Indsigelse mod opgørelse af indlånskonto og overførsel af indestående til et andet pengeinstitut.

Sagsnummer:27/2020
Dato:26-06-2020
Ankenævn:Henrik Waaben, Anita Nedergaard, Kristian Ingemann Petersen, Ida Marie Moesby, Finn Borgquist.
Klageemne:Indlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod opgørelse af indlånskonto og overførsel af indestående til et andet pengeinstitut.
Indklagede:Nordoya Sparikassi
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod Nordoya Sparikassis lukning af hans indlånskonto og overførsel af det indestående beløb til et andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er bosiddende på Færøerne, var kunde i Nordoya Sparikassi, hvor han havde en konto -419 med et tilhørende betalingskort og tre pensionskonti. Han havde desuden adgang til netbanken.

Klageren har oplyst, at han, i forbindelse med at han studerede i Danmark, optog studiegæld, herunder et statsgaranteret studielån i et dansk pengeinstitut. Studiegælden blev efterfølgende overtaget af SKATs Inddrivelsescenter, og klageren har fremlagt et brev af 23. januar 2007 fra Inddrivelsescentret, hvoraf fremgår, at Inddrivelsescentret bekræftede en betalingsordning på 1.500 kr. om måneden. Klageren har oplyst, at han i perioden fra februar 2007 til september 2016 betalte den månedlige ydelse på studiegælden på 1.500 kr. til Inddrivelsescentret fra sin konto -419 i sparekassen enten som faste overførsler eller som betaling af girokort via netbanken.

Af et brev af 13. december 2016 fra Inddrivelsescentret til klageren fremgik, at der var en restance på studiegælden på 20.671,68 kr. Klageren gjorde over for Inddrivelsescentret indsigelse mod restancen og anførte, at han allerede på daværende tidspunkt havde betalt for meget tilbage.

Klageren ønskede herefter, at sparekassen fremskaffede en oversigt over alle hans indbetalinger på studiegælden fra konto -419 i sparekassen.

I perioden fra februar 2019 og fremefter afmeldte klageren alle sine faste betalinger fra konto -419. Han tilmeldte i stedet betalingerne til sin konto i et andet færøsk pengeinstitut, P.

Sparekassen har fremlagt nogle mails fra klageren, som den modtog i foråret 2019.

I maj 2019 modtog sparekassen en overførselsanmodning af 1. maj 2019, hvoraf fremgik, at klageren ønskede, at sparekassen overførte hans tre pensionskonti til P, hvilket sparekassen herefter gjorde. Sparekassen opgjorde samtidig klagerens konto -419 og overførte et indestående beløb på 60,38 kr. til P. Sparekassen spærrede i den forbindelse ligeledes klagerens betalingskort og Netbank.

Af klagerens årsoversigt pr. 31. december 2019 fra sparekassen fremgik, at klagerens tre pensionskonti og hans konto -419 var opgjort.

Parternes påstande

Den 24. januar 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordoya Sparikassi skal anerkende, at den ikke var berettiget til at opgøre hans konto -419 og overføre indeståendet til P. Endvidere skal sparekassen sende ham dokumentation/årsopgørelser vedrørende alle hans betalinger fra konto -419 til SKATs Inddrivelsescenter.

Nordoya Sparikassi har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han skiftede bankforbindelse fra sparekassen til P for ca. et år siden. Han flyttede også sine pensionsopsparinger til P. Sparekassen flyttede herefter “rub & stub” over i P og spærrede hans betalingskort og netbank, uden at han havde givet den lov til det og uden nogen forklaring. Han havde ikke misligholdt noget over for sparekassen, og han modtog ingen opsigelse.

Han har haft en (aktiv) lønkonto i sparekassen i årevis. Han er uforstående over for, hvorfor sparekassen pludselig bare tager sig ret til at “hive stikket ud” for ham som kunde.

Han har 10 års kontoudskrift(er) for sin lønkonto i sparekassen til dokumentation af betalinger til Indrivelsescentret på hans (gamle) studielån fra den 27. februar 2007 til den 30. september 2016. Sparekassen skal udskrive resten af kontobevægelserne og sende dem til ham med posten. Sparekassen har afvist dette og meddelt ham, at han ikke er kunde i sparekassen mere, og at han var i besiddelse af mere end 10 års kontobevægelser for sin gamle lønkonto i sparekassen.

Hverken sparekassen eller Inddrivelsescentret vil sende ham en årsopgørelse af hans studiegæld, og det er ulovligt. Det tyder på, at Inddrivelsescentret og sparekassen har ”rottet sig sammen” mod ham/hans person (privatøkonomi).

Studiegælden kan deles op i (A) Stipendielån/SU-lån og (B) Statsgaranteret banklån i et dansk pengeinstitut. Han er aldrig blevet gældssaneret, og det er ulovligt at lægge (A) og (B) sammen til én stor gældspost.

Sparekassen burde have afvist/nægtet ham at betale studiegælden gennem sparekassen, fordi der ikke findes et dokument, hvorpå der står antal af “betalinger & rentetilskrivninger”- og “dato & årstal” for, hvornår han er færdig at betale studiegælden.

Det er ikke hans skyld, at han er i den økonomiske situation, som han er i. Han har betalt sin (gamle) studiegæld til Inddrivelsescentret og lidt til, men han ikke få dokumentation fra Inddrivelsescentret på, at han er gældfri.

Alle indbetalinger til Inddrivelsescentret skete fra hans lønkonto i sparekassen som faste betalinger, og når det ikke kunne lade sig gøre, betalte han med girokort via netbanken. Og når han stadigvæk har ubetalt studiegæld, tyder det på, at der er blevet svindlet med girokort. Han har ikke fået nogen tekniske forklaringer herpå, og det er magtmisbrug og dokumentfalsk af værste slags.

Nordoya Sparikassi har anført, at den ikke har handlet forkert eller i strid med god skik.

Sparekassen forsøgte at hjælpe klageren bedst muligt med at give ham kontooversigter over hans indbetalinger på studiegælden. Klageren havde imidlertid nogle ønsker om bistand fra sparekassen, som var mere end den kunne tilbyde, blandt andet blev en af sparekassens medarbejdere bedt om at være bisidder ved et møde, som klageren skulle have hos de sociale myndigheder. Det mente sparekassen ikke var sparekassens opgave. Herefter blev sparekassens forhold til klageren mere anstrengt.

Af de af sparekassen fremlagte mails, som den modtog fra klageren i foråret 2019, fremgik, at klageren var meget personlig over for sparekassen samt sparekassens personale. Disse mails medførte, at kundeforholdet mellem klageren og sparekassen var ubehageligt for sparekassens personale.

Da klageren afmeldte alle sine faste betalinger fra konto -419 i februar 2019 og tilmeldte betalingerne til sin konto i P, var det efter sparekassens opfattelse, fordi han generelt var utilfreds med sparekassen.

Efter sparekassen modtog overførselsanmodningen vedrørende klagerens tre pensionskonti i maj 2019, havde klageren kun en almindelig konto tilbage. Det var sparekassens opfattelse, at klageren ønskede hele samarbejdet ophørt, og sparekassen opgjorde derfor også denne konto og overførte saldoen til klagerens konto i P.

Sparekassen troede, at dette var klagerens ønske, både fordi han havde givet udtryk for sin misfornøjelse med sparekassen, men også fordi den modtog mails, hvoraf fremgik, at klageren opsagde alle faste betalinger fra konto -419 og etablerede disse betalinger i P. Sparekassen mente herefter ikke, at det tjente noget formål, at klageren havde en konto tilbage, som var uden aktivitet, efter at de faste betalinger var ophørt.

Ankenævnets bemærkninger

I maj 2019 modtog sparekassen en overførselsanmodning af 1. maj 2019, hvoraf fremgik, at klageren ønskede, at sparekassen overførte hans tre pensionskonti til en andet færøsk pengeinstitut, P, hvilket sparekassen herefter gjorde. Sparekassen opgjorde samtidig klagerens konto -419 og overførte det indestående beløb på 60,38 kr. til P.

Sparekassen har oplyst, at den troede, at det var klagerens ønske, både fordi han havde givet udtryk for sin misfornøjelse med sparekassen, men også fordi den modtog mails, hvoraf fremgik, at klageren opsagde alle faste betalinger fra konto -419 og etablerede disse betalinger i P. Klageren havde endvidere sendt nogle mails, hvori han omtalte sparekassens personale på en måde, som den fandt ubehagelig.

Ankenævnet finder, at sparekassen burde have opsagt konto -419 over for klageren med det opsigelsesvarsel, der fulgte af aftalegrundlaget for kontoen. Ankenævnet finder dog, at det var en saglig opsigelsesgrund, at sparekassen, på grund af klagerens omtale af sparekassens personale i de fremsendte mails, ikke længere ønskede klageren som kunde i sparekassen. På grund af omstændighederne i den konkrete sag, finder Ankenævnet herefter ikke grundlag for at pålægge sparekassen at retablere konto -419.

Ankenævnet finder i øvrigt ikke, at sparekassen – uden vederlag herfor - er forpligtet til at stille kontoudtog for konto -419 til rådighed for klageren i et videre omfang end sket.

Det bemærkes, at SKATs Inddrivelsescenter (nu Gældsstyrelsen) er en styrelse under Skatteministeriet, og at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle en klage over en offentlig myndighed.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.