Krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier i december 2006

Sagsnummer:175/2014
Dato:19-08-2016
Ankenævn:Vibeke Rønne, Finn Borgquist, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier i december 2006
Indklagede:Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier i december 2006.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Roskilde Bank og førte blandt andet en lønkonto i banken.

Klageren har oplyst, at hun i efteråret 2006 blev skilt fra sin daværende ægtefælle. Efter afvikling af fællesboet havde hun et likviditetsmæssigt overskud på ca. 200.000 kr., der stod på hendes lønkonto i banken.

Den 6. december 2006 købte klageren 232 styk Roskilde Bank aktier til kurs 645 svarende til en kursværdi på 149.640 kr. til sit opbevaringsdepot -599 i banken.

I marts 2007 modtog klageren et kampagnebrev fra Roskilde Bank i forbindelse med bankens aktieemission i 2007. Den 16. marts 2007 købte klageren 68 styk Roskilde Bank aktier til sit kapitalpensionsdepot -552 i banken. Den 23. marts 2007 købte klageren yderligere 24 styk aktier til sit opbevaringsdepot -599.

Klageren har fremlagt en udateret ”Aftale om Aktiv Pensionspleje” mellem hende og Roskilde Bank vedrørende pensionskonto -592 og pensionsdepot -552. Det fremlagte eksemplar er alene underskrevet af en medarbejder fra Roskilde Bank. Det fremgår, at klageren forventede at gå på pension, når hun fyldte 62 år, og at aftalen derfor skulle løbe i 18 år. Det er anført, at klageren ønskede en mellem risiko ved sine investeringer.

Af en udateret ”Investeringsprofil” for klageren, der efter det oplyste er registreret i Roskilde Banks IT-system den 26. juni 2008, fremgår, at klageren intet kendskab havde til simple produkter såsom investering i aktier og tegningsretter, obligationer og investeringsbeviser. Det fremgår endvidere, at klagerens nettoformue var 1-2 mio. kr., og at hendes samlede økonomi var egnet til investering. Om klagerens risikovillighed er følgende anført:

”…

Kundens risikovillighed er: 1

(1-3 = lav risiko, 4-7 = mellem risiko, 8-10 = høj risiko)

På aktiv pensionspleje er valgt mellem risiko, dette passer ikke overens med risikotesten, men [klageren] ønsker at bibeholde mellem risiko på investeringerne.

[Klageren] er klar over kursrisikoen på Roskilde Bank aktierne, men vælger pt at beholde dem. Samlet udgør de en mindre del af formuen. Formuen er hovedsageligt i fast ejendom.

…”

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

Ved brev af 24. februar 2014 fra Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) blev klageren tilbudt erstatning i medfør af forligsaftalen for aktiekøbene i 2007, hvilket klageren accepterede. Klageren blev ikke tilbudt erstatning for aktiekøbet i 2006, idet klageren ikke modtog et personligt rettet kampagnebrev i 2006, og idet aktiekøbet skete uden for de perioder, der var omfattet af forligsaftalen.

Parternes påstande

Den 20. maj 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning for aktiekøbet i december 2006.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun købte 232 styk aktier i december 2006 på baggrund af rådgivning fra sin bankrådgiver i Roskilde Bank. Hun var i banken for at tale med bankrådgiveren, der i den forbindelse bemærkede, at hun havde ca. 200.000 kr. stående på lønkonto. Rådgiveren anbefalede hende at investere pengene. Hun var ikke interesseret i at ”satse” pengene væk og ønskede derfor lav risiko. På trods heraf investerede rådgiveren ca. 150.000 kr. i Roskilde Bank aktier.

Der blev udarbejdet en risikoprofil på daværende tidspunkt, hvoraf fremgik, at klageren ønskede ”middelrisiko”. At banken ikke har registreret risikoprofilen i sit system kan ikke komme klageren til skade.

Efterfølgende blev der yderligere udarbejdet en risikoprofil, der ikke er dateret, hvori klagerens risikovillighed blev anført som lav. Som anført heri, havde klageren intet kendskab til simple produkter såsom investering i aktier og tegningsretter, obligationer og investeringsbeviser. Forud for investeringen i Roskilde Bank aktier havde hun ikke ejet andre aktier.

Hun var i efteråret 2006 nyskilt og påvirket af situationen, og det må have været åbenbart for rådgiveren, at hun ikke kunne overskue eller havde forstand på investeringer i aktier. Rådgiveren investerede derefter det omhandlede beløb direkte i strid med risikoprofilen alene i Roskilde Bank aktier.

Banken handlede ansvarspådragende ved at investere stort set hele klagerens formue i ”eget produkt”, nemlig Roskilde Bank aktier, og tillige ved at investere direkte i strid med den risikoprofil, som burde være åbenlys for en professionel rådgiver.

Banken har overtrådt bekendtgørelsen om god skik.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren ikke har modtaget et personligt rettet kampagnebrev i 2006, og aktiekøbet er ikke omfattet af forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.

Forligsaftalen er ikke udtryk for, at Roskilde Banks rådgivning om investering i almindelighed var ansvarspådragende, men vedrører alene bankens markedsføring i forbindelse med aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007. Klageren har ikke modtaget denne markedsføring. Bevisbyrden for, at klageren har modtaget denne markedsføring påhviler klageren, og klageren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Klageren har ikke dokumenteret at have holdt et møde med sin rådgiver og har ikke godtgjort, at købet af aktier er sket på bankens initiativ. Klageren har heller ikke godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med aktiekøbet.

Aftalen om aktiv pensionspleje er ikke relevant for aktiekøbet i 2006 til klagerens frie depot, da aftalen kun var gældende for klagerens pensionsdepot. I øvrigt må det på baggrund af klagerens alder sammenholdt med aftalens varighed antages, at aftalen om aktiv pensionspleje først blev udarbejdet i 2008.

Investeringsprofilen, der er registreret i Roskilde Banks IT-system den 26. juni 2008, er heller ikke relevant for aktier købt i 2006. Efter at klageren i 2008 havde haft et betydeligt kurstab på sine aktier, må der være en stærk formodning for, at kursfaldet på klagerens aktier har været medvirkende til udfyldelsen af denne investeringsprofil.

Klageren har modtaget tilstrækkelig rådgivning fra Roskilde Bank om risici ved køb af aktier. Købet af Roskilde Bank aktier må antages at være sket som følge af klagerens eget ønske om at købe Roskilde Bank aktier.

Såfremt klageren ikke ønskede at acceptere risikoen ved at investere i Roskilde Bank aktier på baggrund af kursudviklingen på aktierne, har hun haft rig mulighed for at sælge dem.

Der ydes ikke erstatning for skuffede forventninger.

Klageren har først i 2014, det vil sige efter offentliggørelsen af forligsaftalen, gjort indsigelse mod aktiekøbet.

Til støtte for afvisningspåstanden har Finansiel Stabilitet anført, at klageren ikke har dokumenteret at have holdt et møde med sin rådgiver, og at det ikke er godtgjort, at købet af aktier er sket på bankens initiativ.

En vurdering af, hvorvidt klageren har afholdt et møde med sin rådgiver, herunder om Roskilde Bank i forbindelse med et sådant møde begik ansvarspådragende fejl og forsømmelser, kan ikke ske uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer vedrørende et eventuelt rådgivningsforløb forud for investeringen. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene, bør sagen afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Det fremgår af forligsaftalen af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering.

Klageren modtog ikke et personligt rettet kampagnebrev fra banken i august 2006. Klagerens investering i Roskilde Bank aktier den 6. december 2006 skete i perioden mellem to aktiesalgskampagner.

Ankenævnet finder det på den baggrund ikke godtgjort, at klagerens køb af Roskilde Bank aktier i december 2006 var bestemt af den ubalancerede beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i bankens aktier, der fremgik af den forudgående aktiesalgskampagne.

Det påhviler herefter som udgangspunkt klageren at godtgøre, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med hendes aktiekøb i december 2006.

Ankenævnet finder ikke, at det klageren har anført i klagen fra 2014 vedrørende omstændighederne ved aktiekøbet giver grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Da Ankenævnet ikke finder, at klageren har godtgjort, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med aktiekøbet, gives der ikke klageren medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.