Udlån. Salg af pantsat bil. Værdi.

Sagsnummer:419/1991
Dato:09-07-1992
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:Pant - realisation
Udlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Udlån. Salg af pantsat bil. Værdi.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved skøde af 22. oktober 1987 overdrog klageren til overtagelse pr. 1. juli 1987 en fast ejendom til sin tidligere ægtefælle. Ifølge skødet skulle ægtefællen som led i købssummens berigtigelse overtage to pantehæftelser med indklagede som kreditor.

Af betalingsoversigt fra PBS vedrørende september måned 1987 fremgår, at der på klagerens plankonto hos indklagede ville blive debiteret ydelser vedrørende nogle lån med pant i den solgte ejendom. Kreditor ifølge disse lån var henholdsvis BRF og indklagede. Af kontoudskrift for klagerens plankonto dækkende samme periode fremgår, at der henholdsvis den 11., 18. og 30. september er tilbageført kontoen tilsvarende beløb. Af betalingsoversigter for september 1988 og december 1988 fremgår, at der på klagerens plankonto henholdsvis den 19. september og 19. december ville blive debiteret 2.184 kr. vedrørende et pantebrev med pant i den solgte ejendom. Af kontoudskrift fra klagerens plankonto for den samme periode fremgår, at de omhandlede beløb ikke er debiteret plankontoen.

Ved skrivelse af 14. maj 1991 fra indklagedes advokat til klageren meddeltes, at bl.a. klagerens billån med en restgæld på 65.090,65 kr. var overgivet til inkasso. Den til sikkerhed for lånet pantsatte bil blev solgt i september 1991, og provenuet, 54.000 kr., fremsendtes fra den forhandler, der havde forestået salget, til indklagede, som herefter krediterede beløbet på billånet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre ydelser, som er debiteret klagerens plankonto, vedrørende lån overtaget af den tidligere ægtefælle, ligesom indklagede tilpligtes at anerkende, at bilen skal anses for solgt til en pris på 65.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede var bekendt med, at klagerens tidligere ægtefælle overtog ejendommen pr. 1. juli 1987, men uanset dette er der på klagerens plankonto trukket ydelser, som omfatter perioden efter ægtefællens overtagelse. For så vidt angår den solgte bil, har indklagede ikke indhentet klagerens accept af salgsbetingelserne. Af en af indklagedes medarbejder underskrevet notits i januar 1991 fremgår, at der forventedes en salgspris på omkring 65-70.000 kr. på bilen. Som følge heraf bør en salgspris på 65.000 kr. lægges til grund, og indklagede bør derfor kreditere klagerens billån for differencen.

Indklagede har anført, at det af fremlagte betalingsoversigter og kontoudtog fremgår, at ydelser, der vedrører den solgte ejendom, enten er stoppet eller tilbageført. For så vidt angår den solgte bil blev der med klageren indgået aftale om, at bilen skulle sættes til salg. Bilen blev overtaget af en lokal automobilforhandler og provenuet krediteret billånet. Indklagede har henvist til en erklæring af 23. december 1991 fra den forhandler, som overtog bilen, hvoraf fremgår at klageren selv afleverede bilen til forhandleren. Denne anfører endvidere, at prisen på 54.000 kr. svarer til auktionsprisen for en tilsvarende bil. Beløbet 54.000 kr. overstiger en af klageren i februar 1991 indhentet vurdering ifølge hvilken bilen vurderedes til 47.000 kr. At en medarbejder hos indklagede har skitseret en salgspris på 65.-70.000 kr., er ikke en garanti for, at bilen kunne sælges til en sådan pris.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at klagerens konto er blevet debiteret for ydelser vedrørende den solgte ejendom for tiden efter overtagelsesdagen, som ikke senere er blevet tilbageført.

Det må lægges til grund, at klageren selv har overgivet bilen til den pågældende autoforhandler med henblik på salg. Det er ikke mod klagerens benægtelse godtgjort, at klageren har accepteret en salgspris på 54.000 kr. netto, men efter det oplyste finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at dette beløb ikke svarede til bilens værdi.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.