| Sagsnummer: | 480/2024 |
| Dato: | 01-05-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Tina Thygesen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Overførsel - øvrige spørgsmål Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i pengeinstitut 1’s overførsel af kreditorbeskyttede midler til lønkonto og herefter til køb af hus samt krav om erstatning begrundet i pengeinstitut 2’s formidling af låneoptagelse i det købte hus. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland-Fyn og Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i pengeinstitut 1’s overførsel af kreditorbeskyttede midler til lønkonto og herefter til køb af hus og krav om erstatning begrundet i pengeinstitut 2’s formidling af låneoptagelse i det købte hus.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor han blandt andet havde en lønkonto -063 (lønkontoen).
Den 9. juli 2021 modtog klageren 3.908.750 kr. for tab af erhvervsevne, der blev indsat på konto -668 (§ 513-kontoen) oprettet i henhold til retsplejelovens § 513.
Klageren modtog ligeledes den 9. juli 2021 på lønkontoen et beløb på 3.242.392 kr. for tabt arbejdsfortjeneste, 72.500 kr. for erstatning for svie og smerte og renter på 1.388.852,56 kr., i alt 4.703.744,56 kr.
I en mail af 13. juli 2021 til en ejendomsmægler anførte sparekassen:
”Emne: Vedr. [klagerens] køb af [ejendom 1]
…
Vi har modtaget købsaftale på ovennævnte ejendom.
Sparekassen ønsker ikke at deltage som købers pengeinstitut og I bedes slette dette i e-bolighandel. Samtidig bedes I bekræfte retur på denne mail når det er gjort.
Vores kunde er tidligere meddelt at vi ikke ønsker at bistå ham i handlen.
…”
Ved en mail af 15. juli 2021 til sparekassen bekræftede ejendomsmægleren, at handlen nu var tilbagekaldt i e-bolighandel og fremover blev kørt manuelt.
Sparekassen har oplyst, at den ikke har rådgivet klageren om huskøbet eller om anvendelsen af klagerens midler hertil. Klageren var på daværende tidspunkt i gang med at skifte pengeinstitut til Nykredit Bank. Sparekassen er ikke bekendt med, hvorvidt klageren var bistået af advokat eller anden rådgiver i forbindelse med hushandlens gennemførelse.
I en netbankbesked af 14. juli 2021 kl. 10:22 til sparekassen skrev klageren:
”Hej vil i overfører nedenstående, og mærke det Kreditorbeskyttet 513 Start med 513 kontoen til deponeringskonto, her efter fra alm. konto resten. Hej [klageren] Som kom sælgers deponeringskontonummer. Restkøbesummen kan indsættes på: [konto -754] (kr. 4.135.000) Udbetaling samt tinglysningsafgift skal indsættes på [konto -137] (kr. 27.150 + 90.000 = 117.150)”
I en netbankbesked af 14. juli 2021 kl. 13:58 til klageren skrev sparekassen:
”Hej [klageren] Tak for din besked. Vi vil gerne lave overførslerne for dig. Men hvad tekst skal jeg skrive til modtager ? Jeg er ikke helt klar over hvad du mener med at jeg skal mærke det kreditorbeskyttet 513 - pengene er ikke kreditorbeskyttet når de trækkes ud fra § 513 kontoen. Er det korrekt forstået at du ønsker at bruge § 513 kontoens indestående før lønkontoen ? …”
I en netbankbesked af 14. juli 2021 kl. 14:14 til sparekassen skrev klageren:
”ja brug 513 I kontoen første. Det er, txt til mig selv og modtager der skal skrives fra konto 513 som txt”
I en netbankbesked af 14. juli 2021 kl. 14:55 til klageren skrev sparekassen:
”Hej [klageren] Overførslerne er nu lavet. …”
Af en posteringsoversigt for § 513-kontoen for perioden fra den 9. juli 2021 til den 8. november 2021 fremgår, at der den 14. juli 2021 blev foretaget en overførsel på 117.500 kr. fra § 513-kontoen med teksten: ”overførsel, jf. netbank besked” samt en overførsel på 3.791.600 kr. med teksten: ”Til [konto -063, klagerens navn]”.
Sparekassen har oplyst, at den overførte 3.761.600 kr. fra § 513-kontoen til lønkontoen og herefter straks overførte samlet i alt 4.135.000 kr. fra lønkontoen til deponering i forbindelse med ejendomshandlen.
I en netbankbesked af 17. juli 2021 til sparekassen skrev klageren:
”Hvorfor har I overført penge fra 513 direkte til min lønkonto først for at sende dem samlet. Det var jo ikke det jeg bad om. Det må i dokumenter ned særskilt i et brev så vi kan se præcis hvordan. Så vi nemt kan spore dem tilbage til 513. 513 konto må ikke blandes med min lønkonto. De skulle have været ført direkte over il modtager hernæst overføres det resterende fra NemKonto.”
Sparekassen har oplyst, at klageren herefter havde en telefonisk dialog med en medarbejder fra sparekassen, hvorefter sparekassen den 19. juli 2021 overførte 3.448.200 kr. fra lønkontoen til § 513-kontoen og gav klageren meddelelse herom. Sparekassen har endvidere oplyst, at det ikke har været muligt at afdække, hvorfor lige præcis dette beløb fremkom. Der stod på det tidspunkt 3.812.573,75 kr. på lønkontoen.
I en netbankbesked af 19. juli 2021 til klageren skrev sparekassen:
”Hej [klageren]. Jeg har returneret kr. 3.448.200 til din § 513 konto. Jeg afventer svar fra min juridiske afdeling om kreditorbeskyttelsen så opretholdes. …”
Den 20. juli 2021 bad klageren gennem netbanken sparekassen om at overføre to mio. kr. fra § 513-kontoen til en investeringsordning i et forsikringsselskab, F, med overførselsbesked ”[klagerens navn]. Den 28. juli 2021 bad klageren gennem netbanken banken om at overføre yderligere en mio. kr. fra § 513-kontoen til investeringsordningen i F med overførselsbesked ”[klagerens navn]”. Sparekassen har oplyst, at det fremstår som om, at klageren investerede hovedparten af kontoens indestående. Sparekassen er ikke bekendt med, hvorvidt investeringen rent faktisk er § 513-beskyttet. Den 26. august 2021 blev der overført yderligere 100.000 kr. til investeringsordningen i F med overførselsteksten ”Kreditorbeskyttelse 513”.
I en netbankbesked af 21. juli 2021 til klageren skrev sparekassen:
”Hej [klageren] Jeg har nu fået svar fra vores juridiske afdeling. Det er deres vurdering at ekspeditionsfejlen ikke har medført at beløbet er bragt udenfor beskyttelsesområdet i retsplejelovens § 513, stk. 1. Altså at kreditorbeskyttelsen er opretholdt. Jeg beklager forløbet. …”
I august og september 2021 blev der ved ti overførsler fra § 513-kontoen overført beløb med overførelsesteksten ”Til [klagerens navn]”. Der blev endvidere foretaget en række andre overførsler, og den 12. oktober 2021 blev der overført en betaling til en bank, hvorefter kontoen gik i nul bortset fra et rentebeløb på 1,68 kr., der blev hævet den 8. november 2021.
Klagerens adkomst til ejendom 1 blev tinglyst den 19. august 2021. Det fremgår af en udskrift af tingbogen for ejendom 1, at den kontante købesum var 4.225.000 kr., og at der ikke i forbindelse med klagerens køb af ejendom 1 blev tinglyst en servitut om kreditorbeskyttelse.
I sommeren 2021 henvendte klageren sig til Nykredit Bank med et ønske om at blive kunde. Klageren blev i oktober 2021 kunde i bankens Private Banking Afdeling, som i den forbindelse formidlede et realkreditlån hos Totalkredit på 2.009.958 kr. i ejendom 1. Realkreditpantebrevet blev tinglyst den 22. oktober 2021.
Den 27. januar 2022 blev der endvidere tinglyst et realkreditpantebrev på 640.000 kr. til Totalkredit med pant i ejendom 1.
Af en tingbogsattest for ejendom 1 udskrevet den 8. november 2024 fremgår, at der i perioden fra den 27. januar 2023 til den 13. december 2023 blev tinglyst tre udlæg i ejendom 1, heraf to udlæg til Skatteforvaltningen.
Den 15. august 2024 afsagde fogedretten en kendelse i en sag mellem Gældsstyrelsen og klageren vedrørende et udlæg foretaget i ejendom 1 den 12. december 2023. Af kendelsen fremgik:
”Det lægges til grund, at der fra skyldnerens beskyttede midler i sparekassen blev overført 3.791.600,00 kr. den 14. juli 2021 til skyldnerens lønkonto, hvorefter et beløb på 3.448.200,00 kr. den 19. juli 2021 blev tilbageført til den beskyttede konto, som efterfølgende blev anvendt til køb af en ejendom, idet beløbet blev overført til sælgeren af ejendommen. Skyldneren har senere optaget 2 kreditforeningslån i ejendommen.
Uanset at beløbet fra den beskyttede konto ved en fejl fra sparekassens side blev overført til skyldnerens lønkonto og herefter for størstedel af beløbet blev tilbageført til den beskyttede konto få dage senere, er beløbet blevet sammenblandet med skyldnerens øvrige formue, og da skyldneren ved efterfølgende låneoptagelse i ejendommen har disponeret på en sådan måde, at betingelserne for at opretholde udlægsfritagelsen heller ikke af den grund længere er til stede, jf. retsplejelovens § 513, stk. 1, jr. stk. 4, vil udlægget af 12. december 2023 være at stadfæste.
…”
I en mail af 16. august 2024 til Sparekassen Sjælland-Fyn anførte klageren:
”…
Vi er desværre endt i en uheldig situation hvor jeres afld. tilbage i tiden fik blandet mine erstatningspenge sammen med min lønkonto da jeg skulle købe hus.
Retten har nu afsagt dom og mit hus er derfor ikke beskyttet mod udlæg.
Dommeren sagde, at i dette tilfælde er Banken "Sparekassen Sjælland" erstatningsansvarlig. jeg har vedhæftet dommen og mailkorrespondance med jer om fejlen.
Jeg har kontaktet en advokat, men hvis i allerede nu tænker, at i kan finde et godt forlig, så i kan undgå en tur i retten og i medierne, så er jeg intresseret pt.”
Klageren rejste ligeledes et erstatningskrav over for Nykredit Bank.
Både Sparekassen Sjælland-Fyn og Nykredit Bank afviste klagerens krav.
Parternes påstande
Den 20. september 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn og/eller Nykredit Bank skal betale fuld kompensation for hans økonomiske tab samt annullere lån og renter, der er opstået som følge af de begåede fejl, subsidiært betale et beløb som kompensation.
Sparekassen Sjælland-Fyn og Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at Sparekassen Sjælland-Fyn er ansvarlig for den oprindelige sammenblanding af midlerne og for at have givet ham fejlagtig rådgivning.
Sparekassen havde ansvaret for at administrere hans kreditorbeskyttede midler (3.908.750 kr.). Den blandede hans kreditorbeskyttede midler sammen med lønkontoen og informerede ham fejlagtigt om, at denne sammenblanding ikke havde nogen betydning for kreditorbeskyttelsen. Dette førte til, at midlerne blev eksponeret for kreditorer. Han opdagede selv fejlen og vendte tilbage til sparekassen, men var ikke klar over konsekvenserne før fogedrettens kendelse af 15. august 2024.
Sparekassen prøvede at rette fejlen, men den lavede endnu en fejl, der forværrede situationen. Den førte ikke det korrekte beløb retur, men 3.448.200 kr., så nu var der endnu mere rod i beløbene.
Som der stod i hans besked af 14. juli 2021 til sparekassen, skulle der først overføres 3.908.750 kr. direkte fra 513-kontoen til deponeringskontoen hos sælger. Beløbet var var kreditorbeskyttet og skulle mærkes§513. Herefter skulle resten tages fra hans almindelige lønkonto, men det blev desværre rodet sammen, og derefter returnerede sparekassen et forkert beløb på 3.448.200 kr. i et forsøg på at genoprette.
Nykredit Bank er ansvarlig for ikke at have givet ham korrekt rådgivning om konsekvenserne ved at optage realkreditlånene, hvilket førte til yderligere tab.
Efter køb af ejendom 1 blev han kunde hos Nykredit Bank, som bevilgede/formidlede et realkreditlån med pant i ejendommen. Banken har anført, at den ikke havde kendskab til midlernes status som kreditorbeskyttede og derfor ikke var forpligtet til at rådgive ham. Dette ændrer dog ikke på, at banken som professionel finansiel aktør burde have udvist større agtpågivenhed og sikret, at han blev korrekt oplyst om konsekvenserne ved at optage lån med pant i ejendommen. Bankens manglende due diligence og rådgivning medførte, at han traf beslutninger uden at være fuldt informeret om de mulige konsekvenser for hans økonomiske situation, herunder risikoen for at kreditorbeskyttelsen blev påvirket.
Han har fremlagt flere mails, hvoraf fremgår, at banken havde fået oplysning om, at hans penge stammede fra erstatninger, og at de var kreditorbeskyttede. Hans ægtefælle var med til mødet med banken og kan bevidne, at de talte om køb af ejendom 1 for kreditorbeskyttede midler.
Det har ingen betydning for sagen, at der ikke i forbindelse med hans køb af ejendom 1 blev tinglyst en servitut om kreditorbeskyttelse. Dette er ikke længere en betingelse for opretholdelse af kreditorbeskyttelse i henhold til en lovændring fra 2018 (lov nr. 1284 af 14. november 2018). Følgende fremgår endvidere af https://www.domstol.dk/tinglysningsretten/tingboegerne/kreditorbeskyttede-midler/: ”Landsretten har udtalt, at udlægshindring efter retsplejelovens § 513 stk. 1 ikke er betinget af tinglysning (FM2020.1). Det er derfor ikke en betingelse, at der er tinglyst kreditorbeskyttelse på ejendommen, og der kan derfor ikke tinglyses udlæg på ejendommen, selvom der ikke er tinglyst kreditorbeskyttelse.”
Bankernes handlinger har medført, at hans midler ikke længere er kreditorbeskyttede, hvilket er årsagen til hans økonomiske tab. Dette tab opstod, fordi midlerne nu var udsat for krav, som de ellers ville have været beskyttet imod, hvis kreditorbeskyttelsen var blevet opretholdt.
Hans midler var tidligere kreditorbeskyttet, men nu er de ikke længere beskyttet mod kreditorer, hvilket skaber risiko for økonomisk tvang eller inddrivelse af gæld. Han har mistet muligheden for at styre, hvordan og hvornår gælden skal betales, og kreditorerne kan nu tvangsmæssigt inddrive pengene. Hvis kreditorerne kræver tilbagebetaling nu, vil det økonomiske tab være direkte målbart.
Et yderligere økonomisk tab er, at han har mistet muligheden for at kapitalisere på ejendom 1’s naturlige værdistigning. Hvis kreditorer kan kræve udlæg i ejendommen, går han glip af muligheden for at nyde godt af værdistigningen og bruge den til sin fordel.
Realkreditlånene bør annulleres i henhold til aftalelovens § 36, da han ikke blev informeret om de risici, der var forbundet med at optage lånene, det vil sige, at kreditorbeskyttelsen ville bortfalde ved pant i ejendom 1. Hvis han var blevet gjort opmærksom på risikoen, ville han ikke have optaget lånene.
Sparekassen Sjælland-Fyn og Nykredit Bank har handlet i strid med § 5 i god skik-bekendtgørelsen, der fastsætter, at banken skal handle i overensstemmelse med kundens interesser og yde professionel rådgivning og med § 7 i god skik bekendtgørelsen, der kræver, at rådgivningen skal være tilpasset den enkelte kundes behov og økonomiske situation.
§ 8, stk. 1 i god skik-bekendtgørelsen kræver endvidere, at banken skal give kunden tilstrækkelig information til at kunne forstå produkterne og de finansielle risici. Det var Sparekassen Sjælland-Fyn og Nykredit Banks ansvar at sikre, at han forstod, at sammenblanding af kreditorbeskyttede midler eller optagelse af lån i ejendom 1 kunne føre til bortfald af denne beskyttelse.
Der henvises endvidere til Ankenævnets afgørelser 157/2021 og 333/2021 samt til dommene refereret i U.2000.244H og U.2013.163Ø.
Det bestrides, at erstatningskravet er forældet. Han blev først opmærksom på den mangelfulde rådgivning efter fogedrettens afgørelse af 15. august 2024, og forældelsesfristen begyndte derfor først at løbe herefter.
Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at det § 513-beskyttede beløb ikke blev sammenblandet med andre midler i forbindelse med den samlede overførsel til deponeringskontoen. Uagtet at sparekassen ikke gennemførte overførslen præcis som anmodet af klageren, var der ikke tale om en ansvarspådragende fejl. Dette skyldtes, at det entydigt kunne identificeres, at 3.761.600 kr. af overførslen kom fra § 513-kontoen. Sparekassens standpunkt i sparekassens netbankbesked af 21. juli 2021 til klageren fastholdes. Sparekassen har således ikke handlet ansvarspådragende.
Dette støttes blandt andet af Østre Landsrets afgørelse gengivet i U 2019.3299 Ø. I den pågældende sag, hvor en ejendom var erhvervet dels af midler beskyttet af § 513 dels af frie midler, afgav banken en erklæring om midlernes oprindelse. Landsretten fandt ikke, at der var risiko for, at skyldneren havde disponeret over erstatningen med mulighed for sammenblanding med vedkommendes øvrige formue. Højesterets praksis på området betoner, at der ikke må være tvivl om beløbenes oprindelse, således at der ikke foreligger risiko for misbrug og omgåelse.
Umiddelbart efter erhvervelsen af ejendom 1 i juli 2021 ville sparekassen kunne have afgivet en sådan erklæring, og midlernes oprindelse ville entydigt kunne være fastslået. Klagerens økonomiske forhold ændrede sig unægteligt ret hurtigt efterfølgende og fogedrettens kendelse fra 15. august 2024 må antages at være korrekt, uagtet at faktum ikke er helt korrekt beskrevet.
Uanset hvad der er baggrunden for, at klageren den 19. juli 2021 formåede, at sparekassen overførte 3.448.200 kr. fra lønkontoen til § 513-kontoen, disponerede klageren formentlig, som om der var tale om midler omfattet af beskyttelsen i § 513. Det er ikke oplyst, hvorvidt klageren rent faktisk har midler for 3.100.000 kr. andre steder, som er registreret som § 513-beskyttet. Det forekommer, at klageren forsøger at etablere en situation, hvor både de 3.761.600 kr., der er anvendt til huskøb, samt 3.100.000 kr., der er investeret primært hos forsikringsselskabet F, er § 513 beskyttet. Hvis dette er tilfældet, er der alene som følge heraf sket en sammenblanding af midlerne.
Det gøres endvidere gældende, at såfremt der foreligger et ansvarsgrundlag for sparekassen, har klageren ikke lidt et tab. Fortabelse af § 513-beskyttelse medfører ikke i sig selv en formueforringelse for klageren. Der er ingen valide oplysninger om klagerens formueforhold i juli 2021. Det må være ubestridt, at klageren afviklede en del gæld i sommeren 2021, og at han blev private banking kunde i Nykredit Bank, hvilket måtte forudsætte at klageren havde en vis formue. Den låneoptagelse, som skete ved realkreditbelåning gennem Nykredit Bank i oktober 2021 og januar 2022, må have haft betydelige privatøkonomiske konsekvenser for klageren, der er invalidepensionist. Det er ikke oplyst, hvad provenuet blev anvendt til. Det var endvidere Gældsstyrelsen, som foretog udlæg i ejendom 1 i december 2023 – flere år efter erhvervelsen af ejendommen. Der er ingen oplysninger om gæld til det offentlige i juli 2021. Der ses samlet set ikke at være oplysninger om formueforholdene i et omfang, der kan godtgøre et tab, som kan henføres til sparekassens handlinger.
Såfremt der har bestået et erstatningskrav mod sparekassen, er kravet forældet, idet klageren har været fuldt ud bevidst om den samlede overførsel af restkøbesummen på huset – de faktiske forhold – siden juli 2021. Kravet blev først rejst over for sparekassen den 16. august 2024, hvorfor kravet er forældet i henhold til forældelseslovens § 3.
Nykredit Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med bevilling af lånene til klageren.
Det fremgår af fogedrettens kendelse, at klagerens midler mistede status som kreditorbeskyttede allerede som følge af den sammenblanding, der skete i Sparekassen Sjælland-Fyn. Banken var ikke involveret i sammenblandingen, som skete hos Sparekassen Sjælland-Fyn, inden klageren blev kunde i banken. Banken kan derfor ikke bebrejdes for sammenblandingen af midlerne og kan derfor ikke siges at have handlet ansvarspådragende i forbindelse med, at klagerens midler mistede kreditorbeskyttelsen.
Klageren anfører, at banken burde havde rådgivet ham om kreditorbeskyttelse i forbindelse med den efterfølgende låneoptagelse i ejendom 1. Banken var imidlertid i forbindelse med den efterfølgende låneoptagelse ikke vidende om, at ejendom 1 var blevet finansieret med midler, som klageren antog var kreditorbeskyttede. Da der ikke var tinglyst en servitut om kreditorbeskyttelse, var der ingen anledning for banken til at rådgive klageren herom. Selv om banken havde rådgivet klageren om kreditorbeskyttelse, ville dette ikke, jf. fogedrettens kendelse, have ændret på det forhold, at beskyttelsen var bortfaldet allerede, inden klageren blev kunde hos Nykredit Bank.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor han blandt andet havde en lønkonto -063 (lønkontoen).
Den 9. juli 2021 modtog klageren 3.908.750 kr. for tab af erhvervsevne, der blev ind-sat på konto -668 (§ 513-kontoen) oprettet i henhold til retsplejelovens § 513.
Klageren modtog ligeledes den 9. juli 2021 på lønkontoen et beløb på 3.242.392 kr. for tabt arbejdsfortjeneste, 72.500 kr. for erstatning for svie og smerte og renter på 1.388.852,56 kr., i alt 4.703.744,56 kr.
I forbindelse med klagerens køb af en ejendom, ejendom 1, gav klageren sparekassen nogle betalingsinstruktioner, blandt andet om overførsel af et beløb fra § 513-kontoen til en skødedeponeringskonto.
Sparekassen har oplyst, at den overførte 3.761.600 kr. fra § 513-kontoen til lønkonto-en den 14. juli 2021 og herefter straks overførte samlet i alt 4.135.000 kr. fra lønkontoen til deponering i forbindelse med ejendomshandlen. Efter at klageren havde protesteret mod, at der var ført penge fra § 513-kontoen til hans lønkonto, overførte den 3.448.200 kr. fra lønkontoen til § 513-kontoen den 19. juli 2021.
I sommeren 2021 henvendte klageren sig til Nykredit Bank med et ønske om at blive kunde. Klageren blev i oktober 2021 kunde i bankens Private Banking Afdeling, som i den forbindelse formidlede et realkreditlån hos Totalkredit på 2.009.958 kr. i ejendom 1. Realkreditpantebrevet blev tinglyst den 22. oktober 2021.
Den 27. januar 2022 blev der endvidere tinglyst et realkreditpantebrev på 640.000 kr. til Totalkredit med pant i ejendom 1.
Den 15. august 2024 afsagde fogedretten en kendelse i en sag mellem Gældsstyrelsen og klageren vedrørende et udlæg foretaget i ejendom 1 den 12. december 2023. Af kendelsen fremgik blandt andet: ”Uanset at beløbet fra den beskyttede konto ved en fejl fra sparekassens side blev overført til skyldnerens lønkonto og herefter for størstedel af beløbet blev tilbageført til den beskyttede konto få dage senere, er beløbet blevet sammenblandet med skyldnerens øvrige formue, og da skyldneren ved efterfølgende låneoptagelse i ejendommen har disponeret på en sådan måde, at betingelserne for at opretholde udlægsfritagelsen heller ikke af den grund længere er til stede, jf. retsplejelovens § 513, stk. 1, jr. stk. 4, vil udlægget af 12. december 2023 være at stadfæste.”
Klageren har blandt andet stillet krav om, at Sparekassen Sjælland-Fyn og/eller Nykredit Bank skal betale fuld kompensation for hans økonomiske tab.
Ankenævnet finder, at afgørelsen af om klageren på grund af Sparekassen Sjælland-Fyns handlemåde har lidt et erstatningsberettiget tab, kræver en bevisførelse bl.a. i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen over Sparekassen Sjælland-Fyn, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Afgørelsen af, hvorvidt Nykredit Bank har handlet ansvarspådragende på grund af manglende/utilstrækkelig rådgivning, afhænger i første række af, om Nykredit Bank har været vidende om, at ejendom 1 efter klagerens opfattelse var erhvervet for kreditorbeskyttede midler.
Afgørelsen heraf kræver en bevisførelse bl.a. i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor også klagen over Nykredit Bank, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har taget stilling til, om et eventuelt erstatningskrav er forældet.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen over Sparekassen Sjælland-Fyn.
Ankenævnet kan ikke behandle klagen over Nykredit Bank.
Klageren får klagegebyret tilbage.