| Sagsnummer: | 26/2025 |
| Dato: | 28-05-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Kritte Sand Nielsen, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Ann-Mari Faldt Agerlin. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - ubegrænset hæftelse Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af 12 kortbetalinger foretaget fra den 11. til den 18. december 2024. Bortkommet kort. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af 12 kortbetalinger foretaget fra den 11. til den 18. december 2024. Bortkommet kort.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -9961.
I perioden fra den 11. til den 18. december 2024 blev der foretaget 12 transaktioner på i alt 22.554,60 kr. i supermarkeder og andre forretninger med klagerens betalingskort, som klageren ikke kan vedkende sig. Banken har fremlagt en transaktionsliste for perioden fra den 11. til den 18. december 2024, hvoraf blandt det andet fremgår:
|
Transaktionstidspunkt |
Forretning |
Beløb i kr. |
|
18-12-2024 kl. 09:51:00 |
F1 |
2.000,00 |
|
18-12-2024 kl. 09:46:00 |
F1 |
2.000,00 |
|
18-12-2024 kl. 09:42:00 |
F1 |
2.000,00 |
|
18-12-2024 kl. 09:39:00 |
F1 |
1.500,00 |
|
17-12-2024 kl. 17:43:55 |
F2 |
53,45 |
|
17-12-2024 kl.13:06:34 |
F2 |
69,95 |
|
17-12-2024 kl. 09:47:39 |
F3 |
3.000,00 |
|
16-12-2024 kl. 15:26:14 |
F4 |
5.250,00 |
|
16-12-2024 kl. 15:12:37 |
F5 |
3.000,00 |
|
15-12-2024 kl. 16:17:19 |
F2 |
123,20 |
|
13-12-2024 kl. 20:45:51 |
F7 |
3.058,00 |
|
11?12?2024 kl. 12:29 |
F6 |
500,00 |
|
I alt |
|
22.554,60 |
Det fremgår endvidere af transaktionslisten, at der blev foretaget to transaktioner i F2 den 11. og 12. december 2024 som kontaktløse betalinger, som klageren ikke har gjort indsigelse mod, og at der den 13. december 2024 blev foretaget en betaling på 5.000 kr. (senere krediteret) til F6 med 3D Secure, som klageren ikke har gjort indsigelse mod.
Banken har oplyst, at alle bestridte transaktioner over 350 kr. blev gennemført ved brug af chippen i klagerens betalingskort og indtastning af korrekt pinkode. Banken har endvidere oplyst, at transaktionerne var korrekt registreret, korrekt bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98.
Den 18. december 2024 indgav klageren indsigelse til banken i kategorien stjålet eller tabt kort vedrørende 11 transaktioner på i alt 22.431,40 kr. Transaktionen foretaget den 15. december 2024 16:17 på 123,20 kr. til F2, var ikke indeholdt i klagerens indsigelsesblanket. Summen af beløbene på 123,20 kr. og 22.431,40 kr. udgør i alt 22.554,60 kr., svarende til påstandsbeløbet i klagesagen. I indsigelsesblanketten anførte klageren blandt andet:
”… jeg mister min kort i fredags og har først opdaget i dag ved jeg så nogen transaktioner da jeg ikke selv har laver …
formoder der er sket i bilka … ”
Klageren oplyste endvidere, at hun opbevarede kortet i sin taske, og at hun ikke opbevarede pinkoden noget sted, men huskede den udenad.
Den 3. januar 2025 afviste banken klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 13. januar 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået påstanden således, at Nordea Danmark skal tilbageføre 22.554,60 kr. til hende.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun fik stjålet sit dankort fredag den 13. december 2024.
Hun opdagede først tyveriet onsdag den 16. december 2024.
Kortet blev taget fra hendes taske i storcentret.
Der blev hævet 22.554,60 kr. på kortet.
Hun anmeldte sagen til politiet og banken. Banken lukkede kortet, men afviste sagen.
Banken gav hende skylden for, at hendes kort var blevet stjålet. Hun kan ikke selv gøre for, at det blev stjålet. Hun anmeldte det til banken og til politiet og gjorde alt det rigtige.
Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at transaktionerne var korrekt registreret, korrekt bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Alle bestridte transaktioner over 350 kr. blev gennemført ved brug af chippen i klagerens betalingskort og indtastning af korrekt pinkode.
Det fremgår af klagerens indsigelse, at hun mistede kortet den 13. december 2024 i et storcenter, omkring kl. 20. Samme aften kl. 20.45 skete den første transaktion på 3.058 kr., som klageren gør indsigelse imod, ved brug af chip og pinkode. Klageren havde ikke i perioden umiddelbart inden anvendt sin pin-kode, ligesom klageren har oplyst, at hun alene har haft pinkoden i sit hoved. Klageren har ikke sandsynliggjort, hvordan en tyv skulle have afluret hendes pinkode, da hun ikke umiddelbart inden de bestridte transaktioner havde gennemført en transaktion ved brug af chip og pinkode.
Herefter gik der ca. tre dage, før den næste omtvistede transaktion blev gennemført med pinkode og chip kl. 15.12 den 16. december 2024 samt endnu en transaktion på 3.000 kr. kl.15.24 samme dag ved brug af pinkode og chip. I den mellemliggende periode var der en transaktion i F2 den 15. december 2024, som klageren ikke havde gjort indsigelse imod, og hvor klagerens betalingskort/chippen blev brugt (der blev ikke anvendt pinkode, da beløbet var under 350 kroner). Det er i sig selv påfaldende og også meget atypisk, at en tyv venter ca. tre dage med at misbruge kortet, idet en tyv vil forsøge at gennemføre transaktioner så hurtigt som muligt, før en kortholder opdager, at kortet er væk og spærrer det.
Der gik derefter ca. 18 timer før den næste bestridte transaktion på 3.000 kr. blev gennemført ved brug af chip og pinkode kl. 09.47 den 17. december 2024. Senere samme dag blev der gennemført to mindre transaktioner kl. 13.06 og kl. 17.43 i F2, hvor klageren selv havde foretaget to betalinger den 12. december 2024, inden kortet i henhold til klagerens oplysninger blev stjålet/bortkom. Det er påfaldende, at tyven tilfældigvis skulle bruge kortet i samme butik og i samme begrænsede beløbsstørrelse, som klageren forinden havde gjort.
Herefter skete der fire transaktioner den 18. december 2024 i tidsrummet fra 9.39 til 9.51. Kortet blev herefter spærret den 18. december 2024 kl. 13.07, og der har ikke været yderligere forsøg på at bruge kortet, efter det blev spærret. Det er påfaldende, at der ikke skete flere forsøg på transaktioner med kortet herefter (som i givet fald ville blive afvist). En tyv ville først blive bekendt med, at et kort er spærret, når en transaktion bliver afvist.
Sammenfattende er hele forløbet meget atypisk for tredjemandssvindel. Det er langt mere sandsynligt, at det er klageren selv, som har foretaget transaktionerne eller en bekendt, som klageren har udstyret med kort og pinkode, end at der er tale om tredjemandsmisbrug.
Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at afgørelsen af, om klageren hæfter for transaktionerne, beror på, om der er tale om tredjemandsmisbrug. Henset til det atypiske forløb og klagerens forklaring forudsætter en stillingtagen hertil yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald kun kan ske ved domstolene, jf. § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde konto med et tilknyttet betalingskort.
I perioden fra den 11. til den 18. december 2024 blev der foretaget 12 transaktioner på i alt 22.554,60 kr., som klageren ikke kan vedkende sig. Klageren har oplyst, at hendes kort blev stjålet, da hun var i et storcenter den 13. december 2024.
Banken har oplyst, at alle de bestridte transaktioner over 350 kr. blev gennemført ved brug af chippen i klagerens betalingskort og indtastning af korrekt pinkode.
Det fremgår dog af transaktionslisten, at en enkelt transaktion på 500 kr. foretaget den 11. december 2024 blev gennemført med 3D Secure.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionerne, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.