Indsigelse mod opkrævet rentebeløb og forlænget løbetid på et lån optaget i 2006. Krav om erstatning.

Sagsnummer:384/2021
Dato:04-07-2022
Ankenævn: Henrik Waaben, Mette Lindekvist Højsgaard, Kritte Sand Nielsen og Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Rente - udlån
Udlån - rente
Ledetekst:Indsigelse mod opkrævet rentebeløb og forlænget løbetid på et lån optaget i 2006. Krav om erstatning.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opkrævet rentebeløb og forlængelse af løbetid på et lån optaget i 2006. Krav om erstatning.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank.

Ved gældsbrev af 15. september 2006 optog klageren et lån i banken med en hovedstol på 28.061 kr. Lånet blev forrentet med en variabel rente, for tiden 14,5 % p.a. Af gældsbrevet fremgik blandt andet:

”…

Del I Individuelle betingelser

Tilbagebetaling af lånet og varighed

 

Jeg betaler det lånte beløb, renter og eventuelle gebyrer tilbage med 278 ydelser på DKK 350,00, som forfalder den sidste bankdag hver måned, første gang den 31. oktober 2006 og en sidste ydelse på DKK 313,01, som forfalder den 28. december 2029.

Det samlede antal ydelser er 279.

Lånet vil være betalt tilbage den 28. december 2029, hvis renten ikke ændres i lånets løbetid. Ændrer banken rente i lånets løbetid, kan det ændre tidspunktet for, hvornår lånet er betalt tilbage. Hvis renten på lånet ændres, kan banken ændre ydelserne på lånet med tre måneders varsel.

Det er aftalt, at banken hæver ydelser og eventuelle gebyrer fra [konto -452].

Del 2 Kreditoplysninger

Kreditomkostninger

Stiftelsesomkostninger                   DKK 1.061,22

+ summen af rente i lånets løbetid                                           

                                                     DKK 69.551,79

Kreditomkostninger i alt               DKK 70.613,01

 

Det samlede beløb, der skal betales

Summen af lånebeløb og                                kreditomkostninger                      DKK  97.613,01

 

Årlige omkostninger i procent

 

De årlige omkostninger i procent er 16,0 procent (den samlede pris for lånet udtrykt i procent pr. år af lånebeløbet).

…”

Fra 2006 til 2012 steg renten løbende op til 17,45 % p.a. pr. 15. august 2012. I årene herefter var renten uændret. 

Banken har oplyst, at klageren løbende modtog kontoudtog, årsopgørelser og meddelelser om renteændringer fra banken. Banken har fremlagt kontoudtog fra perioden 2006 til 2020. Klageren har oplyst, at hun ikke blev kontaktet af banken før 2017.

Af kontoudtogene fremgår, at de månedlige ydelser på 350 kr. fra september 2007 og frem ikke længere kunne dække den løbende rentetilskrivning.

I september 2017, hvor restgælden på lånet udgjorde 37.440,71 kr., rettede klageren henvendelse til banken og gjorde opmærksom på, at den løbende månedlige ydelse ikke var høj nok til at dække lånets løbende rentetilskrivninger. På baggrund af henvendelsen fra klageren nedsatte banken midlertidigt renten på lånet til 0 % p.a.

I perioden fra 2006 til rentenulstillingen i 2017 var der påløbet renter for i alt 55.214,49 kr. på lånet.

I september 2020, hvor restgælden var nedbragt til knap 25.000 kr., indgav klageren en telefonisk klage til banken over, at hun fortsat skulle betale på lånet. Hun mente, at lånet var indfriet, at hun havde betalt for meget, og at hun derfor var berettiget til at få tilbagebetalt 25.000 - 30.000 kr.

Banken har oplyst, at en fejl i bankens gældsstyringssystem medførte et stort antal henvendelser fra kunder, og at banken derfor var langsom i behandlingen af klagerens klagesag. Desuden skabte en misforståelse om en gammel inkassosag forvirring mellem klageren og banken. Banken accepterede at udvide rentenulstillingen til hele lånets restløbetid

Den 13. juni 2021 modtog banken en skriftlig klage fra klageren, hvori hun anmodede banken om at stoppe afdragene på lånet. Den 9. juli 2021 afviste banken klagen.

Klageren fastholdt sine klagepunkter, og ved brev af 2. september 2021 afviste også bankens juridiske afdeling klagen. Banken oplyste til klageren, at hun ved en uændret rente i lånets løbetid skulle have betalt renter for i alt 68.940,04 kr., men at hun på grund af rentenulstillingen opnåede en besparelse i renter på i alt 13.725,55 kr.

Parternes påstande

Den 30. september 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal refundere renter og betale kompensation for langsom behandling af hendes klage på i alt 25.000-35.000 kr. til hende.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken har opkrævet for meget i renter på hendes lån.

Banken ydede mangelfuld rådgivning og tilsidesatte sin oplysningspligt ved oprettelsen af lånet i 2006 og i forbindelse med de løbende urimeligt høje rentetilskrivninger.

Banken kontaktede hende ikke løbende omkring lånet, og hun har i en meget svær situation ikke haft mulighed for at gennemskue omkostninger i forhold til lånet og renteniveauets betydning for afviklingen af lånet. Først i 2017 kontaktede banken hende og oplyste, at der var beregnet en for høj rente på lånet over en lang årrække.

Banken burde med det samme i 2017 have bragt de automatiske afdrag på lånet til ophør, da den indså, at hovedstolen på lånet ikke blev mindre, men at hendes afdrag alene gik til betaling af renter. I 2017 burde hun have afdraget så meget på lånet, at det var indfriet.

Hvis hun skal fortsætte med at betale til 2026, som banken anfører, så kommer hun til at betale 80.850 kr. på et lån, som oprindeligt var på 28.061 kr. Det er absurd og urimeligt.

Via medier har Finanstilsynet oplyst, at det ikke umiddelbart er tilladt for bankerne at afkræve dobbelt tilbagebetaling af lån. Det er netop, hvad der er sket i hendes tilfælde. ÅOP må desuden højst være 35 % for forbrugslån.

Hun har flere gange anmodet banken om at sætte de automatiske afdrag i bero. Det har banken afvist at gøre til trods for, at Finanstilsynet via medier har bedt banken om netop at gøre det i diverse sager.

Banken skal betale hende en kompensation for den langsomme behandling af hendes klage til banken. Hun henvendte sig til banken den 30. september 2020, men fik først brevet fra bankens juridiske afdeling den 2. september 2021.

Danske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, og at klageren ikke har lidt et erstatningsberettiget tab, ligesom der ikke er grundlag for at yde klageren godtgørelse for langsom behandling af hendes klage.

Banken ydede lånet til klageren med lav månedlig ydelse i et forsøg på at sanere klagerens økonomi. Lånet blev ydet til indfrielse af en udløbet kassekredit på 10.000 kr. og forbrugslån, som hun havde optaget uden for banken. Henset til klagerens økonomi blev den månedlige ydelse sat lavt.

Banken var i løbende dialog med klageren, typisk om afslag på, at hun kunne overtrække sin konto.

Klageren modtog i hele perioden fra 2006 og frem kontoudtog, årsopgørelser og meddelelse om renteændringer fra banken, hvorfor hun løbende blev informeret om lånets udvikling og rentetilskrivninger, ændringer i renten, gebyrer m.v. Klageren bekræftede også lånets vilkår i forbindelse med aftalen om rentenulstillingen den 19. september 2017.

Banken burde have reageret hurtigere, og sat ydelsen på lånet op i forbindelse med efterfølgende rentestigninger, hvilket der er hjemmel til i gældsbrevet, men dette skulle ses i relation til klagerens økonomiske situation, som ikke umiddelbart kunne anses at være forbedret i perioden, hvorfor forhøjelse af den månedlige ydelse næppe var en reel mulighed.

Klageren har ikke lidt et økonomisk tab, tværtimod. Banken har kulancemæssigt erstattet kunden ved at rentenulstille lånet indtil dets udløb. I henhold til den oprindelige låneaftale skulle klageren have betalt i alt 68.940,04 kr. i renter, hvis lånets rente på 14,5 % p.a. var uændret i hele lånets løbetid. Indtil rentenulstillingen i 2017 havde klageren betalt 55.214,49 kr. i renter, hvorfor klageren har opnået en rentebesparelse på 13.769,55 kr. Ifølge den oprindelige låneaftale var lånet tilbagebetalt i 2029. Efter rentenulstillingen er lånet tilbagebetalt mere end tre år tidligere.

Banken kan ikke anerkende klagerens påstand om erstatning, da klageren er blevet bedre stillet end oprindeligt aftalt i låneaftalen fra september 2006.

Lånet er ikke en del af sagerne vedrørende bankens gældsstyringssystem, da lånet ikke har været misligholdt. Lånet er ej heller omfattet af lov om forbrugslånsvirksomhed, da lånet er ydet før lovens ikrafttræden den 1. juli 2019.

I forhold til klagerens krav om kompensation har banken allerede kompenseret hende set i forhold til den oprindelige låneaftale. At klageren skulle være berettiget til yderligere kompensation grundet bankens sagsbehandlingstid må afvises.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank.

Den 15. september 2006 optog klageren et lån i banken med en hovedstol på 28.061 kr. Lånet blev forrentet med en variabel rente, for tiden 14,5 % p.a. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 350 kr., og lånet inklusive renter og stiftelsesomkostninger på i alt 97.613,01 kr., var forudsat at være afviklet pr. 28. december 2029, hvis renten forblev uændret i hele lånets løbetid.

Det fremgik af låneaftalen, at tidspunktet for lånets afvikling kunne ændres, hvis banken ændrede renten i lånets løbetid.

Fra 2006 til 2012 steg renten løbende op til 17,45 % p.a. pr. 15. august 2012. Herefter var renten uændret. 

I september 2017, hvor restgælden på lånet udgjorde 37.440,71 kr., nulstillede banken renten på lånet, i første omgang indtil den 25. september 2020, men udvidede under klagesagens behandling i banken rentenulstillingen til hele lånets restløbetid.

Ankenævnet lægger til grund, at banken havde hjemmel til at foretage de i sagen omhandlede renteændringer, at ændringerne skete med korrekt varsel, at klageren blev informeret om ændringerne på fyldestgørende måde, jævnfør nu kreditaftalelovens § 9, og at klageren løbende fik tilsendt kontoudtog og årsopgørelser, hvoraf renter, rentesats og restgæld er fremgået, og at renten på klagerens lån fulgte bankens almindelige renteændringer for den pågældende kontotype.

Ankenævnet finder ikke, at rentesatsen på op til 17,45 % på lånet kan tilsidesættes som urimelig, jævnfør aftalelovens § 36, jævnfør § 38c.

Banken har ikke nedsat rentesatsen på klagerens lån i takt med det generelle fald i renteniveauet siden 2012.

Banken har nulstillet renten på klagerens lån fra 2017, først midlertidigt og sidenhen indtil lånets afvikling, hvorved klageren har opnået en ikke ubetydelig rentebesparelse i forhold til den oprindelige aftale.

Under disse omstændigheder, og da klageren ikke har godtgjort at have lidt et tab som følge af den lange sagsbehandling, får hun ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.