| Sagsnummer: | 492/2024 |
| Dato: | 19-06-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Christina Bryanth Konge, Signe Kjø-rup Carlsson, Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen |
| Klageemne: | Værdipapirer - køb, salg, rådgivning Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Klage over rådgivning i forbindelse med investering i 5,25 % Casino Guichard Perrachon-virksomhedsobligationen (High Yield/Junk Bond) og spørgsmål om erstatning. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Sagen vedrører klage over rådgivning i forbindelse med investering i 5,25 % Casino Guichard Perrachon-virksomhedsobligationen (High Yield/Junk obligation) og spørgsmål om erstatning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sydbank (tidligere Alm. Brand Bank), hvor hun havde et værdipapirdepot.
Klageren har oplyst, at nogle af hendes danske obligationer var ved at nå deres udløbsdato, hvorfor hun kontaktede banken med henblik på at få investeringsrådgivning. Klageren har anført, at hun meddelte banken, at hun ønskede en lavrisikoinvestering, som hendes investering i danske obligationer havde været.
Klageren har oplyst, at en investeringsrådgiver i banken, person A, med titlen ”Vice President” anbefalede hende at investere i virksomhedsobligationer (Corporate Bonds). Person A forsikrede hende om, at en investering i virksomhedsobligationer mødte hendes kriterier for en lavrisikoinvestering. Hun foretog ingen handler, da det ikke var muligt for en detailkunde som hende at købe virksomhedsobligationer.
Banken har oplyst, at der havde været en periode med negative renter, hvor en del obligationsinvestorer valgte at omlægge dele af deres obligationsportefølje til udenlandske virksomhedsobligationer (High-Yield Bonds) for at få en positiv rente på deres obligationsporteføljer. Den øgede kreditrisiko blev søgt begrænset ved at sprede investeringerne på flere udstedere. Banken har anført, at klageren valgte at omlægge sine obligationsinvesteringer til virksomhedsobligationer, og at klagerens investeringer blev spredt på flere udstedere. Klageren har oplyst, at købene af alle virksomhedsobligationer blev foreslået og gennemført af person A.
Banken har oplyst, at klagerens diversificerede obligationsbeholdning pr. 31. marts 2021 udgjorde 33 mio. kr., hvoraf ca. 13,9 mio. kr. svarende til ca. 42 % af den samlede beholdning var investeret i udenlandske virksomhedsobligationer.
Klageren har oplyst, at person A fandt 5,25 % Casino Guichard Perrachon-obligationen (ISIN XS2328426445) (herefter virksomhedsobligationen), og anbefalede klageren at investere i denne.
Den 12. april 2021 købte klageren virksomhedsobligationen for 250.000 EUR til fondskurs 100,825 med tillæg af handelsrente svarende til en kursværdi på i alt 1.880.654,16 DKK.
Banken har fremlagt en fondsafregning af 15. april 2021, hvoraf fremgår:
”…
Vi har ikke ydet rådgivning i.f.m. ordren.
Bestilt via Alm. Brand Trader af bruger ?
Spørgsmål bedes rettet til Sydbank A/S, Kundecenter.
Der henvises i øvrigt til regler for værdipapirhandel, ordreudførelsespolitik samt bankens almindelige forretningsbetingelser.
…”
Banken har oplyst, at klageren i perioden fra den 18. oktober 2021 til den 17. april 2023 modtog halvårlig kuponrente på i alt 194.984,93 DKK.
Banken har oplyst, at klageren i perioden fra den 6. juli 2021 til 5. april 2024 modtog kvartalsvise beholdningsoversigter, hvoraf markedskursen for virksomhedsobligationen blandt andet fremgik. Banken har fremlagt et skema, hvoraf fremgår, hvad virksomhedsobligationens markedskurs var i perioden. Af skemaet fremgår:
”
|
06.07.2021 |
102,490 |
05.01.2023 |
51,390 |
|
06.10.2021 |
100,765 |
11.04.2023 |
30,090 |
|
06.01.2022 |
95,210 |
06.07.2023 |
18,720 |
|
06.04.2022 |
85,480 |
05.10.2023 |
*6,000 |
|
06.07.2022 |
67.145 |
05.01.2024 |
*6,000 |
|
06.10.2022 |
49,075 |
05.04.2024 |
*6,000 |
”
Banken har oplyst, at banken og klageren den 21. marts 2023 afholdt et møde, hvor klageren blev introduceret til bankens private banking-koncept, bankens forvaltningsprodukt, Sydbank Porteføljepleje, og de forskellige risikoklasser, samt adgang til investeringsrådgivning. Banken har anført, at klageren i den forbindelse ikke udtrykte bekymring over kurstabet på virksomhedsobligationen, som på mødetidspunktet var i kurs 38,10. Klageren ønskede ikke at omlægge sin portefølje, hvorfor der ikke blev udarbejdet en investeringsanbefaling eller givet ordreinstrukser fra klageren.
Klageren har fremlagt et brev af 9. juni 2023, som hun modtog fra banken. Af brevet fremgår blandt andet:
”…
|
Generelt |
Ifølge reglerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel skal vi kategorisere vores kunder i en af følgende kategorier: Detailkunder Tilvalgte professionelle kunder Professionelle kunder Godkendte modparter Detailkunder har den største beskyttelse og godkendte modparter den laveste beskyttelse.
|
|
Din kategorisering |
I forbindelse med, at du har handlet hos os eller oprettet et depot, skal vi hermed oplyse, at vi har kategoriseret dig som detailkunde.
|
|
Hvad betyder kategoriseringen |
Her beskrives de forskellige Mifid kundekategorier, så du kan se betydningen af din kategorisering: Detailkunde: Som detailkunde opnår du den største investorbeskyttelse, hvilket bl.a. indebærer at:
|
|
… |
… |
…”
Banken har oplyst, at udstederen af virksomhedsobligationen fra medio juli 2023 misligholdt sine betalingsforpligtelser. I forbindelse med en gældsrestrukturering blev obligationen den 12. april 2024 konverteret til hhv. 821 stk. aktier og 82.127 stk. warrants, som pr. 6. november 2024 havde en værdi på 14.000 DKK. Klagerens urealiserede tab på virksomhedsobligationen udgjorde ca. 1.670.000 DKK.
Banken har fremlagt en e-mailkorrespondance mellem klageren og banken i perioden fra den 16.-17. november 2023, hvor klageren blandt andet skrev til banken:
”…
[…] Jeg har det så dårligt for vi skulle have solgt tilbage i 22 […] jeg føler at det hele er min skyld. Vi ser om din kollega måske kan hjælpe lidt med forståelse når han kommer hjem fra ferie.
…”
Klageren har fremlagt en e-mail af 25. januar 2024 fra Finanstilsynet, som var adresseret til hende. Af e-mailen fremgår blandt andet:
”…
I din henvendelse nævner du ikke, hvilken bank du har handlet med.
Jeg kan dog generelt oplyse, at din bankrådgiver har en forpligtelse til at udføre en egnethedstest i forbindelse med investeringsrådgivning til forbrugere, derudover burde han have oplyst dig klart om risici ved virksomhedsobligationer, som er et komplekst produkt, og sikret sig at du har forstået disse risici, jf. investorbeskyttelsesbekendtgørelsen § 10 og 11. Manglende overholdelse af disse regler sammenholdt med andre forhold kan muligvis lede til et erstatningsansvar, jf. lov om finansiel virksomhed § 43 a.
…”
Parternes påstande
Den 1. oktober 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal godtgøre hende hendes tab.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført blandt andet, at hun blev rådgivet af person A til at investere i virksomhedsobligationer, hvor udstederen af virksomhedsobligationen er kollapset, hvilket har udslettet hele hendes investering.
Finanstilsynet har meddelt hende, at banken skulle have gennemført en egnethedstest i forbindelse med sin investeringsrådgivning. Banken burde have rådgivet hende om risici ved investering i virksomhedsobligationer, som er et komplekst produkt, og have sikret sig, at hun forstod risiciene. Banken har ikke gjort dette, og kan heller ikke dokumentere at have gjort dette.
Hun har på intet tidspunkt bedt person A om at finde en investering, der gav et højere afkast. Hvis person A havde rådgivet hende om, at investering I virksomhedsobligationer medførte en højere risiko end en lav risiko, så ville hun aldrig have investeret i virksomhedsobligationerne. Der var ingen grund til, at hun pludselig skulle ændre sin lavrisiko-investeringsprofil til en risikoprofil med en højere risiko. Person A og banken var opmærksomme på, at hendes risikoappetit var lav.
Person A forsikrede hende om, at investering i virksomhedsobligationer ikke var mere risikofyldt end andre investeringer, og nævnte mere end en gang, at han var ekspert i virksomhedsobligationer. Han nævnte ikke, at virksomhedsobligationen havde uendelig løbetid, så udstederen ikke behøvede at tilbagebetale hende. Hun fik ikke at vide, at virksomhedsobligationen kunne blive illikvid. Ingen af disse ting tyder på, at investeringen var en lavrisikoinvestering. Virksomhedsobligationen var en tredjerangsobligation (Junk Bond), som omfattede obligationer, der var udstedt af debitorer, hvis kreditværdighed var lav.
Selvfølgelig fortrød hun i sin e-mail af november 2023, at hun ikke i 2022 eller tidligere havde solgt virksomhedsobligationerne. Hun fortryder, at hun købte dem. Hun købte virksomhedsobligationen efter rådgivning fra banken. Da værdien på virksomhedsobligationerne faldt, blev hun forsikret af person A om, at værdien nok skulle stige igen.
Hun led et stort tab, fordi en højtrangeret person i banken, som hun, som detailkunde og uden investeringserfaring, stolede på, rådgav hende om at investere i virksomhedsobligationer uden forinden at have bedt hende gennemføre en egnethedstest eller have givet hende korrekt rådgivning om risikoen forbundet hermed. En investering som i investeringskredse bliver kaldt tredjerangsobligationer, og som han forsikrede hende om, var en tryg investering.
Sydbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført bland andet, at klageren har kendskab til og erfaring med investeringer i udenlandske virksomhedsobligationer. Hun var bekendt med de risici, som er forbundet med investeringer i disse.
Klageren har senest i sommeren 2022, hvor kursen på obligationen var 67,145, været bekendt med den tabsrisiko, som var forbundet med en investering i obligationen. Ved at beholde obligationen har klageren forholdt sig til og accepteret risikoen.
Det er ikke korrekt, at virksomhedsobligationen ikke kunne handles af detailkunder. Virksomhedsobligationen er frit omsættelig og kan handles på en række udvalgte regulerede markeder. Klageren kunne ikke selv handle virksomhedsobligationen i bankens selvbetjeningsløsninger og har været henvist til at handle virksomhedsobligationen ved at kontakte banken. Banken har modtaget sædvanlig kurtage og gebyrer i forbindelse med handlen og opbevaringen af virksomhedsobligationen. Banken har ikke modtaget formidlingsprovision eller tredjepartsbetalinger.
Virksomhedsobligationen er ikke mere kompleks end de realkreditobligationer, som klageren også har investeret i. Virksomhedsobligationen vil efter den dagældende risikomærkningsbekendtgørelse være kategoriseret som et investeringsprodukt i gul kategori, hvor der er risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist, og hvor produktkategorien ikke er vanskelig at gennemskue for en detailkunde.
Klageren efterspurgte i slutningen af 2018 et højere afkast som alternativ til den lave forrentning på realkreditobligationer. Hun ændrede dermed sin portefølje og risikoprofil med henblik på at øge afkastmulighederne. Det har formodningen imod sig, at bankens medarbejder skulle have oplyst, at en investering i virksomhedsobligationen var en meget lav risikoinvestering, da der var tale om en højtforrentet virksomhedsobligation. Klagerens ønske om højere afkast står i kontrast med klagerens ønske om et lavrisikoprodukt.
Handlen med obligationen blev gennemført som en handel uden rådgivning fra bankens side. Banken har dermed ikke pådraget sig et rådgivningsansvar. Der er heller ikke et andet ansvarsgrundlag for banken. De øvrige erstatningsretlige betingelser er ikke opfyldt. Klageren har ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, da klageren i sommeren 2022 konstaterede et betydeligt tab i obligationen, men ikke foretog sig noget for at reducere denne risiko. Heller ikke på mødet den 21. marts 2023, hvor klagerens investeringer blev gennemgået, gav kursudviklingen i obligationen anledning til bemærkninger eller reaktioner fra klagerens side. Først da udstederen af virksomhedsobligationen i sommeren 2023 misligholder sine betalingsforpligtelser, udtrykte klageren sin ærgrelse over, at hun ikke havde solgt virksomhedsobligationen i 2022. Klageren bærer selv tabsrisikoen for det realiserede samt urealiserede tab på investeringen i obligationen.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en fuldstændig afdækning af de førte drøftelser forud for investeringen i obligationen den 12. april 2021 forudsætter bevisførelse ved parts- og vidneforklaringer, som ikke kan foregå ved Ankenævnet, hvorfor Ankenævnet bør afvise sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sydbank (tidligere Alm. Brand Bank), hvor hun havde et depot.
Klageren har oplyst, at nogle af hendes danske obligationer var ved at nå deres udløbsdato, hvorfor hun kontaktede banken med henblik på at få investeringsrådgivning. Klageren har anført, at hun meddelte banken, at hun ønskede en lavrisikoinvestering, som hendes investering i danske obligationer havde været.
Klageren har oplyst, at en investeringsrådgiver i banken, person A, anbefalede, at hun skulle investere i virksomhedsobligationer (Corporate Bonds/High-Yield Bonds/Junk Bonds). Person A forsikrede hende om, at investering i virksomhedsobligationer mødte hendes kriterier for en lavrisikoinvestering. Person A kontaktede hende telefonisk og fremsatte anbefalinger om køb og salg af investeringer. Købet af alle virksomhedsobligationer blev forslået og gennemført af person A, da køb af virksomhedsobligationer ikke var muligt for en detailkunde som hende.
Banken har oplyst, at der havde været en periode med negative renter, hvor en del obligationsinvestorer valgte at omlægge dele af deres obligationsportefølje til udenlandske virksomhedsobligationer for at få en positiv rente på deres obligationsporteføljer. Den øgede kreditrisiko blev søgt begrænset ved at sprede investeringerne på flere udstedere. Banken har anført, at klageren valgte at omlægge sine obligationsinvesteringer til virksomhedsobligationer, og at klagerens investeringer blev spredt på flere udstedere.
Klageren har oplyst, at person A anbefalede klageren at investere i 5,25 % Casino Guichard Perrachon-obligationen (ISIN XS2328426445) (herefter virksomhedsobligationen). Den 12. april 2021 købte banken på klagerens vegne virksomhedsobligationen for 250.000 EUR til fondskurs 100,825 med tillæg af handelsrente svarende til en kursværdi på i alt 1.880.654,16 DKK. Af fondsafregningen for købet af virksomhedsobligationen af 15. april 2021 fremgår blandt andet, at banken ikke havde ydet rådgivning i forbindelse med ordren.
Banken har oplyst, at banken og klageren den 21. marts 2023 afholdt et møde, hvor klageren blev introduceret til bankens private banking-koncept, bankens forvaltningsprodukt, Sydbank Porteføljepleje, og de forskellige risikoklasser samt adgang til investeringsrådgivning. Banken har anført, at klageren i den forbindelse ikke udtrykte bekymring over kurstabet på virksomhedsobligationen, som på mødetidspunktet var i kurs 38,10. Klageren ønskede ikke at omlægge sin portefølje, hvorfor der ikke blev udarbejdet en investeringsanbefaling eller givet ordreinstrukser fra klageren.
Banken har oplyst, at udstederen af virksomhedsobligationen fra medio juli 2023 misligholdt sine betalingsforpligtelser. I forbindelse med en gældsrestrukturering blev obligationen den 12. april 2024 konverteret til hhv. 821 stk. aktier og 82.127 stk. warrants, som pr. 6. november 2024 havde en værdi på 14.000 DKK. Klagerens urealiserede tab på virksomhedsobligationen udgjorde ca. 1.670.000 DKK.
Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Christina Bryanth Konge og Signe Kjørup Carlsson – udtaler:
Der er uenighed mellem klageren og banken om, hvorvidt købet af virksomhedsobligationen af 12. april 2021 skete efter rådgivning af banken, eller hvorvidt ordren blev udført som ”execution” uden rådgivning, hvor banken på klagerens vegne modtog ordren og udførte denne. Vi finder, at en afgørelse af sagen vil kræve yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
To medlemmer – Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen – udtaler:
Vi lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at banken rådgav og foreslog klageren, at hun skulle investere i virksomhedsobligationer, inden hun iværksatte ordren på købet af virksomhedsobligationen af 12. april 2021.
Vi lægger herudover til grund, at klageren er detailkunde.
I henhold til § 11 i den dagældende bekendtgørelse nr. 2092 af 14. december 2020 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel fremgår, at en værdipapirhandler, når denne udøver investeringsrådgivning til en detailkunde, inden transaktionen foretages, skal udarbejde en erklæring om egnethed, hvoraf det fremgår, hvilken type investeringsrådgivning der er ydet, og hvordan denne rådgivning stemmer overens med kundens præferencer, mål og andre karakteristika. Erklæringen skal gives på et varigt medium.
Vi finder det ikke godtgjort, at banken forud for klagerens køb af virksomhedsobligationen af 12. april 2021 udarbejdede en erklæring om klagerens egnethed, hvilken type investeringsrådgivning, der var ydet, eller hvordan rådgivningen stemte overens med klagerens præference, mål og andre karakteristika på et varigt medium.
Vi finder derfor, at banken handlede ansvarspådragende i forbindelse med sin rådgivning af klageren forud for købet af 12. april 2021.
Som følge af udfaldet af stemmeafgivelsen har vi ikke anledning til at tage materiel stilling til klagerens tab.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.