Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk.

Sagsnummer:288/2019
Dato:06-02-2020
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler.
Klageemne:Udlån - hæftelse
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk.
Indklagede:Bank Norwegian
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser mod hæftelse for et lån i Bank Norwegian på grund af misbrug af hendes NemID.

Sagens omstændigheder

Den 12. marts 2019 henholdsvis kl. 16:34:04 og 16:34:21 modtog Bank Norwegian to ansøgninger om et lån på 300.000 kr. Ansøgningerne lød i klagerens navn og indeholdt korrekt adresse, telefonnummer og mailadresse til klageren.

Banken valgte efter en samlet vurdering at tilbyde klageren at låne 140.000 kr. Banken sendte herefter klageren en SMS, hvori den anførte følgende:

”Tak for din ansøgning om et lån hos Bank Norwegian. Vi har sendt en e-mail til dig med yderligere oplysninger om processen.”

Ved en mail af 12. marts 2019 kl. 16:36:36 til klageren anførte banken blandt andet:

”Vi takker for din låneansøgning og har fornøjelsen af, at kunne tilbyde dig følgende lån:

Lånebeløb: Kr. 140 000        Pålydende rente: 11,99 %

Før vi kan udbetale dit lån, bedes du:

  • Underskrive låneaftalen elektronisk med dit NemID. Dette gør du på Min side.
  • Send os venligst din/dine årsopgørelse og seneste lønseddel. Du kan benytte SKAT til automatisk at indsende dine skatte- og indkomstoplysinger. Hvis du vælger dette, behøver du ikke selv at indsende dette til os. …

Lånetilbuddet kræver, at du har gennemført de ovennævnte punkter inden for 30 dage, efter du har indsendt din ansøgning. …”

Gældsbrevet blev underskrevet med klagerens NemID den 12. marts 2019 kl. 16:37:39.

Den 13. marts 2019 sendte banken både klageren en mail kl. 08:45:25 og en SMS med følgende indhold:

”Vi har nu udbetalt lånet til din NemKonto. Fra vi udbetaler lånet, til beløbet er på din konto, går der to til tre hverdage. …

Du bedes kontrollere, at du hver måned modtager din lånefaktura på din registrerede mailadresse, eller i din e-boks. …”

Lånet blev den 13. marts 2019 udbetalt til klagerens NemKonto i et andet pengeinstitut, P. Beløbet blev efterfølgende overført til klagerens konto i en investeringsvirksomhed, GF.

Den 7. maj 2019 kontaktede klageren banken telefonisk og spurgte, om banken havde et samarbejde med GF. Banken oplyste, at der ikke forelå et sådant samarbejde.

Den 10. maj 2019 gjorde klageren over for banken indsigelse mod optagelsen af lånet på 140.000 kr. Banken modtog en kopi af en politianmeldelse fra klageren, hvoraf følgende fremgik:

” Jeg er i kontakt [navn] fra [GF] og overfører d. 27/2-2019 250 dollar fra mit Masterkort i [P] til GF til brug for handel med Bitcoin.

Han overtaler mig til at downloade programmet ”AnyDesk” til min computer, hvilket giver ham dermed adgang til min computer. Via denne adgang laver han en ansøgning om et lån på 140.000 kr. i Bank Norwegian (BN). Når han er inde i min computer får han sammen med mig adgang til mine konti i [P] og hvilken konto der skulle bruges til at overføre pengene fra BN til mig.

Til brug for ansøgningen får GF oplysninger om mine og min mands lønforhold.

Han oplyser, at GF har aftaler med BN om at indgå lån i kundens navn og at GF stod inde for tilbagebetaling af lånet med profitten fra investeringen af lånet.

Jeg havde på dette tidspunkt den opfattelse, at jeg med hjælp fra GF udarbejdede en ansøgning om et lån i BN på 140.000 kr. og ikke at jeg etablerede et lån. I overensstemmelse med denne opfattelse modtog jeg en mail fra BN med et lånetilbud på 140.000 kr. d. 12/3-2019, hvori de udbeder sig nogle oplysninger om mine skatteforhold mm før de kan udbetale lånet. Jeg gjorde ikke noget ved tilbuddet, da jeg havde besluttet, at jeg ikke ønskede dette lån, og troede at det hele sluttede her.

Stor var min overraskelse derfor da jeg d. 14/3-2019 opdager, at der er overført 139.000 fra BN til min Nemkonto.

Da pengene kommer ind på kontoen, så tænker jeg (naivt), at det er rigtigt, at GF har en aftale med NB og at det tilbud jeg fik 12/3-2019 nu åbenbart er blevet effektueret uden at jeg har reageret på deres mail. Jeg bliver virkelig bange og lader [navn] igen overtage min PC vha ”Anydesk” og overflytte 138.971,70 kr. fra min Nemkonto i [P] til min konto i GF. Det er jo ham der har optaget et lån, tænker jeg.

Via en chat til [P] informerer jeg banken om, at jeg har brug for at overføre dette beløb og [navn] får derved lov at gennemføre overførslen.

Jeg føler mig utryg ved hele setuppet, men føler jeg må hænge på så jeg ikke mister pengene.

[Navn på medarbejder fra GF] er meget dygtig og vedholdende manipulator og jeg vælger at stole på ham. I løbet af marts og halvdelen af april har jeg jævnlig kontakt med ham og han handler tilsyneladende bitcoins og skaber en profit på godt 20.000 dollar ifølge min konto i GF. Så mister jeg fuldstændig kontakten til ham 24/4-2019. Alle mine forsøg på kontakt mislykkes.

Det er nu ved at gå op for mig, hvad jeg har rodet mig ud i.

Så ringer [navn], som giver sig ud for at være Head of Financial GF d. 3/05-2019 og fortæller at hun vil udbetale udbytte på 65.000 Dkr. Jeg bliver glad og tror, at jeg alligevel kan stole på dem og opgiver koder og NemId. I den proces bliver der d. 3/5-2019 overført (stjålet) 2.600 EURO fra min konto til en konto i Litauen. Jeg henvender mig til [P] samme dag (3/5 -2019), som spærrer alle konti og sætter en intern sag i gang i banken. Desuden lukkes min Nemkonto.

Sidste kontakt med [navn] er tirsdag 7. maj, hvor hun overtalt mig til at udlevere koden til NemID, så hun ifølge hendes udsagn kan komme ind i min portefolio. Inden hun får koden gør hun mig opmærksom på at dersom jeg opgiver med at give hende flere koder til NemId så vil hun lukke alle mine konti i GF, og så kan jeg selv betale mit lån tilbage i BN.

Hun havde koden i 10 minutter, hvorefter den blev ændret.

8/5-2019 går jeg i til møde i [P] for at få nye kort og her konstaterer jeg, at der er trukket yderligere 5 x 999 EURO fra mine konti i [P].”

Bank Norwegian fastholdt, at klageren hæftede for det optagne lån, idet klageren selv havde medvirket til at optage lånet og til, at beløbet blev overført fra hendes NemKonto til en konto hos GF.

Parternes påstande

Den 2. august 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Bank Norwegian skal kompensere hende for det tab, som hun har lidt ved låneoptagelsen.

Bank Norwegian har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke har optaget og underskrevet lånet.

Den 12 marts 2019 drøftede hun med sin kontaktperson hos GF, hvordan hun eventuelt kunne finansiere et køb af Bitcoins. I den proces gav hun tilsyneladende uden hendes vidende GF adgang til hendes computer og adgang til hendes NemKonto. Hun udleverede sit NemID til sin kontaktperson hos GF, som uden hendes vidende i hendes navn tilsyneladende sendte to låneansøgninger (12/3-2019 kl. 16:34.04 og 16:34.21) på hver 300.000 kr. til Bank Norwegian, altså med 17 sekunders mellemrum.

Låneansøgningen (det må være den på 140.000 kr.) blev ifølge banken underskrevet den 12/3-2019 kl. 16:37.39. Men inden da modtog hun en SMS d. 12/3 kl. 16:36, hvori banken skrev, at den havde godkendt et lån (uden dog at skrive hvor stort det var og tilsyneladende uden at have en godkendelse), og at den sendte en e-mail herom senere med yderligere oplysninger om processen. Hun så desværre ikke denne SMS før flere dage senere. Derimod modtog hun den 12/3 kl. 16:36.36 til sin store overraskelse en mail med et lånetilbud på 140.000 kr. fra banken. Hun havde ifølge mailen 30 dage til at udfylde, underskrive og returnere lånepapirerne.

Da hun ikke havde tænkt sig at låne noget fra banken, gjorde hun ingenting ved dette lånetilbud og regnede med, at sagen var ude af verden.

Men til hendes store overraskelse modtog hun om morgenen den 13. marts 2019 kl. 08:45 en mail fra banken om, at den havde godkendt et lån på 140.000 kr. og var ved at sætte pengene ind på hendes NemKonto i P.

Hun gik i chok, og i denne tilstand kom hun til at overføre pengene og sætte dem ind på det, som hun opfattede var hendes konto i GF.

Det undrer hende først og fremmest, hvordan banken kunne sagsbehandle de to lån på 300,.00 kr. på under 3 minutter (fra 16:34.21 til 16:37.39)

Dernæst undrer det hende, hvordan lånegodkendelsen kunne fremsendes et minut før den tilsyneladende blev godkendt med hendes NemID af GF uden hendes medvirken. Teoretisk set havde hun ikke godkendt lånet på 140.000 kr. hverken med NemID eller på anden vis.

I dag forstår hun ikke, at hun kunne stole på GF og lade sig snyde og bedrage.

Men hun forstår heller ikke, at banken, som er professionelle bankfolk, ikke satte hælene i og henvendte sig til hende og sikrede sig en uafhængig personlig bekræftelse på de to låneansøgninger på hver 300.000 kr. og/eller det efterfølgende lån på 140.000 kr., som ikke blev godkendt med NemID på fremsendelsestidspunktet.

Banken har handlet groft uansvarligt i behandlingen af disse låneansøgninger og har dermed tilsidesat alle øjensynlige tegn på svindel og almindelig beskyttelse af kunden i sin jagt på hurtige penge. Dette har ført til at hun har mistet 140.000 kr. Derfor kan hun under ingen omstændigheder vedkende sig lånet på 140.000 kr.

Til trods for at hun ikke kan anerkende lånet, har hun under protest betalt renter og afdrag til banken for ikke at ende i en inkassosag og eventuelt i Ribers. Dette bør ikke komme hende til skade. Det viser tværtimod, at hun er et ordentligt menneske.

Bank Norwegian har anført, at klageren selv har medvirket til at søge om og optage lånet hos banken.

Klageren har selv videregivet sine oplysninger i ansøgningsprocessen.

Gældsbrevet er underskrevet med klagerens NemID, og lånet er udbetalt til klagerens NemKonto. Hun valgte ikke at kontakte banken, da hun modtog udbetalingen, selv om hun mente, at udbetalingen ikke burde være sket.

Banken har opfyldt sin del af den låneaftale, som er blevet indgået mellem banken og klageren.

Banken kan ikke holdes ansvarlig for, at klageren har overført lånebeløbet efterfølgende. Det er heller ikke bankens ansvar, hvad en anden virksomhed har oplyst eller lovet klageren.

Klageren har angivet sine egne kontaktoplysninger i ansøgningen om lånet. Hun har også betalt forfaldne ydelser på lånet.

Ankenævnets bemærkninger

Ved et lånedokument underskrevet med klagerens NemID den 12. marts 2019 blev der optaget et lån på 140.000 kr. i Bank Norwegian. Banken havde forinden modtaget to låneansøgninger, der var udfyldt med klagerens navn, adresse, CPR-nummer og mailadresse.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren gav sin kontaktperson fra investeringsvirksomheden GF adgang til sin computer og adgang til hendes NemKonto, og at hun ligeledes udleverede sine NemID-oplysninger til GF.

Låneprovenuet blev udbetalt til klagerens NemKonto i et andet pengeinsitut, P. Klageren har oplyst, at hun herefter gik i chok, og i denne tilstand kom hun til at overføre pengene og sætte dem ind på det, som hun opfattede var hendes konto i GF.

Ankenævnet finder, at klageren på baggrund af sagens samlede omstændigheder er aftaleretligt forpligtet over for Bank Norwegian og derfor hæfter for lånet. Ankenævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at klageren selv videregav sine
NemID-oplysninger til tredjemand, selv gav tredjemand adgang til sin computer, og at klageren, efter at låneprovenuet var indgået på hendes NemKonto i P, selv overførte pengene til sin konto hos GF.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.