Udlånsaftale, rådgivning.

Sagsnummer:94/1988
Dato:19-12-1988
Ankenævn:Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Per Overbeck, Lars Pedersen
Klageemne:Udlån - stiftelse
Ledetekst:Udlånsaftale, rådgivning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I september 1987 ønskede klageren, som er født i 1966, at påbegynde et studium på handelsskole. Da klageren ønskede delvis at finansiere studiet med erhvervsarbejde, hvortil en bil var nødvendig, ansøgte han i august 1987 indklagede om et lån. Indklagede bevilgede et lån på 60.000 kr. samt en kassekredit på 15.000 kr. Klageren købte herefter en usynet varevogn for 59.000 kr.

Ifølge låneaftalen skulle lånet tilbagebetales med en månedlig ydelse på 1.400 kr. Kassekreditten ville forfalde den 1. september 1990, dog således at afviklingen skulle påbegyndes senest 3 måneder efter klagerens eventuelle afbrydelse af studiet.

Efter 3 måneders forløb uden at have haft erhvervsarbejde afbrød klageren sit studium og afhændede bilen med et tab på 20.000 kr.

Efter indbetalingen af salgsprovenuet beløb restgælden inkl. kassekreditten sig til 55.000 kr. Klagerens fader henvendte sig herefter til indklagede, der i skrivelse af 7. marts 1988 beklagede det skete, men fastholdt, at klageren var blevet gjort opmærksom på, hvilke snævre økonomiske rammer han ville komme til at leve under, og at indklagedes kendskab til klageren ikke havde berettiget indklagede til at afstå låneansøgningen. Indklagede refunderede dog 2.000 kr. pr. kulance.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere en stor del af det bevilgede lån.

Indklagede har påstået frifindelse.

Til støtte for den nedlagte påstand har klageren anført, at indklagede, såfremt denne havde opstillet et budget, ville havde indset, at det ikke ville være muligt for klageren at tilbagebetale lånet, idet hans månedlige rådighedsbeløb efter betaling af ydelsen på lånet og faste udgifter, når han modtog SU, optog statslån og statsgaranterede lån og samtidig havde den maksimalt tilladte indtægt i erhvervsarbejde, når han samtidig skulle modtage SU, ville være 2.100 kr.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at man har beregnet det månedlige rådighedsbeløb til 2.900 kr., og at man ved bevillingen af lånet gjorde klageren opmærksom på, at man fandt de ønonomiske rammer snævre, men ikke umulige. Indklagede har endvidere anført, at man ved beregningen af rådighedsbeløbet oprindelig havde forudsat et bilkøb til 50.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Der er under sagen ikke oplyst omstændigheder, som kan bevirke, at klageren, som i overensstemmelse med sin anmodning har fået bevilget et lån og en kassekredit hos indklagede, ikke fuldt ud hæfter for engagementet, og Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at eftergive engagementet helt eller delvis.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.