Indsigelse mod at valutaterminsforretning var indgået.

Sagsnummer:298/2009
Dato:01-02-2010
Ankenævn:Kari Sørensen, Niels Bolt Jørgensen, Bent Olufsen, Astrid Thomas
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Terminsforretninger - indgåelse
Ledetekst:Indsigelse mod at valutaterminsforretning var indgået.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod at have indgået en valutaterminsforretning med Spar Nord Bank.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Spar Nord Banks Horsens afdeling. Klageren driver virksomhed i selskabsform.

Den 24. september 2008 var klageren til møde i Spar Nord Banks afdeling. På mødet blev drøftet valutaterminsforretninger og klagerens deltagelse heri. Der var enighed om, at valutaterminsforretninger i givet fald skulle indgås i privat regi.

Spar Nord Bank har anført, at formålet med klagerens deltagelse i valutaforretninger var at nedbringe hans renteudgifter via en teknisk omlægning til CHF finansiering. Klageren blev orienteret om den historiske renteforskel mellem CHF og DKK. Han blev desuden orienteret om, at tab kunne løbe op imellem 100.000 og 200.000 kr., men klageren mente at kunne bære et sådant tab, da han da tjente ca. 400.000 kr. månedligt via sit holdingselskab. Det blev oplyst, at klageren skulle underskrive en rammeaftale og en investeringsaftale for at indgå i valutaforretningen. Klageren har anført, at mødet var et informationsmøde. Han forventede efterfølgende at modtage et skriftligt oplæg, så han kunne tage stilling til, om han ønskede at indgå en valutaterminsforretning og påtage sig den hermed forbundne risiko. Han gav udtryk for, at han ønskede et klart loft over, hvor stort et tab, der kunne blive tale om.

Spar Nord Bank har anført, at ved en telefonisk kontakt mellem banken og klageren den 25. september 2008 blev det aftalt, at igangsætte en valutaterminsforretning. Banken meddelte, at der ville blive sendt dokumenter til klagerens underskrift. Klageren har anført, at han fik det indtryk, at han nu ville få fremsendt yderligere dokumentation om betydningen af at indgå i en valutaterminsforretning. Der blev ikke indgået nogen aftale.

Spar Nord Bank har fremlagt kopi af et brev af 25. september 2008 til klageren, hvoraf fremgår, at der i henhold til aftale fremsendtes rammeaftale mv. til klagerens underskrifter med anmodning om returnering af underskrevne dokumenter. Klageren bestrider at have modtaget brevet.

Den 26. september 2008 sendte Spar Nord Bank til klagerens e-boks "Bekræftelse Valutatermin", hvoraf fremgår:

"I henhold til indgået rammeaftale er der mellem [klageren] og Spar Nord Bank A/S indgået følgende Valutaterminsforretning

Handelsdato/Tid

Deres køb

Deres salg

Valørdato

25.09.2008/ 15:57

DKK 2.000.000,00

CHF 425.441,40

29.12.2008

...

De skal kontakte Spar Nord straks, såfremt De ikke er enig i indholdet af denne nota."

Spar Nord Bank har anført, at klagerens e-boks ifølge loggen for denne blev åbnet den 29. september kl. 17.35. Klageren har anført, at han ikke bestrider at have modtaget notaen på valutaterminsforretningen, men ikke hæftede sig ved indholdet, da de fleste transaktioner normalt bekræftes ved almindeligt brev.

Den 1. oktober 2008 var der telefonisk kontakt mellem klageren og Spar Nord Bank. Banken har anført, at valutaforretningen blev drøftet med klageren under samtalen, der også vedrørte andre forhold. Klageren bestrider at have drøftet valutaterminsforretningen under samtalen.

Den 23. oktober 2008 orienterede Spar Nord Bank klageren om, at valutaterminsforretningen denne dag havde et tab på 180.000 kr. Under en telefonsamtale blev det drøftet at lukke forretningen. Klageren tilkendegav, at han ville overveje dette, men anførte ikke, at han ikke mente at have indgået aftalen. Klageren har anført, at han blev meget overrasket over bankens henvendelse, da han ikke var bekendt med, at der skulle være indgået nogen form for risikobetonet valutaterminsforretning. Han meddelte efterfølgende, at de forretninger, han ikke kendte noget til, omgående skulle lukkes ned.

Spar Nord Bank har anført, at den 24. oktober 2008 meddelte klageren, at han ønskede valutaterminsforretningen lukket straks. Klageren nævnte ikke, at han ikke mente at have indgået aftalen.

Ved nota af 24. oktober 2008 bekræftede Spar Nord Bank, at der var indgået en modgående valutaterminsforretning således, at klageren pr. den 29. december 2008 købte 425.441,40 CHF mod 2.193.490,77 DKK.

Ved e-mail af 10. november 2008 rettede klageren henvendelse til Spar Nord Bank. Af mailen fremgår:

"Jeg skriver til dig for at udtrykke min utilfredshed med din rådgivning og efterfølgende dispositioner i forbindelse med Valuta SWAP, idet jeg ikke mener at have accepteret en risiko af denne størrelse.

I forbindelse med vort informationsmøde omkring valuta SWAP blev risikoen efter min mening ikke beskrevet – tvært imod blev det nærmest beskrevet som "risikofrit". Jeg er godt klar over at der naturligvis altid er risiko forbundet med investering, og gjorde derfor også på mødet opmærksom på at jeg maksimalt kunne acceptere et tab på 100.000 kroner.

I henviser til en rammeaftale, hvor jeg skulle have accepteret dette tab… Jeg mindes ikke at dette er tilfældet og efter en grundig gennemgang af mine papirer, kan jeg simpelthen ikke finde en sådan aftale???

Derfor vil jeg gerne have en redegørelse for hvornår denne aftale er indgået og naturligvis også en kopi af denne."

Spar Nord Bank besvarede klagerens e-mail med forslag om at afholde et møde. Under en e-mail korrespondance anførte klageren den 11. november 2008, at han savnede et stykke papir, hvoraf aftalen fremgik, idet han ikke mindedes at have modtaget eller underskrevet et dokument, hvor han gav grønt lys for at "gamble" for sine midler. I en e-mail af 24. november 2008 anførte klageren, at hvis han havde set og underskrevet et dokument, var der ikke noget at diskutere i sagen, men da dette ikke var tilfældet, var der stor uenighed om, hvad der var aftalt.

I januar 2009 rettede klageren henvendelse til advokat.

Den 21. januar 2009 blev der afholdt et møde hos Spar Nord Bank, hvor sagen blev drøftet, uden at tvisten blev bilagt.

Ved brev af 12. februar 2009 redegjorde Spar Nord Bank for sin opfattelse af hændelsesforløbet.

Parternes påstande.

Den 18. marts 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal friholde klageren for tabet på 193.490,77 kr. med tillæg af renter.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han under mødet den 24. september præciserede udtrykkeligt, at såfremt han skulle indgå en valutaterminsforretning, ville han under alle omstændigheder sikre sig, at et eventuelt tab ikke oversteg 100.000 kr.

Under mødet blev det oplyst, at han skulle underskrive en rammeaftale og investeringsaftale for at indgå i valutaforretninger. Som følge heraf var han med rette af den overbevisning, at der ikke blev iværksat nogen forretning, da han på intet tidspunkt underskrev rammeaftale mv.

Han har ikke modtaget de dokumenter, som Spar Nord Bank har anført blev fremsendt den 25. september 2008. Det forekommer ejendommeligt, at banken ikke rykkede for returnering af rammeaftalen, når det er bankens opfattelse, at en sådan skulle underskrives.

Han har ikke indgået nogen aftale med banken om etablering af valutaterminsforretninger.

Han hæftede sig ikke ved notaen vedrørende valutaterminsforretningen fremsendt til hans e-boks, hvorved han bemærker, at andre bl.a. hans ægtefælle har adgang til e-boksen.

Da banken rettede henvendelse den 23. oktober 2008, blev han meget overrasket, da han ikke var bekendt med, at der skulle være indgået nogen som helst risikobetonet valutaterminsforretning. Han blev da første gang klar over, at der var indgået en forretning. Da han den følgende dag bad om, at forretningen blev lukket, nævnte han samtidig, at han ikke kunne forstå, at der var tab i denne størrelsesorden, da han ikke havde lavet nogen aftale med banken.

Han har ikke modtaget den fornødne investeringsrådgivning, ligesom banken har tilsidesat MiFID-reglerne. Banken har påført ham et tab, som banken bør erstatte.

Han mener ikke, at der er grundlag for at afvise sagen fra ankenævnsbehandling.

Spar Nord Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er en sådan modstrid mellem klagerens og bankens opfattelse af hændelsesforløbet, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske ved Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at det på mødet den 24. september 2008 blev aftalt, at der skulle indgås valutaforretninger. Dette blev fulgt op af den mundtlige aftale den følgende dag, hvor banken fremsendte de fornødne dokumenter til klagerens underskrift samt "Bekræftelse Valutatermin" til klageren e-boks.

Klageren burde have reageret, såfremt han ikke mente, at en aftale var indgået. Klageren må selv bære risikoen for, at han ikke hæftede sig ved indholdet af bekræftelsen på aftalen.

Da klageren ved bankens henvendelse den 23. oktober 2008 blev orienteret om udviklingen i forretningen, anførte han ikke, at han ikke mente, at en aftale var indgået. Heller ikke den følgende dag omtalte klageren dette forhold.

I klagerens e-mail af 10. november 2008 anføres, at han "kun kunne acceptere et tab på 100.000 kroner". Når klageren forholder sig til størrelsen af et tab, må det være fordi han på dette tidspunkt stadig vedgik, at der var indgået en forretning.

Klageren har tilsidesat sin tabsbegrænsningsforpligtelse. Ville klageren ikke vedkende sig forretningen, skulle han have kontaktet banken straks ved modtagelsen af bekræftelsen på forretningen. Da klageren åbnede e-boksen den 29. september 2008, var der et tab 30.000 kr. på forretningen.

Det erkendes, at klageren burde have underskrevet de fremsendte dokumenter, inden forretningen blev indgået. Klageren blev imidlertid orienteret om risikoen og karakteristika ved forretningen, inden denne blev indgået. Af klagerens e-mail fremgår, at han var blevet orienteret om, at der var tabsrisiko ved forretningen.

Banken havde vurderet, at klageren var i stand til at bære et økonomisk tab, og at risikoen ikke var i modstrid med klagerens økonomiske formåen og risikovillighed.

Det bemærkes samtidig, at klageren har købt aktier til sit holdingselskab, og at klageren er risikovillig og bekendt med risikoen ved investeringer.

Endvidere bemærkes, at klageren måtte indse, at bankens forventninger til udviklingen i CHF var baseret på den fremtidige udvikling, og at klageren var informeret om de historiske kurser, inden han traf beslutningen om at indgå i forretningen. Klageren må selv bære risikoen herfor.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har bestridt, at der mellem ham og Spar Nord Bank blev indgået den omhandlede valutaterminsforretning af 26. september 2008. Ankenævnet finder, at en afgørelse af denne tvist forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske ved Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :



Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.