Spørgsmål om erstatningsansvar for at manglende rettidig anmeldelse af forsikringsbegivenhed.

Sagsnummer:241/2005
Dato:09-03-2006
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Inge Frölich, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne:Forsikring - rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Forsikring - gruppeforsikring
Ledetekst:Spørgsmål om erstatningsansvar for at manglende rettidig anmeldelse af forsikringsbegivenhed.
Indklagede:Sparekassen Sjælland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens tab som følge af manglende rettidig anmeldelse af en forsikringsbegivenhed.

Sagens omstændigheder.

Klagerens nu afdøde ægtefælle, M, tegnede i 1995 via indklagede en gruppelivsforsikring med dødsfaldsdækning og invaliditetsdækning. Af forsikringsbetingelserne fremgår bl.a.:

"…

DÆKNING OG PRÆMIE

Efter udbetaling af invalidesum fortsætter dødsfaldsdækningen uændret.

§3 - INVALIDESUM

Omfatter gruppelivsforsikringen invalidesum, vil retten til udbetaling indtræde, når forsikredes generelle erhvervsevne … på grund af sygdom eller ulykkestilfælde varigt er nedsat med mindst 2/3.

§10 - FORÆLDELSE

Hvis en forsikret, som har krav på invalidesum, undlader at fremsætte det før sin død, bortfaldet dette krav ved den forsikredes død.

…"

Indklagede beregnede sig årligt et administrationsgebyr på 50 kr. for opkrævning og videreformidling af forsikringspræmien.

I foråret 2004 fik M konstateret en uhelbredelig kræftsygdom.

Den 1. maj 2004 underskrev M en erklæring om "Mæglermandat", hvorefter M's bror, A, der er forsikringsmægler, fik fuldmagt til at indhente oplysninger om M's forsikringsforhold.

Ved skrivelse af 5. maj 2004 rettede A henvendelse til indklagede. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"…

M har fået en alvorlig sygdom, parret har derfor bedt os udarbejde en oversigt over deres personforsikringsforhold.

De bedes venligst fremsende os en oversigt over de forsikringspolicer og dækninger ovennævnte måtte have hos Dem, herunder evt. kritisk sygdomsdækning.

Vi imødeser det ønskede snarest og vedlægger fuldmagt/mandat."

Den 17. maj 2004 rettede A telefonisk henvendelse til indklagede, hvor han talte med medarbejderen B. Klageren har anført, at muligheden for en eventuel erhvervsevnetabserstatning blev drøftet, og at indklagede påtog sig at foretage det videre fornødne med henblik på udbetaling af erstatning, hvorfor A overlod sagen til indklagede. Indklagede har bestridt, at man påtog sig at varetage klagerens og M's interesser i forbindelse med en eventuel ansøgning om udbetaling af invaliditetserstatning.

Klageren har under sagen fremlagt kopi af en skrivelse af 18. maj 2004 fra A til indklagede. Af skrivelsen fremgår følgende:

"…

Med henvisning til telefonsamtale g.d. skal jeg indledningsvis bemærke, jeg på ingen måde underkender [indklagedes] ret og evner til at varetage de via [indklagede] tegnede forsikring for ovennævnte.

Som jeg oplyste i telefonen, har jeg aldrig været rådgiver for min lillebror [M]. Min opgave i denne triste situation er da også kun, at udarbejde et oversigtsskema for ham og [klageren], sådan at de kan få et overblik over deres situation hvad angår forsikringsdækninger på [M].

Jeg vil alligevel tillade mig at, at henlede Deres opmærksomhed på, at gruppeforsikringen hos Dem også indeholder en sumdækning ved erhvervsudygtighed, men da jeg ikke er i besiddelse af policebetingelserne, har jeg ikke mulighed for, at se hvornår og i hvilket omfang denne dækning vil være til udbetaling. Jeg vil herefter overlade den videre rådgivning til Dem.

Jeg har noteret mig, at policen indeholder en dødsfaldsdækning på kr. 388.000."

Indklagede har anført, at man ikke har modtaget skrivelsen.

Klageren har endvidere fremlagt en skrivelse af samme dato fra A til hende og M. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"…

Jeg har som I ønskede fået samlet alle jeres forsikringsforhold sammen og sender vedlagt en oversigt.

Jeg har også bedt [indklagede] sende mig nogle oplysninger omkring den gruppelivsforsikring [M] har hos dem. Jeg har modtaget et dækningsskema, men ingen policebestemmelser og kan derfor ikke analysere dækningen på den.

Jeg har telefonisk talt med [B] i Mørkøv afdelingen for at få betingelserne tilsendt, men det var han ikke villig til. Han mente ikke han kunne udlevere forsikringsbetingelserne til "uvedkommende", det var en noget besynderlig oplevelse, jeg har sendt fuldmagt frem til dem.

[B] gjorde mig det ganske klart, at han - og [indklagede] - havde fuld tjek på situationen, og nok skulle rådgive jer i de forsikringsforhold der var etableret via [indklagede], så spørg ham om det ved lejlighed.

Jeg vedlægger et brev jeg sender til ham i dag, hvori jeg gør opmærksom på, at der er en erhvervsudygtighedsdækning der måske kan blive aktuel afhængig af karenstid på ordningen.

…"

Den 2. april 2005 døde M.

Ved skrivelse af 28. april 2005 til A anførte forsikringsselskabet følgende:

"…

Vedlagt sendes som aftalt forsikringsbetingelser for [M's] gruppelivs­ordning.

§ 3 omhandler invalidesum, mens § 10 omhandler forældelse. Heraf fremgår af afsnit 2, at kravet om udbetaling af invalidesum skal fremsættes af forsikrede selv, og at det bortfalder ved forsikredes død.

I henhold til forsikringsbetingelserne er der i din broders tilfælde således ikke mulighed for udbetaling af invalidesum."

Klageren rejste et krav mod indklagede på 256.000 kr. svarende til invalidesumsdækningen på M's forsikring. Indklagede afviste kravet.

Af en erklæring, der er udarbejdet af M's læge den 22. juli 2005 fremgår følgende:

"Patienten fik medio 2004 konstateret sygdom i bugspytkirtlen, ved senere undersøgelse viste det sig at være cancer.

Patienten var således sygemeldt fra primo maj 2004 og indtil sin død 2. april 2005.

Patienten var i den sygemeldte periode ikke i stand til at varetage sit arbejde, på grund af sin sygdom og patientens erhvervsevne blev skønnet til at være ikke eksisterende, det vil sige langt under 1/3 af normal erhvervsevne.

På grund af det hurtige forløb har der på intet tidspunkt været grundlag for at rette ansøgning om førtidspensionering."

Parternes påstande.

Den 17. oktober 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale en erstatning på 256.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med M's sygdom påtog sig at foretage det fornødne med henblik på udbetaling af erstatning i henhold til den forsikring, der var tegnet via indklagede. Dette fremgår tydeligt af skrivelsen til indklagede af 18. maj 2004, hvor A bekræftede indholdet af telefonsamtalen den foregående dag. Det fremgår også, at indklagede blev gjort opmærksom på, at A ikke var rådgiver for M, at forsikringen indeholdt en sumdækning ved erhvervsudygtighed, og at klageren ikke var i besiddelse af policebetingelserne og derfor ikke havde grundlag for at vurdere muligheden for invalidesumsdækning.

Indklagede burde have reageret på skrivelsen, hvis man var af den opfattelse, at M selv skulle foretage det videre fornødne i relation til forsikringsselskabet. På grund af indklagedes manglende reaktion kunne M berettiget forvente, at alting var i skønneste orden.

Det beror på en simpel slåfejl, at dødsfaldsdækningen i skrivelsen er anført til 388.000 kr. frem for korrekt 384.000 kr.

Indklagede kendte til M's sygdom og spurgte adskillige gange til hans helbred. Indklagede var endvidere involveret i deres salg af sommerhus, som var begrundet i sygdommen.

Indklagede har undladt at drage omsorg for rettidig anmeldelse af M's erhvervsudygtighed og har herved pådraget sig et erstatningsansvar for forsikringssummen på 256.000 kr.

Indklagede har anført, at der hverken bestod en generel eller en konkret aftale om, at indklagede skulle varetage M's og klagerens interesser i forbindelse med en eventuel ansøgning om udbetaling af invaliditetserstatning.

Det er normal procedure, at alle spørgsmål om erstatning henvises til forsikringsselskabet.

M bar selv ansvaret for at vurdere, om der i hans personlige forhold var indtruffet begivenheder, som berettigede ham til at få udbetalt en erstatning. Det forhold at man medvirkede til klagerens og M's sommerhussalg, og at man ud fra en almindelig høflig interesse spurgte til M's helbredstilstand, ændrer ikke herpå.

M nævnte ikke på noget tidspunkt, at han skulle være berettiget til en erhvervsudygtighedserstatning. Lønindbetalingerne fortsatte på hans konto frem til den 31. marts 2005, og der var derfor ikke umiddelbar anledning til at tro, at han skulle være erhvervsudygtig.

Det bestrides, at man har modtaget skrivelsen af 18. maj 2005. Klageren bærer bevisbyrden for, at skrivelsen er kommet frem, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det er bemærkelsesværdigt, at dødsfaldsdækningen i skrivelsen er anført til 388.000 kr., idet den korrekt var 384.000 kr. De 388.000 kr. er dødsfaldsdækningen for 2005, og dette beløb blev først kendt i december 2004.

Skrivelsen indeholder ikke en specifik instruks om at foretage anmeldelse, men alene en generel opfordring til at rådgive. Det kan ikke udledes, at der påregnes en rådgivning ud over den sædvanlige rådgivningsforpligtelse. Det fremgår udtrykkeligt, at A ikke var rådgiver for M, og det må således antages, at A ikke havde nogen bemyndigelse til at indgå aftale med indklagede på M's vegne. Selvom det måtte blive lagt til grund, at skrivelsen er kommet frem, har indklagede ikke misligholdt sin rådgivningsforpligtelse ved ikke at foretage forsikringsanmeldelse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at en nærmere afklaring af indholdet af den samtale, der fandt sted den 17. maj 2004 mellem klagerens bror og en af indklagedes medarbejdere vil kunne have betydning for spørgsmålet, om indklagedes manglende information til klagerens ægtefælle om forsikringsbetingelserne og om fremgangsmåden ved anmeldelse af en eventuel forsikringsbegivenhed var ansvarspådragende for indklagede.

Denne afklaring forudsætter en bevisførelse i form af vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene.

Ankenævnet afviser derfor klagen, jf. § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.