Spørgsmål om aftalt, at henvendelse skulle ske ved kursfald på enkeltaktier på 10% eller mere.

Sagsnummer:78/2003
Dato:14-10-2003
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Anne Dehn Jeppesen, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Værdipapirer - formuestyring
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om aftalt, at henvendelse skulle ske ved kursfald på enkeltaktier på 10% eller mere.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Under denne sag gør klageren gældende, at indklagede havde påtaget sig at give ham meddelelse, såfremt enkeltaktier i hans depoter faldt med 10% eller mere.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1942, har været kunde i indklagedes Brædstrup afdeling igennem en årrække. Engagementet omfattede i efteråret 1999 blandt andet to kapitalpensionsdepoter og et åbent depot. Værdien af depoterne var ifølge klageren på ca. 2,2 mio. kr.

I efteråret 1999 gav klageren over for afdelingen udtryk for, at han ønskede en mere intens overvågning af depoterne. Da afdelingen ikke kunne tilbyde dette, blev klageren henvist til indklagedes områdecenter i Vejle.

På et møde i efteråret 1999 i områdecentret mellem klageren og indklagedes medarbejder H blev en fremtidig investeringsstrategi for klagerens formue drøftet.

Klageren har anført, at H på mødet oplyste, at hans værdipapirer ville blive overvåget flere gange om ugen, og at han ville blive kontaktet for køb/salg. Det blev drøftet, hvilke aktietyper han ønskede, men da han ikke havde den store indsigt heri, måtte H vurdere dette. Han havde tidligere været udsat for aktiefald og ville ikke risikere dette igen, hvorfor det blev aftalt, at H skulle kontakte ham, hvis en investering faldt mere end 10%.

Indklagede har anført, at klageren ønskede at blive kontaktet ved kursfald på 10% eller derover, men H tilkendegav, at en sådan aftale ikke kunne opfyldes, fordi indklagede ikke har eller havde et sådant overvågningssystem, ligesom det også tidsmæssigt ville blive for krævende. H ville dog kontakte klageren ved større udsving på enkeltaktier, men det var begrænset, hvor tæt overvågningen kunne blive.

I foråret 2000 led klageren betydelige tab på enkeltaktier inden for IT-området.

Ved skrivelse af 12. oktober 2001 rettede klageren henvendelse til indklagedes centrale juridiske afdeling. Klageren gav udtryk for, at han ikke var blevet kontaktet i tilfælde, hvor enkeltaktier faldt mere end 10%. Han gav udtryk for, at han var klar over, at han var i et marked, hvor der måtte accepteres tab, men aftalen om kontakt skulle overholdes, så tabet kunne begrænses. Han forventede ikke, at man kunne ramme de 10%, men en kontakt, når investeringen sivede. I perioden, fra overvågningen var overgået til områdecentret, og frem til september 2001, udgjorde hans tab ca. 1,2 mio. kr. Henvendelsen vedrørte især fire enkeltaktier, der ikke var blevet solgt, og som nu var værdiløse.

Ved skrivelse af 7. november 2001 besvarede indklagede henvendelsen og anførte blandt andet, at klagerens depoter på det tidspunkt, hvor aftalen om formuepleje blev indgået, havde en aktieandel på 65-75%. Indklagedes medarbejder H havde oplyst, at klageren var blevet gjort opmærksom på, at indklagede ikke kunne påtage sig at kontakte ham ved kursfald på 10% eller mere. Indklagede afviste at dække klagerens tab.

Den 20. november 2001 blev der afholdt et møde i indklagedes områdecenter med deltagelse af klageren, medarbejderen H samt medarbejderen B. Klageren har anført, at H på mødet indrømmede aftalen om 10%. B tog notater fra mødet.

Klageren har under sagen anmodet indklagede om at fremlægge B's notater fra mødet den 20. november 2001. Indklagede har bekræftet, at B tog notater til eget og internt brug, men bestrider, at klageren har krav på fremlæggelse heraf.

Ved skrivelse af 14. februar 2002 anførte indklagede, at man som følge af, at klageren på mødet den 20. november 2001 havde gjort gældende, at han ikke havde fået løbende information, havde undersøgt dette nærmere; en liste over indklagedes telefoniske kontakt til klageren for perioden fra november 1999 til september 2001 forelå nu. I perioden havde der været 71 kontakter til klageren, hvortil kom klagerens telefoniske henvendelser til indklagede. Indklagede henviste endvidere til, at klageren løbende havde modtaget depotudskrifter og således havde været orienteret om udviklingen.

Ved skrivelse af 6. marts 2002 fremsendte indklagede oversigten over telefoniske henvendelser til klageren i perioden fra november 1999 til 1. september 2001. Indklagede havde samtidig for tre af fire aktiers vedkommende på en kurve over disse aktiers kursudvikling afmærket tidspunktet for de kontakter, der havde været til klageren. Indklagedes tilbød at afholde udgifterne ved, at klageren indhentede en udskrift af sine telefoniske kontakter til indklagede for samme periode.

Ved skrivelse af 24. marts 2002 anførte klageren, at det ikke var antallet af samtaler mellem ham og indklagede, der var afgørende, men kvaliteten af disse. Under samtalerne var udviklingen på den enkelte aktie ikke blevet drøftet, hvilket der heller ikke var grund til, da indklagede skulle kontakte ham, hvis en aktie faldt med 10% eller mere.

Under en yderligere korrespondance mellem klageren og indklagede afslog indklagede fortsat at dække indklagedes tab.

Parternes påstande.

Klageren har den 24. februar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 225.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han med indklagedes områdecenter aftalte, at der ved indklagedes formuepleje af depoterne skulle rettes henvendelse til ham, såfremt kursen på en enkelt aktie faldt med 10% eller mere.

Modellen med 10% blev foreslået af en medarbejder i Brædstrup afdelingen, hvorefter han forelagde den for H på mødet med denne.

Når indklagedes mangeårige medarbejdere tror, at en sådan overvågning var mulig, var han også i god tro.

Klagen vedrører hovedsagelig perioden fra 25. februar 2000 til 1. maj 2000, der er en periode, hvor der ikke blev sendt løbende udtog til ham. Når han i denne periode talte med H om depotet, var der ikke noget at påtale. Fire fremhævede aktier faldt betydeligt i perioden. Da han talte med H om en af aktierne, Pagenetwork, blev han frarådet salg med den begrundelse, at aktien ville komme igen. Den er siden afnoteret, og investeringen er tabt.

På mødet den 20. november 2001 benægtede H ikke, at der var en aftale om 10%, dog kunne aktien falde så meget på et par dage, at aftalen ikke kunne holdes. Direkte adspurgt om, hvorfor H ikke havde kontaktet ham i den periode, hvor Pagenetwork faldt 69%, var H's svar blot, at der var tale om en lotteriseddel. Han stiller sig uforstående over for, hvorfor de af B foretagne notater ikke kan fremlægges til belysning af sagen.

Indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for ham ved ikke at kontakte ham i henhold til den indgåede aftale om kontakt ved kursfald ved 10% eller mere. Hans depot faldt over 18 måneder ca. en mio. kr. Hans krav til indklagede er 225.000 kr.

Indklagede har anført, at der ikke er indgået aftale om, at indklagede skulle kontakte klageren ved udsving på 10% eller derover på enkeltaktier. En sådan aftale har ikke på noget tidspunkt været praktiseret af indklagede.

Man har løbende overvåget klagerens depoter og orienteret og rådgivet, idet man servicerer kunder som klageren med henblik at give en sådan kunde et afkast, der ligger over den passive investering i værdipapirer. Ud over konkrete investeringsforslag kan kunden benytte sig af indklagede som informationskilde. Servicen betragtes som et supplement til rådgivere i afdelingerne på investeringsområdet.

De notater, som B tog under mødet den 20. november 2001, var til eget og internt brug, og klageren har ikke krav på udlevering heraf.

Klageren har modtaget kontoudtog for perioden marts til maj 2000. Kontoudtoget er først udsendt 7. september 2000, idet kontoudtog som udgangspunkt udskrives ved fuld side, hvorved bemærkes, at kunden mod betaling har mulighed for at få tilsendt udtog oftere.

Indklagede har ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at indklagede gav tilsagn om at kontakte ham, såfremt enkeltaktier i hans depoter faldt med 10% eller mere, mens indklagede har bestridt en sådan aftale. Da en afgørelse heraf forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene, afviser Ankenævnet sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.