Indsigelse mod samlevers hævninger

Sagsnummer:108/2002
Dato:11-06-2002
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Rut Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne:Fuldmagt - gyldighed
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod samlevers hævninger
Indklagede:Sparekassen Farsø
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om genindsætning af beløb, som klagerens samlever hævede på klagerens konto hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

I 1999 udtog klageren stævning mod sin tidligere samlever M. med påstand om betaling af beløb, som M havde hævet på klagerens Guldkonto hos indklagede. Klageren har anført, at summen af de omhandlede beløb udgør 70.637, 45 kr.

Af M's svarskrift under retssagen fremgår, at M påstod frifindelse. M fremkom endvidere med bemærkninger til de foretagne hævninger og anførte, at parterne i den periode, hvor hævningerne var sket (3. oktober 1997 -10. september 1998), havde haft fælles økonomi.

Ved skrivelse af 6. december 1999 rettede den advokat, der repræsenterede klageren under retssagen, henvendelse til indklagede og anførte, at klageren ville rejse krav om skadesløsholdelse fra indklagedes side for ethvert tab, som klageren måtte lide som følge af udbetalingerne til M, da udbetalingerne var sket uden fuldmagt og uden klagerens viden og accept.

Indklagede meddelte ved skrivelse af 22. december 1999 advokaten, at man ikke mente at kunne påtage sig noget ansvar vedrørende hævningerne på klagerens konto.

Ved skrivelse af 31. december 2001 anmodede klageren indklagede om at betale hende 70.637,45 kr., der udgjorde summen af de 18 udbetalinger fra hendes Guldkonto.

Ved skrivelse af 4. januar 2002 meddelte indklagede klageren, at man havde kontaktet den advokat, som havde repræsenteret klageren i slutningen af 1999. Denne havde oplyst, at sagen var afsluttet, uden at indklagede var draget til ansvar.

Parternes påstande.

Klageren har den 5. marts 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 70.637,45 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i 1999 erfarede uregelmæssigheder med hensyn til Guldkontoen, på hvilken der indestod et beløb til betaling af skat.

Hun henvendte sig til advokat, der anbefalede hende at anlægge sag mod M. Senere, efter at hun var flyttet, anbefalede hendes nye advokat hende at opgive sagen, hvilket hun accepterede. Fra starten havde hun ikke været enig med sin første advokat i, at det var M, der havde lavet noget ulovligt, da det var indklagede, der ikke havde opfyldt sine forpligtelser med hensyn til kontoens sikkerhed.

Indklagede har anført, at klageren og M på hævetidspunkterne var samlevende og havde fælles økonomi. Indklagede kan derfor ikke drages til ansvar på bevægelserne på klagerens Guldkonto.

De hævede beløb er i al væsentlighed enten overførsler til klagerens anfordringskonto eller hævet til betaling af giroindbetalingskort.

At klageren og M havde fælles økonomi fremgår endvidere af det forhold, at M den 10. marts 1998 indfriede 3 af klagerens lån på i alt ca. 38.000 kr. ved træk på M's personlige konto hos indklagede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet forstår klageren således, at hun som følge af, at M ikke foreviste fuldmagt i forbindelse med M's hævninger på hendes Guldkonto hos indklagede, mener at have et krav mod indklagede svarende til summen af de beløb, som M hævede på hendes konto.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt de omtvistede hævninger er sket med urette i forhold til klageren, ville forudsætte en bevisførelse i form at parts- og vidneforklaringer, herunder navnlig forklaring fra M. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for Ankenævnet, men må i givet fald finde sted under en retssag ved domstolene. Af denne grund afviser Ankenævnet sagen i henhold til Ankenævnets vedtægter § 7 stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales til klageren