved skrivelse af 10. september 1991 fra det ejendomsmæglerfirma, der havde forestået salget af ejendommen, til indklagede orienteredes om salget. Samtidig anmodedes indklagede om at indfri ejendommens hæftelser. Ved skrivelse af 24. september 1991 fra ejendomsmæglerfirmaet fremsendtes i check 739.331 kr. til deponering i forbindelse med handlen. Indklagede udstedte herefter deponeringskvittering for beløbet, hvoraf fremgik, at deponeringskontoen p.t. forrentedes med 4,25% p.a. En kopi af kvitteringen blev tilsendt klagerne.

Indklagede har oplyst, at man den 26. september 1991 kontaktede den berigtigende advokat, som oplyste, at indfrielse af hæftelser ikke måtte påbegyndes, før skødet var lyst med anmærkninger, bl.a. på grund af diverse udlæg. Advokaten ville vende tilbage, når skødet var lyst. Dette skete ved skrivelse af 17. december 1991, hvorefter indklagede påbegyndte indfrielserne.

Af kontoudskrift for deponeringskontoen fremgår, at indfrielsesbeløb til pantehæftelser er debiteret kontoen den 7. og 16. januar 1992.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente deponeringskontoen med minimum 9% p.a.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede burde have påbegyndt indfrielse af hæftelserne straks, idet overtagelsesdagen var 15. september 1991. Indklagede har undladt at rådgive klagerne om det rentetab, det ville medføre at vente med at påbegynde indfrielse. Hertil kommer, at en rente på 4,25% er lav set i forhold til det deponerede beløb. Indklagede burde have tilbudt klagerne en aftalekonto, på hvilken forrentningen ville være i størrelsesordenen 9,7%-9,75%. Den sene indfrielse af pantehæftelserne har endvidere medført en forsinkelse med hensyn til købesummens frigivelse som følge af, at skødet bar anmærkninger.

Indklagede har anført, at den berigtigende advokat først i december måned 1991 gav tilladelse til, at indklagede påbegyndte indfrielserne, som herefter er foretaget i januar 1992. Deponeringskontoen er forrentet med normal sats for deponeringskonti.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har været forpligtet til at efterkomme den berigtigende advokats bestemmelse om, at indfrielse af ejendommens hæftelser ved anvendelse af det deponerede beløb ikke måtte påbegyndes, før skøde var tinglyst, og det kan herefter ikke kritiseres, at indfrielse først skete i januar 1992. Deponeringskontoen er blevet forrentet med indklagedes almindelige rentesats for sådanne konti, der var oplyst i deponeringskvitteringen tilsendt klagerne, og Ankenævnet finder ikke, at det har påhvilet indklagede at tilbyde klagerne en højere forrentning, eller at klagerne på andet grundlag har krav herpå.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.