Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner i forretninger og i en hæveautomat. Bortkommet kort.

Sagsnummer:461/2019
Dato:26-06-2020
Ankenævn:Henrik Waaben, George Wenning, Kristian Ingemann Petersen, Ida Moesby, Finn Borgquist.
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner i forretninger og i en hæveautomat. Bortkommet kort.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner i forretninger og i en hæveautomat. Bortkommet kort.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto -164 med et tilknyttet Nordea Pay kort og en opsparingskonto -414.

Fredag den 18. oktober 2019 kl. 19:06 brugte klageren kortet i en restaurant, hvor indtastede sin pinkode i forbindelse med en betaling på 734,80 kr.

Banken har fremlagt en transaktionsliste fra Nets, hvoraf fremgår, at klagerens kort lørdag den 19. oktober 2019 blev anvendt/søgt anvendt til følgende transaktioner:

Tid

Forretning

Beløb i kr.

Status

Autorisation

03:43

Nordea automat 1

5.000,00

Gennemført

Chip og pin-kode

03:45:02

Automat 2

2.000,00

Afvist

Chip og pin-kode

03:45:23

Automat 2

2.000,00

Afvist

Chip og pin-kode

03:45:39

Automat 2

1.000,00

Afvist

Chip og pin-kode

07:58

Forretning 1

4.000,00

Gennemført

Chip og pin-kode

08:16

Nordea automat 3

0

Godkendt

Chip og pin-kode

08:17

Nordea automat 3

0

Godkendt

Chip og pin-kode

08:27

Forretning 2

7.023,95

Gennemført

Chip og pin-kode

08:48

Forretning 3

7.019,95

Gennemført

Chip og pin-kode

08:57

Forretning 4

7.000,00

Gennemført

Chip og pin-kode

09:02

Forretning 5

3.018,45

Gennemført

Chip og pin-kode

09:03:17

Forretning 5

4.000,00

Afvist

Chip og pin-kode

09:03::40

Forretning 5

3.000,00

Afvist

Chip og pin-kode

09:09

Forretning 6

4.000,00

Afvist

Chip og pin-kode

09:10:22

Forretning 6

2.000,00

Afvist

Chip og pin-kode

09:10:47

Forretning 6

1.000,00

Gennemført

Chip og pin-kode

09:11

Forretning 6

1.045,50

Afvist

Chip og pin-kode

I alt

 

34.062,35

 

 

Af transaktionslisten fremgår, at alle transaktionerne blev foretaget med chip og pinkode. Nets har endvidere meddelt, at transaktionerne blev korrekt registreret og bogført, og at der ikke har været tekniske svigt eller andre fejl.

Banken har oplyst, at der den 19. oktober 2019 kl. 08:16 i Nordea automat 3, jf. transaktionslisten, blev overført 30.000 kr. fra klagerens opsparingskonto -414 til konto -164 med klagerens betalingskort ved anvendelse af chip og pinkode. Saldoen på konto -414 var forud for overførslen 57.000 kr.

Klageren gjorde ved indsigelsesblanketter af 22. oktober 2019, 8. november 2019 og 9. december 2019 indsigelse mod de syv gennemførte transaktioner på i alt 34.062,35 kr. Han oplyste, at han hverken havde deltaget i eller godkendt transaktionerne, og at han lørdag den 19. oktober 2019 kl. 15:30 opdagede, at hans kort var blevet stjålet. Han opbevarede kortet i sin pung, som lå i hans jakkelomme, og han havde lært koden udenad. Ingen havde haft adgang til hans kort eller kode. Han oplyste endvidere følgende:

” Jeg sender nu den tredje indsigelse, da der har været en form for miskommunikation. Jeg har krydset feltet omkring at få svar via SMS af. Men er blevet kontaktet via mail, hvilket jeg ikke har været opmærksom på og den skyld tager jeg på mig selv.

Jeg laver denne indsigelse på baggrund af at mit kort blev stjålet og at jeg ikke havde nogen som helst fornemmelse af at det var forsvundet og at en person var i gang med at misbruge det. Som nævnt ved ovenstående spørgsmål var sidst jeg brugte det på en restaurant i [by], som hedder [navn]. Hvornår og hvordan tyven derefter har opsporet mig og fundet af koden er mig derefter uvidst. Jeg havde ikke mit kort op af lommen resten af aftenen og det var først dagen efter, den 19/10, da jeg skulle benytte mig af kortet, at jeg opdagede det var væk. Jeg gik derefter ind på min netbank for at se om der var penge på og opdagede da forbrydelsen og at tyven havde foretaget en masse transanktioner som samlet kom op på et beløb af 34.062,35 kr. Personen startede med at flytte penge fra min opsparing og over til min forbrugskonto, derfor har jeg noteret at det er 8 transaktioner. Jeg kontaktede efter jeg havde spærrede mit kort, [Forretning 4], som var et af de steder gerningsmanden havde benyttet sig af kortet og hun kunne bekræfte at der havde været en mand af udenlandsk udseende, som havde spillet for 7000 kr. og at der ikke var andre, som havde spillet for dette beløb.

Til sidst vil jeg bare nævne at dette er utrolig mange penge for en ung mand som jeg. Derfor håber jeg at vi kan komme i dialog igen om hvad der er foregået.”

Den 19. januar 2020 besvarede klageren nogle supplerende spørgsmål fra banken og anførte følgende:

Var du sammen med nogle da du foretog den sidste transaktion på grillbaren ?

Ja, jeg var sammen med 4 kammerater, for at spise aftensmad. Hvor jeg stod for udlæg af regningen, som blev betalt med mit betalingskort.

Kan du uddybe, hvordan du mener, at din kode er blevet afluret ?

Ved ovennævnte sidste brug af kortet, på [restauranten], indtastede jeg min kode 2 gange uden betalingen blev gennemført. Tjeneren hentede derefter en anden terminal, hvor jeg igen indtastede min pinkode, og denne gang blev betalingen gennemført. Muligvis det var under dette scenerie, at min kode blev afluret ?

Har du selv en mistanke til hvem der kan have afluret pinkoden og efterfølgende stjålet dit kort ?

På baggrund af ovenstående beskrivelse af betalingsprocessen på restauranten, kan jeg nu have mistanke til, at det har været nogen på restauranten, der har afluret og efterfølgende stjålet mit betalingskort.

Jeg har i øvrigt noteret mig, at ca. fem minutter inden du ringer og spærrer dit kort, har kortet været forsøgt brugt på [en spilletjeneste]. Jeg kan se, at du både før og efter du har mistet dit kort spiller på [spilletjeneste].

Jeg gik ind på [spilletjeneste]-appen for at spille på nogle fodboldkampe, som skulle starte klokken 16.00. Jeg skulle derfor overføre nogle penge fra min bankkonto til min spilkonto. Denne transaktion kunne ikke gennemføres, hvilket undrede mig, da jeg vidste at der var penge på min bankkonto. Jeg gik derfor ind på min Nordea-app, opdagede at min konto var tømt og 30.000 kr. var forsvundet fra min opsparing, hvorefter jeg ringede til Jeres kundeservice og spærrede mit kort.

Jeg forsøgte at spille på [spilletjeneste], men spillede IKKE på [spilletjeneste] efter jeg mistede mit kort, da transaktionen netop ikke kunne gennemføres på grund af de manglende penge på min bankkonto.”

Banken afviste klagerens indsigelse. Klageren henvendte sig herefter til bankens kundeservicechef, der fastholdt afvisningen af indsigelsen.

Parternes påstande

Den 9. december 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre de ikke vedkendte hævninger på 34.062,35 kr. til ham.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der er sket misbrug af hans kort.

Han kom desværre til at lave en fejl i forbindelse med, at han udfyldte den første indsigelsesblanket til banken, da han havde medtaget en transaktion, hvor gerningsmanden havde overflyttet 30.000 kr. fra hans opsparingskonto til hans forbrugskonto. Herefter sendte han en ny indsigelse, som banken afviste, fordi han ikke havde svaret på dens mails, men han havde i indsigelsen valgt, at han ville have svar via SMS. Derfor mener han, at banken skal tage sagen op igen, så han kan få sine penge tilbage. Dette har hele tiden været formålet, og han ønsker at hjælpe, men synes ikke, at banken har ret til at afvise en sag grundet miskommunikation.

Af den af banken fremlagte transaktionsliste fra Nets fremgår, at der, ud over de gennemførte transaktioner, har været otte mislykkede forsøg på misbrug af kortet.

Da han selv forsøgte at gennemføre nogle mislykkede forsøg om eftermiddagen den 19.oktober 2019, opdagede han, at kortet var blevet misbrugt. I den forbindelse kontaktede han banken og fik spærret sit kort. Han indgav ligeledes en politianmeldelse.

Han var den 18. oktober 2019 på restaurant for at spise aftensmad med nogle venner. Det er efter hans vurdering her, at koden kan være blevet afluret, da han brugte kortet sidst på restauranten, og der var problemer, da betalingen skulle finde sted.

Derfor kan han umiddelbart kun gisne om to scenarier: 1) Kode afluret og kort stjålet af gerningsmanden, som ikke har kunne misbruge kortet, da gerningsmanden har været på arbejde til ud på natten? 2) Kode afluret på restauranten og gerningsmanden har overhørt hans samtale med sine venner om, at de skulle i byen senere på aftenen og har stjålet kortet fra ham der?

Han kender ikke årsagen til gerningsmandens handlemønster til ”kun” at flytte 30.000 kr. fra opsparingskontoen, men det var under alle omstændigheder et usædvanligt tidspunkt at flytte penge i en pengeautomat.

Nordea Danmark har anført, samtlige syv omtvistede transaktioner blev korrekt registreret og bogført og har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl. De omtvistede transaktioner blev gennemført ved anvendelse af chip og pinkode, som alle blev indtastet korrekt i første forsøg.

Klageren har erklæret, at han havde lært pinkoden til kortet udenad, og at ingen har haft adgang til hans kort. Tredjemand kan derfor kun være kommet i besiddelse af pinkoden ved afluring. Det er samtidig uvist, hvornår og under hvilke omstændigheder klageren skulle have mistet sit kort. Klageren har ikke kunnet redegøre nærmere herfor, ligesom det er uvist, hvorfor han først opdagede, at kortet manglede, da han opdagede de omtvistede transaktioner den 19. oktober 2019 kl. 15:30.

Hvis det lægges til grund, at tredjemand tilegnede sig kort og kode i forbindelse med klagerens seneste transaktion den 18. oktober 2019 kl. 19:06, er det er det et atypisk misbrugsforløb, at en tredjemand ville vente godt 8½ timer med at anvende kortet.

Ligeledes er det usandsynligt, at en tredjemand, efter at have afluret pinkoden, først ville stjæle kortet godt 8½ timer senere og påbegynde misbruget. Tredjemand skulle i givet fald have afluret koden den 18. oktober 2019 kl. 19:06, have fulgt efter klageren i godt 8½ timer, og først have stjålet kortet umiddelbart før den første omtvistede transaktion den 19. oktober 2019 kl. 03:43, for herefter at vente fire timer med at foretage den næste omtvistede transaktion.

Det har endvidere formodningen imod sig, at en tredjemand ville nøjes med at overføre 30.000 kr. fra klagerens opsparingskonto -414 og ikke hele kontoens indestående på 57.000 kr. til konto -164, som kortet var knyttet til.

Det er derfor bankens opfattelse, at der ikke er tale om tredjemandsmisbrug, men at de omtvistede transaktioner enten blev foretaget af en person, som klageren bemyndigede hertil, eller af klageren selv.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af lov om betalinger § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode i første forsøg.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet har herved lagt vægt på sagens omstændigheder, herunder det forhold, at der gik godt 8½ time fra klagerens seneste anerkendte transaktion til den første ikke vedkendte transaktion blev gennemført. Herefter gik der ca. fire timer til foretagelsen af den næste ikke vedkendte transaktion. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.