Kurssikring, omkostninger til stempelafgift og tinglysning m.m.

Sagsnummer:383/1994
Dato:31-01-1995
Ankenævn:Peter Blok, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Kurssikring, omkostninger til stempelafgift og tinglysning m.m.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Med henblik på indretning af køkken og badeværelse ansøgte klageren i sommeren 1992 Kreditforeningen Danmark om et tillægslån i en ejendom, som hun ejer i fællesskab med sin søster.

Den 8. juli 1992 tilbød Kreditforeningen Danmark et 20-årigt 9% mixlån på 265.000 kr. Af lånetilbudet fremgik, at provenuet ved salg af obligationerne til kurs 95,60 (95,40/95,90) svarende til kursen pr. 8. juli 1992 og med fradrag af stiftelsesomkostninger, herunder stempelafgift og tinglysningsgebyr 4.675 kr., ville udgøre 245.044 kr.

Lånetilbudet og pantebrevet blev indleveret til indklagede den 10. juli 1992, men sagen blev ikke opstartet, da klageren først skulle fremskaffe en byggetilladelse, som var en forudsætning for lånets udbetaling.

Den 27. juli 1992 underskrev klageren og søsteren udbetalingsbrev til Kreditforeningen Danmark, hvoraf ved afkrydsning både fremgik, at lånet ønskedes udbetalt hurtigst muligt, og at de ønskede fastkursaftale.

Den 29. juli 1992 underskrev klageren og søsteren omprioriteringsaftale samt fuldmagt-, transport- og håndpantsætningserklæring til indklagede.

Den 30. juli 1992 hævede indklagede 4.675 kr. på omprioriteringskontoen til dækning af stempelafgift og tinglysningsgebyr.

Mixlånet blev afregnet på basis af kursen den 3. august 1992, som var 92,8/93,65, hvorved der ifølge låneafregningen fra Kreditforeningen Danmark fremkom et provenu på 245.468,95 kr., som blev fremsendt til indklagede i check. I provenuopgørelsen var udgiften til stempelafgift og tinglysningsgebyr ikke fratrukket. Provenuet blev den 5. august 1992 indsat på omprioriteringskontoen. Samme dag blev 230.000 kr. overført til klagerens og søsterens separate konti med 115.000 kr. til hver. Det resterende overskud på omprioriteringskontoen blev udbetalt ved omprioriteringssagen afslutning den 8. september 1992.

Indklagede har foretaget en beregning, der viser, at klagerens provenu var blevet formindsket med 140,50 kr., såfremt der var blevet tegnet kurskontrakt den 29. juli 1992. Kurserne var denne dag 93,50/94,30.

Klageren har med klageskema modtaget 29. juni 1994 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille hende, som om lånet var afregnet til kurs 95,60, at betale 4.675 kr., at fremvise checken fra Kreditforeningen Danmark og at forrente provenuet, indtil udbetaling til hende og søsteren fandt sted.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klageren har anført, at hun anmodede om fastkursaftale, hvorfor det må bero på en fejl, at obligationerne ikke blev solgt til kurs 95,60 som angivet i lånetilbudet. Indklagede var ikke berettiget til at hæve 4.675 kr. til dækning af stempelafgift og tinglysningsgebyr, idet denne udgift var fratrukket i Kreditforeningen Danmarks provenuberegning i lånetilbudet. Trods anmodning herom har indklagede afslået at fremvise den check, der blev fremsendt af Kreditforeningen Danmark. Låneprovenuet blev ikke forrentet af indklagede.

Indklagede har anført, at man efter mødet den 29. juli 1992 blev opmærksom på, at klageren i udbetalingsbrevet til kreditforeningen havde afkrydset feltet vedrørende fastkursaftale, selv om det på mødet var blevet aftalt, at lånet skulle hjemtages hurtigst muligt uden kurskontrakt. Klageren har ikke lidt tab ved, at der ikke blev tegnet kurskontrakt den 29. juli 1992. Udgiften til stempelafgift og tinglysningsgebyr blev afholdt af indklagede på klagerens vegne, hvorfor man var berettiget til at hæve beløbet på omprioriteringskontoen. Klageren har ikke betalt denne udgift to gange. Udbetalingsbrevet fra Kreditforeningen Danmark dokumenterer, hvilket beløb der blev fremsendt pr. check, hvorfor fremfinding af selve checken må anses for overflødig. Da hovedparten af låneprovenuet blev overført til klageren og medejeren af ejendommen samme dag som lånets udbetaling, var der ikke grundlag for forrentning af dette. På et møde umiddelbart efter sagens afslutning blev lånesagen drøftet, og indklagede er ikke siden blevet mødt med krav fra klager, som derfor tillige som følge af passivitet må være afskåret fra nu at gøre krav gældende.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at klageren ikke på anden måde end ved afkrydsningen i udbetalingsbrevet, som er underskrevet af klageren den 27. juli 1992, har givet udtryk for, at hun ønskede at foretage kurssikring. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, der er anført af indklagede, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage nogen af klagepunkterne til følge.

Den indgivne klage tages ikke til følge.