Indsigelse mod hæftelse for fire hævetransaktioner a 6.000 kr. Spørgsmål om bevisbyrden for misbrug.

Sagsnummer:192/2006
Dato:06-02-2007
Ankenævn:Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Sonny Kristoffersen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for fire hævetransaktioner a 6.000 kr. Spørgsmål om bevisbyrden for misbrug.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmål om klagerens hæftelse for fire hævetransaktioner a 6.000 kr. med klagerens Mastercard.

Sagens omstændigheder.

Den 8. marts 2006 udstedte indklagede et Mastercard med en forbrugsgrænse på 30.000 kr. til klageren. Forbruget på kortet skulle via betalingsservice hæves på klagerens konto hos indklagede.

Ifølge indklagedes regler for Mastercard er forbrugsgrænsen "Det maksimale beløb, du kan hæve og handle for hver måned. Forbrug på kortet inden for forbrugsgrænsen nulstilles hver måned."

I dagene 23.-26. april 2006 blev der med Mastercardet gennemført fire hævetransaktioner på hver 6.000 kr. Kortet havde ikke været anvendt forinden.

Indklagede har oplyst, at hævningerne blev gennemført ved anvendelse af klagerens Mastercard og korrekt pinkode i hæveautomaten i indklagedes Ishøj afdeling, hvor klageren er kunde. Der blev på intet tidspunkt indtastet forkert pinkode.

Den 27. april 2006 blev et forsøg på at hæve 6.000 kr. med kortet afvist, fordi den pågældende hævning ville medføre, at forbrugsgrænsen blev nået.

Den 31. maj 2006 modtog klageren en oversigt over transaktionerne. Klageren henvendte sig samme dag til indklagede og meddelte, at hun ikke kunne vedkende sig hævningerne. Klageren anmeldte sagen til politiet og underskrev tro og love erklæringer om, at hverken hun eller andre med hendes accept havde brugt kortet til de pågældende hævninger.

Klageren udfyldte og underskrev endvidere en indsigelsesblanket, hvoraf det bl.a. fremgik, at hun ikke kunne huske, hvornår eller hvordan hun havde mistet kortet. Hun havde opbevaret kortet i sin pung, men havde aldrig benyttet kortet. Koden blev opbevaret "et hemmeligt sted". Klageren anførte "Ved ikke?" ved et spørgsmål, om andre kunne have haft kendskab til pinkoden og "Ja måske?" ved et spørgsmål, om andre kunne have haft adgang til kort og pinkode. Ved et spørgsmål om pinkoden eventuelt var blevet afluret, anførte klageren "Måske ved ikke hvordan".

Ved skrivelse af 29. juni 2006 afviste indklagede klagerens indsigelse og gjorde gældende, at klageren hæftede for det fulde beløb på 24.000 kr.

Af indklagedes regler for Mastercard fremgår bl.a.:

"2

Vilkår knyttet til at indehave og anvende kortet

2.1

Udlevering og opbevaring af kort og pinkode







Du skal opbevare kortet forsvarligt og med jævne mellemrum kontrollere, at du ikke har mistet kortet.





… Du må ikke opbevare pinkoden sammen med kortet eller skrive den på kortet.





Du bør lære pinkoden udenad og derefter destruere brevet med pinkoden. Hvis du ikke kan lære pinkoden udenad, skal du opbevare pinkoden forsvarligt - og helst på den pinkodehusker, som du får sendt sammen med kortet.



2.2.

Brug kort og pinkode





Kort og pinkode må kun bruges af dig personligt. Ønsker du, at en anden person skal kunne hæve på din konto, skal personen have sit eget kort, fx et familiekort, se pkt. 2.15, og sin egen pinkode. Personens brug af kortet sker efter samme regler som gælder for dig."

Parternes påstande.

Den 7. august 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal erkende "at det ikke er mig, som har hævet pengene".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun aldrig har benyttet Mastercardet.

Hun har ikke udleveret pinkoden til andre og har heller ikke på noget tidspunkt givet udtryk herfor. Hun føler sig krænket over indklagedes påstand om, at hun skulle have udleveret koden. Indklagede kan muligvis have misforstået hende.

Et Mastercard er ikke et kort, man bruger hver dag, og hun opdagede derfor ikke misbruget med det samme.

Det må gennem videoovervågningen af automaten eller centret, hvor afdelingen ligger, være muligt at finde ud af, hvem der har foretaget de pågældende hævninger.

Indklagede har anført, at der er tale om et atypisk misbrugsmønster, hvilket sammenholdt med, at klageren har afgivet skiftende og usikre forklaringer, tyder på, at transaktionerne er foretaget af klageren selv eller med klagerens samtykke.

Hævningerne skete med det originale Mastercard. Der blev ikke indtastet forkert pinkode i forbindelse med hævningerne, transaktionerne blev korrekt registreret og bogført, og pinkoden kan ikke være blevet afluret, idet kortet ikke tidligere havde været benyttet. Kortet har endvidere ikke været forsøgt brugt efter det forgæves hæveforsøg den 27. april 2006.

I perioden fra den 23. april til den 31. maj 2006 opdagede klageren ikke, at kortet var bortkommet, og klageren har efter det oplyste ikke mistet andre ejendele.

Alle hævningerne skete i pengeautomaten tilknyttet klagerens afdeling i Ishøj.

I et normalt misbrugsmønster vil en tyv forsøge sig i andre banker og forretninger, indtil kortet bliver spærret.

Det fremgår af reglerne for Mastercardet, at klageren ikke må udlevere pinkoden til andre, og at hun med jævne mellemrum skal kontrollere, at kortet ikke er mistet.

Videoovervågningen i Ishøj afdeling omfatter ikke hæveautomaten.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Over for klagerens politianmeldelse og de af klageren underskrevne tro og love-erklæringer finder Ankenævnet det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at hævningerne er foretaget af klageren selv eller med hendes samtykke. Klagerens hæftelse for hævningerne skal herefter afgøres efter § 11 i lov om visse betalingsmidler.

Det lægges til grund, at klagerens Mastercard og den tilhørende pinkode blev anvendt ved de omtvistede hævninger, og at hævningerne blev korrekt registreret og bogført. Klageren hæfter derfor for 1.200 kr., jf. § 11, stk. 2.

Det må lægges til grund, at klageren først blev bekendt med hævningerne den 31. maj 2006, hvor hun modtog en oversigt over transaktionerne. Klageren kan derfor ikke pålægges hæftelse på op til 8.000 kr. i medfør af § 11, stk. 3, nr. 1.

Det findes ikke godtgjort, at klageren har oplyst koden til den, der har fortaget hævningerne, eller at hun ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge klageren at hæfte for op til 8.000 kr. i medfør af § 11, stk. 3, nr. 2 eller 3, eller for at pålægge klageren hæftelse uden beløbsbegrænsning i medfør af § 11, stk. 6.

Søm følge af det anførte

Indklagede skal anerkende, at klageren alene hæfter for 1.200 kr. af de omstridte hævninger på i alt 24.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.