Beregning af låneomlægning.

Sagsnummer:20505023/2005
Dato:29-11-2005
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Jette Kammer Jensen, Grit Munk, Mads Laursen og Steen Jul Petersen
Klageemne:Omlægning - beregning
Ledetekst:Beregning af låneomlægning.
Indklagede:BRFkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

Klageren havde i sin ejendom et lån til det indklagede realkreditinstitut samt et privat pantebrev, som ifølge sit indhold fra debitors side alene kunne indfries med 3 måneders varsel til en termin til kurs 104. Instituttet fremsendte i marts 2005 et tilbud til klageren på omlægning af det private pantebrev. I lånetilbudet var der efter afholdelse af stiftelsesomkostninger og indfrielse af det private pantebrev beregnet et forventet underskud på 2.088 kr. Det private pantebrev var forudsat indfriet til kurs 104. Klageren indgik den 10. marts 2005 en aftale med instituttet om tinglysningsservice, i henhold til hvilken instituttet skulle forestå låneomlægningen. Instituttet fremsendte den 7. april 2005 en låneafregning til klageren, der viste et underskydende provenu på 9.754 kr., og opkrævede samme dag det negative provenu hos klageren. Klageren afviste den 2. maj 2005 at indbetale det negative provenu, idet han over for den låneformidlende ejendomsmægler havde afleveret de relevante dokumenter og eksplicit havde tilkendegivet, at han ønskede alle omkostninger lagt ind i det nye lån. Instituttet meddelte den 6. maj 2005 klageren, at det negative provenu først og fremmest skyldtes, at det private pantebrev kun kunne indfries pr. termin, og at restgælden derfor var tillagt opsigelsesrenter. Da pantebrevet ikke kunne have været indfriet med et lavere beløb, afviste instituttet at være erstatningspligtig, men tilbød som følge af manglen i provenuberegningen at yde klageren en kompensation, svarende til ekspeditionsgebyrer på i alt 3.896 kr. Klageren afviste den 9. maj 2005 at acceptere den tilbudte kompensation. Efterfølgende dialog førte ikke til en afklaring.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet var erstatningsansvarlig for de forøgede indfrielsesomkostninger. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at instituttet som professionel låneformidler havde været forpligtet til at undersøge de nærmere indfrielsesvilkår på det private pantebrev, som instituttet påtog sig at indfri på klagerens vegne. Efter Nævnets opfattelse havde instituttet begået en ansvarspådragende fejl ved at rådgive klageren om låneomlægningen og gennemføre denne uden at have været opmærksom på de økonomiske konsekvenser, der fulgte af indfrielsesterminerne for det private pantebrev. Det var imidlertid Nævnets opfattelse, at den kompensation på 3.843 kr., som instituttet havde tilbudt klageren, i rimeligt omfang stod mål med det tab, klageren havde lidt. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.