Indsigelse mod overførsel af beløb fra klagers konto til ægtefælles konto.

Sagsnummer:9/1998
Dato:16-06-1998
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Overførsel - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod overførsel af beløb fra klagers konto til ægtefælles konto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag angår bl.a. klagerens indsigelse mod overførsel af et beløb fra en omprioriteringskonto tilhørende klageren til dækning af udgifter ved klagerens ægtefælles køb af en fast ejendom samt overførsel af et beløb til ægtefællens konto hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 30. januar 1995 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle, Æ, et boliglån på 432.000 kr. i forbindelse med parrets opførelse af en ejendom. Klageren havde skøde på ejendommen. Indklagede fik sikkerhed i et ejerpantebrev i ejendommen.

Klageren solgte i februar 1997 ejendommen til overtagelse pr. 1. juni 1997. Ifølge en af den medvirkende ejendomsmægler udarbejdet provenuberegning ville boliglånet til indklagede kunne indfries ved salget.

Den 7. marts 1997 underskrev klageren en omprioriteringsaftale med indklagede vedrørende hjemtagelse af et ejerskiftelån og indfrielse af det hidtidige realkreditlån. Af aftalen fremgik, at "ejerpantebrev medd. [indklagede], boliglån nr. ...... indfries over omprioriteringskto.". Under "Bemærkninger" var anført:

"Såfremt ny bolig er købt, overvejes om ejerpantebrev kan føres over i ny ejd., samt om boliglån kun skal delvist indfries."

Baggrunden for det under "Bemærkninger" anførte var, at klageren og Æ overvejede køb af en anden ejendom.

Den 13. maj 1997 deponerede køberne af klagerens ejendom 313.540 kr. på sædvanlig skødedeponeringskonto hos indklagede.

Klageren og Æ fandt i foråret 1997 en ny ejendom, som blev købt i Æ's navn. Den 22. maj 1997 var klageren og Æ til møde hos indklagede. Æ underskrev blanket vedrørende instruktion om deponering i forbindelse med købet. Æ skulle deponere 880.000 kr., som blev fremskaffet ved hjemtagelse af et Danske Kreditlån - ca. 713.000 kr. - samt 166.599,05 kr., som skulle hæves på omprioriteringskontoen vedrørende salget af klagerens ejendom. Klageren underskrev blanketten ud for bemærkningen om hævningen af beløbet på 166.599,05 kr.

Beløbet 166.599,05 kr. blev hævet samme dag på omprioriteringskontoen, ligesom indklagede fremsendte meddelelse om hævningen til klageren. Den 23. maj 1997 hævede indklagede 18.675 kr. på omprioriteringskontoen til dækning af stempel og tinglysningsafgift vedkøbet af Æ's nye ejendom; meddelelse om hævningen med oplysning om, at der var sendt en check på beløbet til den advokat, der berigtigede købet af den ny ejendom, til dækning af stempel og tinglysningsafgift, fremsendtes til klageren. Den 27. samme måned overførte indklagede 57.000 kr. fra omprioriteringskontoen til en konto tilhørende Æ til inddækning af et underskud på denne konto.

Ifølge indklagede blev hævningerne på 18.675 kr. og 57.000 kr. foretaget i henhold til mundtlig instruktion på mødet den 22. maj 1997. Klageren bestrider at have givet tilladelse til hævningerne. Disse fremgår af kontoudtog vedrørende omprioriteringskontoen pr. 30. juni 1997, som indklagede sendte til klageren.

Ved mødet den 22. maj 1997 underskrev klageren en påtegning på dokumentet vedrørende skødedeponeringskontoen, hvorefter boliglånet ved kontoens frigivelse skulle nedbringes til 200.000 kr., mens restbeløbet skulle indsættes på omprioriteringskontoen.

Den 28. juli 1997 underskrev klageren en ny påtegning, hvorefter der ved skødekontoens frigivelse skulle overføres 23.500 kr. til konto -70 tilhørende klageren; omprioriteringskontoen skulle indfries og restbeløbet indsættes på boliglånet.

Den 5. august 1998 opgjorde indklagede skødedeponeringskontoen i overensstemmelse hermed. Der blev overført ca. 78.000 kr. til omprioriteringskontoen og ca. 207.000 kr. til boliglånet.

I forbindelse med klagerens og Æ's separation ultimo 1997/primo 1998 blev Æ's ejendom solgt. Ved skrivelse af 8. januar 1998 til klagerens advokat oplyste indklagede, at boliglånet ville blive nedbragt til ca. 150.000 kr. efter ejendommens salg, og at man var indstillet på at opdele lånet i to lån.

Parternes påstande.

Klageren har den 6. februar 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 18.675 kr. og 57.000 kr. eller anerkende, at hun er frigjort for hæftelsen på boliglånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagedes medarbejder overtalte hende til at undlade at lade boliglånet i den solgte ejendom indfri og i stedet overføre de ca. 166.000 kr. til brug for Æ's køb af fast ejendom. Medarbejderen undlod at informere hende om, at hun derved forringede sin bodel og overførte midler fra sin til Æ's bodel, uanset at medarbejderen vidste, at hun ikke skulle være medejer af den nye ejendom. Dette har medført et tab for hende, idet det ved salget af hendes ejendom var forudsat, at boliglånet skulle indfries, hvorved hun ville have været gældfri. Hun har ikke givet tilladelse til, at der kunne overføres 18.675 kr. til brug for stempeludgifter ved Æ's køb af den nye ejendom. Af den fremsendte meddelelse fremgik ikke, at stempeludgiften vedrørte Æ's ejendom, og udgiften kunne derfor også angå hendes ejendom. Hun har heller ikke givet tilladelse til, at overførslen på 57.000 kr. til inddækning af underskuddet på Æ's konto, og indklagede har da heller ikke fremsendt meddelelse om hævningen. Hun har ikke haft forudsætninger for af kontoudtoget at gennemskue, at der var tale om indfrielse af Æ's gæld. Hun har ikke mulighed for at inddække sit tab hos Æ i forbindelse med bodelingen, da Æ's bodel er insolvent. Hendes egen bodel udviser heller ikke noget overskud, hvori hun eventuelt ville kunne modregne over for Æ.

Indklagede har anført, at klageren skriftligt accepterede, at der overførtes et beløb på ca. 166.000 kr. fra omprioriteringskontoen til brug for udbetalingen vedrørende købet af den nye ejendom. Det blev udtrykkeligt aftalt med klageren og Æ, at boliglånet kun skulle indfries delvist. Klageren ville i øvrigt i overensstemmelse med indklagedes sædvanlige praksis være kommet til at hæfte som solidarisk meddebitor for et eventuelt nyt boliglån ved Æ's køb af den nye ejendom. Æ hæftede således også solidarisk for det eksisterende boliglån. På mødet den 22. maj 1997 blev det mundtligt aftalt, at der skulle anvendes 18.675 kr. fra klagerens omprioriteringskonto til dækning af udgifter ved Æ's køb. Klageren modtog meddelelse herom uden at gøre indsigelse. På mødet blev det ligeledes aftalt at overføre 57.000 kr. til Æ's konto til dækning af et underskud, der efter det for indklagede oplyste hidrørte fra udgifter vedrørende klagerens ejendom, som Æ havde afholdt inden salget. Klageren har modtaget kontoudtog, hvoraf hævningerne fremgår. Indklagede var ikke rådgiver omkring ejerforholdene vedrørende de to ejendomme, men har udelukkende forestået finansieringen efter aftale med klageren og Æ.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det blev på mødet den 22. maj 1997 aftalt, at det eksisterende boliglån ikke skulle indfries fuldt ud, og at der i stedet som led i fremskaffelsen af købesummen vedrørende klagerens daværende ægtefælles køb af en ny ejendom skulle hæves et beløb på ca. 167.000 kr. på klagerens omprioriteringskonto. Ankenævnet finder, at indklagede ikke i denne forbindelse har tilsidesat nogen rådgivningsforpligtelse over for klageren, som selv måtte være klar over, at der herved overførtes midler fra hendes til ægtefællens bodel. Klagerens påstand om, at indklagede skal anerkende, at hun ikke hæfter som meddebitor for restgælden på boliglånet, kan derfor ikke tages til følge.

Indklagede har anført, at såvel betalingen af beløbet på 18.675 kr. fra omprioriteringskontoen som overførselen af beløbet på 57.000 kr. fra denne konto til inddækning af underskuddet på klagerens ægtefælles konto blev aftalt på mødet den 22. maj 1997. Dette er bestridt af klageren. På denne baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen til klagerens indsigelse mod hævningerne ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af § 7, stk. 1, i nævnets vedtægter.

Som følge af det anførte

Klagerens påstand om, at indklagede skal anerkende, at hun ikke hæfter som meddebitor for restgælden på boliglånet, tages ikke til følge. Den øvrige del af klagen kan Ankenævnet ikke tage stilling til. Klagegebyret tilbagebetales klageren.