Forkert beregnet ydelse, ond tro.

Sagsnummer:588/1992
Dato:12-03-1993
Ankenævn:Peter Blok, Niels Busk, Gert Bo Gram, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne:Udlån - løbetid
Ledetekst:Forkert beregnet ydelse, ond tro.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I juni 1986 overflyttede klageren til indklagede et statsgaranteret studielån med en restgæld på 150.433,88 kr. I forbindelse med overflytningen fortsattes en i det tidligere pengeinstitut indgåede tilbagebetalingsaftale, hvorefter der månedligt betaltes 1.850 kr. Lånets afviklingsperiode var 15 år svarende til statens garantiperiode.

Ifølge indklagede oplyste klageren i september 1986, at der ville blive ydet ca. 1.000 kr. i rentetilskud fra staten; som følge heraf nedsattes klagerens egenydelse fra oktober 1986 til 850 kr. I forbindelse med en efterfølgende indkodning begik den kontoførende afdeling en fejl, som medførte, at klagerens egenydelse fejlberegnedes, således at der i hele perioden herefter blev betalt for lidt. I en periode i 1988 er således betalt 280 kr. pr. måned, og i en del af 1989 430 kr. måned. I 1992 ophørte klageren med at modtage rentetilskud, og indklagede rettede i denne forbindelse henvendelse til klageren om indgåelse af en ny afviklingsaftale for lånet. Ved skrivelse af 14. maj 1992 meddelte indklagede, at lånets ydelse pr. 31. maj samme år var ændret til 2.955,00 kr. med henblik på at overholde løbetiden på 15 år.

Af fremlagte kontooversigter pr. 31. december for årene 1986 til 1991 tilsendt klageren er lånets saldo samt de årligt betalte ydelser oplyst således:


Ydelser

Renter

Saldo

---------------------------------------------------------------

1986

12.156,00

7.509,80

145.787,68

1987

14.559,00

16.230,02

147.458,70

1988

12.000,00

16.545,98

152,004,68

1989

11.995,00

17.065,88

157.075,56

1990

11.964,00

19.891,43

165.002,99

1991

11.957,00

19.310,58

172.356,57

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedskrive lånets restgæld principalt til det, som en rigtig beregnet ydelse ville have medført, ca. 86.000 kr., subsidiært til det beløb, som en månedlig ydelse på 1.850 kr. vil kunne afvikle i tiden fra 1. juni 1992 til 1. juli 2000, ca. 112.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede som følge af den begåede fejl bør nedskrive lånets restgæld, idet han som følge af det skete ellers fremover vil skulle betale et større beløb end forudsat.

Indklagede har anført, at klageren var bekendt med, at den månedlige ydelse skulle være ca. 1.850 kr. for at afvikle lånet inden for den stipulerede afviklingsperiode på 15 år. Da klageren løbende har været bekendt med størrelsen af statens rentetilskud og sin egen indbetaling og desuden af årsopgørelserne har kunnet se, at restgælden voksede, burde klageren have konstateret fejlen og rettet henvendelse til indklagede. Hertil kommer, at klageren i den omhandlede periode har haft en forøget likviditet, således at der ikke er tale om noget tab.

Ankenævnets bemærkninger:

Af de grunde, der er anført af indklagede, finder Ankenævnet, at klageren på et tidligt tidspunkt selv må eller i hvert fald burde være blevet opmærksom på, at der var begået en fejl, som bevirkede, at den samlede månedlige indbetaling på studielånet var væsentligt mindre end det forudsatte beløb på 1.850 kr., således at gælden ikke blev nedbragt. Da klageren på trods heraf undlod at rette henvendelse til indklagede med henblik på at få fejlen berigtiget, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage nogen af klagerens påstande om nedskrivning af restgælden til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.