Spørgsmål om ansvar som følge af bortfald af forsikring i forbindelse med overførsel af kundeforhold.

Sagsnummer:174/2006
Dato:21-12-2006
Ankenævn:John Mosegaard. Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Forsikring - dækning ved pengeinstitutskifte
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om ansvar som følge af bortfald af forsikring i forbindelse med overførsel af kundeforhold.
Indklagede:Sparekassen Thy
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse imod, at en gruppeinvaliderenteforsikring bortfaldt i forbindelse med, at hun i 2001 overførte sit engagement til indklagede.

Sagens omstændigheder.

I 1998 indgik klageren en aftale med pengeinstituttet P om oprettelse af en kapitalpension med en tilknyttet gruppeinvaliderenteforsikring. Forsikringen ville komme til udbetaling ved klagerens tab af erhvervsevne før udgangen af 2036, hvor klageren fylder 60 år. På kapitalpensionen skulle der månedligt indbetales 250 kr. Indbetalingerne skulle pristalsreguleres en gang årligt. Forsikringspræmierne skulle betales via kapitalpensionskontoen. Ifølge en prognose for ordningen ville indbetalingerne i årene 1999-2004 udgøre i alt 19.302 kr. I samme periode ville præmiebetalingerne udgøre 12.226 kr.

Klagerens engagement med P bestod i øvrigt af en kassekredit på 30.000 kr.

I foråret 2001 tilbød indklagede at overtage engagementet. Klageren kunne herved opnå en væsentlig lavere rente på kassekreditten.

Klageren har anført, at hun accepterede tilbuddet på betingelse af, at hun hos indklagede fik de samme konti/forsikringer, som hun havde hos P. Indklagede har anført, at klageren ikke positivt omtalte nogen tilknyttet forsikringsordning, men blot udtalte, at hun ønskede de samme konti og ordninger som hos P.

Den 10. juli 2001 anmodede indklagede P om at overføre klagerens engagement.

Den 1. august 2001 sendte P følgende skrivelse til klageren:

"…

Vi har den17.7.2001 modtaget anmodning om overførsel af Deres Kapitalpension, kontonr. […] til [indklagede].

Pensionsordningen er tilknyttet en Gruppeinvaliderente med grunddækning.

Hvis en overførsel bliver gennemført, vil det i henhold til forsikringsbetingelserne medføre, at forsikringsdækningen ophører, når kontoen bliver opgjort og overført til det nye pengeinstitut.

Har vi ikke hørt fra Dem senest 8 dage fra dato, vil Deres anmodning om overførsel blive efterkommet hurtigst muligt efter udløb af eventuelt opsigelsesvarsel på investeringspleje.

…"

Indklagede modtog en kopi af skrivelsen og har under sagen fremlagt denne med følgende håndskrevne notat:

"Talt med [klageren] og hun ønsker ikke forsikringen forlænget, idet hun mener den ligger til sikkerhed for hendes lån."

I december 2004 anbefalede indklagede klageren at investere det aktuelle indestående på kapitalpensionskontoen.

Klageren har anført, at hun i den forbindelse konstaterede, at indeståendet på kapitalpensionskontoen var væsentligt større, end hun havde forventet, og at det viste sig, at årsagen hertil var, at der efter overførslen fra P ikke var blevet trukket forsikringspræmie.

Klageren rettede henvendelse til indklagede med krav om genetablering af forsikringen. Indklagede forsøgte at tegne en ny gruppeinvalideforsikring på klageren, hvilket på grund af et sygdomsforløb efter engagementsoverførslen imidlertid ikke kunne lade sig gøre.

Parternes påstande.

Den 4. juli 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal overtage den forsikring, som hun havde hos P.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at engagementsoverførslen skete på indklagedes initiativ. Hun accepterede indklagedes tilbud på den klare betingelse, at indklagede overtog det samlede engagement, herunder den forsikring, der var knyttet til kapitalpensionen.

Forsikringen var oprettet efter råd fra hendes forældre, som var villige til at betale præmien, hvis hun ikke selv havde råd.

Det bestrides, at hun i forbindelse med engagementsoverførslen ønskede, at forsikringen skulle ophøre. Tværtimod var hun via sine forældre opmærksom på vigtigheden af at opretholde forsikringen, idet det jo er "for sent at forsikre huset, når det er brændt".

Hun stolede på indklagede, der lovede at ordne alle formaliteter i forbindelse med overførslen. Efter overførslen fortsatte hun med at betale 250 kr. pr. måned på det, som hun troede var en forsikring.

Hun var uforstående over for indklagedes investeringsforslag i december 2004, da hun antog, at den største del af hendes indbetalinger på kapitalpensionen blev anvendt til dækning af forsikringspræmie. Hun kontaktede derfor indklagede, som oplyste, at hun kun havde opsparing og ingen forsikring.

Indklagede oplyste til hendes forældre, at der i forbindelse med overførslen ikke var fremkommet nogen oplysninger om en eventuel forsikring via P. Først efterfølgende foreviste indklagede skrivelsen fra P med indklagedes håndskrevne notat.

Den manglende overførsel af forsikringen beror på indklagedes fejl, og indklagede bør vedstå sit ansvar herfor.

Indklagede har anført, at klageren blev kontaktet umiddelbart efter, at man ved skrivelsen fra P blev klar over, at der var knyttet en forsikringsordning til klagerens kapitalpension. Klageren oplyste, at hun mente, at forsikringen var blevet oprettet som en betingelse for kassekreditten. Da indklagede ikke havde stillet et tilsvarende krav, ønskede hun ikke at fortsætte med forsikringen. Klagerens beslutning blev noteret på skrivelsen og meddelt P, hvorefter kontiene blev overført og forsikringen ophævet.

Desværre fik man ikke indhentet klagerens underskrift på den telefoniske aftale om, at hun ikke ønskede forsikringen gentegnet via indklagede.

Klageren har selv forholdt sig passiv til brevet fra P og har herved pådraget sig i hvert fald et medansvar for, at forsikringen blev ophævet.

Det erindres ikke, om klageren blev opfordret til at beholde en forsikringsordning i tilknytning til kapitalpensionen. Da man imidlertid kun havde interesse i, at klageren videreførte den omhandlede forsikring, forekommer det naturligt, om klageren blev opfordret hertil.

Indklagede har generelt meget fokus på, at der ikke utilsigtet sker ophævelse af forsikringsordninger i forbindelse med overførsler.

Det håndskrevne notat blev fundet frem, da klagerens mor i 2004 henvendte sig om forsikringen. Klagerens antydning af, at notatet skulle være foretaget efterfølgende er helt uacceptabel.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at hun i forbindelse med indgåelsen af overførselsaftalen med indklagede fremhævede, at hun ønskede hele sit engagement med P overført, herunder den via P tegnede forsikring i tilknytning til kapitalpensionen. Klageren har endvidere anført, at hun stolede på, at indklagede sørgede for, at alle formaliteter blev bragt i orden, og at hun ikke på noget tidspunkt udtrykte ønske om, at forsikringsdækningen skulle bortfalde. Indklagede har anført, at man først fik kendskab til klagerens forsikring ved modtagelsen af P's skrivelse af 1. august 2001, og at man på grundlag af skrivelsen rettede telefonisk henvendelse til klageren, som oplyste, at hun ikke ønskede at fortsætte forsikringen. Til støtte herfor har indklagede bl.a. henvist til sit notat på skrivelsen af 1. august 2001.

På baggrund af disse modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.