Realkreditbelåning, kurssikring.

Sagsnummer:601/1994
Dato:07-04-1995
Ankenævn:Peter Blok, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jens Ole Stahl
Klageemne:Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst:Realkreditbelåning, kurssikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 21. januar 1994 anmodede klageren og hans samlever indklagede om at forestå omprioriteringen af deres ejendom, idet seks eksisterende lån ønskedes indfriet med et 30-årigt kontantlån på 600.000 kr., som Danske Kredit havde tilbudt samme dag.

Klageren og hans samlever blev vejledt om muligheden for at foretage kurssikring, hvilket de undlod. I omprioriteringsaftalen af samme dato blev der bl.a. sat kryds ved rubrikken "kurssikring ønskes foretaget senere".

En fastlåsning af kursen den 21. januar 1994 ville have medført en effektiv rente på 6,92% p.a. på kontantlånet.

Under en telefonsamtale i marts måned 1994 oplyste indklagede, at kurssikring på dette tidspunkt ville medføre en effektiv forrentning af lånet på ca. 7,5% p.a. I håb om faldende rente undlod klageren og hans samlever at foretage kurssikring.

Lånet blev hjemtaget i juni 1994. Den faktiske effektive rente på lånet blev ca. 8,7% p.a.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning svarende til hans og samleverens tab ved en stigning i den effektive rente fra 6,92% til 7,6%.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han henvendte sig til indklagede, fordi han var uden kendskab til omprioritering. På grund af den ekspederende medarbejders udtalelser om, at "det eneste, der skulle kunne få renten til at stige ville være en borgerkrig i Rusland", besluttede han og samleveren at undlade kurssikring. Det blev fremhævet overfor medarbejderen, at de ønskede en hurtig tilbagemelding fra ham, såfremt den forventede renteudvikling skulle slå fejl. Da de i marts måned 1994 tilfældigvis blev klar over, at renten var steget til omkring 7,6%, kontaktede de medarbejderen og protesterede over, at han ikke som aftalt havde kontaktet dem. Indklagede bør som følge af mangelfuld rådgivning vedrørende kurssikring og som følge af aftalebrud ved at undlade at kontakte dem, da renten steg, være erstatningsansvarlig for tabet indtil samtalen i marts 1994.

Indklagede har anført, at man på mødet den 21. januar 1994 orienterede klageren og samleveren om muligheden for kurssikring, herunder de daværende generelle forventninger om yderligere rentefald. Det bestrides, at man overtalte dem til at undlade kurssikring eller i det hele taget frarådede kurssikring. Da rubrikken "kurssikring ønskes foretaget senere" blev afkrydset på omprioriteringsaftalen, blev det fremhævet overfor klageren og samleveren, at det herefter var op til dem selv at kontakte indklagede, såfremt der efterfølgende ønskedes kurssikring. Det bestrides, at man på noget tidspunkt har lovet at rette henvendelse i tilfælde af, at renten ikke udviklede sig i overensstemmelse med forventningerne, og der blev ikke på noget tidspunkt udtrykt ønske herom fra klageren og hans samlevers side.

Ankenævnets bemærkninger:

Det er ubestridt, at klageren og hans samlever på mødet den 21. januar 1994 blev orienteret om muligheden for at foretage kurssikring af det nye realkreditlån. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren og hans samlever vedrørende dette spørgsmål. Det bemærkes herved, at klageren og hans samlever måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at de selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.

Det er ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder havde påtaget sig at rette henvendelse til klageren og hans samlever i tilfælde af, at renten mod forventning begyndte at stige.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.