Tvist om, hvorvidt aftale om salg af værdipapirer var indgået.

Sagsnummer:47/2001
Dato:09-05-2001
Ankenævn:Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Grit Munk, Bjarne Lau Pedersen, Ole Reinholdt
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - ikke-effektueret ordre
Ledetekst:Tvist om, hvorvidt aftale om salg af værdipapirer var indgået.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med manglende gennemførelse af salg af nogle værdipapirer

Sagens omstændigheder.

Torsdag den 21. december 2000 kl. ca. 9.45 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede. Klageren, der er kunde i indklagedes Odense afdeling, ønskede at tale med indklagedes medarbejder LL, med hvem han sædvanligvis havde kontakt. Klageren ønskede ved henvendelsen at afgive ordre om salg af et antal investeringsforeningsbeviser i Bank Invest og Jyske Invest samt nogle Danske Bank aktier. Indklagede tilbød at sælge papirerne, men klageren afgav ikke salgsordre, da han ønskede at drøfte salget og genkøb af papirerne med LL.

Klageren har anført, at baggrunden for salget var, at han er tilknyttet erhvervsskatteordningen. Af denne grund var det vigtigt, at salget af aktierne skete således, at provenuet indgik på hans konto senest sidste bankdag i år 2000 (fredag den 29. december).

Klageren har yderligere anført, at han omkring kl. 12.45 samme dag igen forsøgte at komme i kontakt med LL. Forinden havde han anmodet en medarbejder i indklagedes afdeling i København om at sende en e-mail til Odense afdeling. Han opnåede dog ikke kontakt med LL, inden han forlod sin bopæl omkring kl. 13.30.

Fredag den 22. december 2000 var der ikke kontakt mellem klageren og indklagede.

Klageren, der er speciallæge, har anført, at han som følge af konsultationer først på dagen den 22. december 2000 ikke havde tid til at kontakte indklagede; senere havde han frokost med sine børn og deres partnere. Han var hjemme hele dagen.

Ved skrivelse af 24. december 2000 rettede klageren skriftlig henvendelse til indklagedes Odense afdeling og redegjorde for sine forsøg på at komme i kontakt med afdelingen den 21. samme måned. Klageren anførte, hvilke papirer han ønskede at sælge, og at salget skulle ske den 27. december 2000 således, at beløbet kunne indgå på hans konto inden årets udgang. Tilbagekøb af papirerne skulle ske første bankdag i januar 2001 til samme kurs. Klageren anmodede indklagede om at kontakte ham telefonisk tidligt om formiddagen den 27. december 2000.

Klageren har anført, at han den 27. december 2000 kontaktede afdelingen i København kl. ca. 9.45; han satte en medarbejder ind i situationen, og det blev lovet, at man ville sende e-mail til Odense. Han rykkede kl. godt 13.00, hvor han fik oplysning om, at der stadig var ventetid for telefonisk kontakt til Odense afdeling. Også denne dag skulle han til et arrangement om eftermiddagen og blev afhentet kl. 13.30.

Ved skrivelse af 27. december 2000 meddelte medarbejderen LL, at denne forgæves havde forsøgt at kontakte klageren. LL anførte endvidere, at det ikke var muligt for indklagede at sælge klagerens papirer med afregning inden 1. januar 2001. Klageren blev opfordret til hurtigst muligt at rette henvendelse "for en afklaring".

Den 28. december 2000 drøftede klageren salget af de omhandlede papirer med LL. Klageren fik oplysning om, at ved salg samme dag ville afregningsbeløbet først indgå den efterfølgende 3. bankdag. På baggrund heraf blev det drøftet, om handlen alligevel kunne afvikles således, at afregningsbeløbet indgik senest 29. december 2000. Klageren har anført, at efter at LL havde konfereret med en overordnet, tilbød indklagede at sælge papirerne og indsætte beløbet inden årsskiftet; afregning skulle dog ske til gennemsnitskurserne for den 21. december 2000. Baggrunden for valget af den 21. var, at det var denne dag, han forgæves havde forsøgt at afgive salgsordre. Ved en efterfølgende telefonisk kontakt, hvor kurserne blev oplyst for ham, beregnede han indklagedes fortjeneste ved fremgangsmåden til ca. 3000 kr., hvad han ikke fandt rimeligt. Hans afsluttende bemærkning til LL var, at "når aktierne er solgt til den af jer dikterede kurs, vil jeg helt klart overveje at skifte bank".

Indklagede har anført, at klageren ønskede at differentiere handelsdagene for de enkelte værdipapirer i sit favør. Klageren afsluttede telefonsamtalen med en klar og præcis instruks om, at der ikke skulle foretages nogle værdipapirhandler.

Ved skrivelse af 6. januar 2001 rykkede klageren for afregning af de omhandlede værdipapirer. Ved fremsendelse af skrivelse af 6. samme måned fremsendte indklagede kopi af 2 fondsordrer afgivet af klageren den 4. samme måned.

Efter at klageren havde tilkendegivet over for LL, at det var afregninger vedrørende handler den 28. december 2000, som han rykkede for, meddelte LL ved skrivelse af 10. januar 2001:

"Jeg er ikke bekendt med andre handler den 28.12.00. Vi talte sammen efter jul, vedrørende Deres brev af 24.12-00, men De ønskede ikke at handle på de betingelser vores børs tilbød"

Parternes påstande.

Klageren har den 8. februar 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at såfremt salget af de omhandlede aktier var sket senest den 22. december 2000, ville afregning med sædvanlig valør på 3. bankdag kunne være sket inden udgangen af 2000.

Han finder det mærkværdigt, at indklagede på baggrund af forløbet den 21. december 2000 ikke forsøgte at kontakte ham i hvert fald den følgende dag. Det er korrekt, at han af indklagedes kundeservicecenter blev tilbudt salg af aktierne. Han fandt imidlertid det mere relevant at drøfte salget med LL under hensyn til hans ønske om en tilbagekøbsordning.

Ved den telefoniske kontakt den 28. december 2000 afgav han ordre om salg af papirerne i overensstemmelse med indklagedes forslag således, at afregning kunne være sket inden årets udgang. At ordre blev afgivet, støttes af et fremlagt telefonnotat foretaget af ham ved telefonsamtalen, hvor hans afsluttende bemærkning som citeret ovenfor til LL er nedfældet.

Den 4. januar 2001 afgav han tidligt på dagen ordre om køb af værdipapirer for ca. 100.000 kr. Beløbet svarede til det forudsatte provenu ved salget af de omstridte papirer. Dette støtter hans opfattelse af, at han den 28. december havde afgivet bindende salgsordre.

Det manglende salg af papirerne i 2001 har medført en ekstra skattebetaling for ham i størrelsesorden 30.000 kr. Hertil skal lægges, at han ved salg af 2 af papirerne ville realisere et tab, som kunne fragå et overskud, han havde på andre aktiehandler i år 2000. Dette bevirker et yderligere tab på ca. 9.000 kr.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klagerens henvendelse den 21. december 2000 blev betjent af indklagedes kundeservicecenter, som tilbød at gennemføre ekspeditionerne. Klageren afslog, idet han ønskede ekspeditionerne udført af en bestemt medarbejder i Odense afdelingen. Der blev herefter givet besked til den pågældende medarbejder om at kontakte klageren, men klageren fik ikke garanti for, at han ville blive kontaktet samme dag.

Odense afdeling modtog den 27. december 2000 klagerens skrivelse af 24. samme måned og forsøgte forgæves at kontakte klageren. Ved skrivelse af samme dag fik klageren oplysning om, at det ikke var muligt at gennemføre handlerne med valør inden årets udgang.

Ved den telefoniske kontakt den 28. december 2000 tilbød man at gennemføre handlerne til de gældende kurser den 21. samme måned. Klageren anmodede imidlertid om at differentiere handelsdagene for de enkelte papirer i sit favør. Indklagede ønskede ikke at imødekomme dette ønske. Klageren afsluttede herefter telefonsamtalen med en klar og præcis instruks om, at der ikke skulle foretages værdipapirhandler.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig som følge af, at den pågældende medarbejder ikke kontaktede klageren den 21. eller 22. december 2000.

Klageren har anført, at han under telefonsamtalerne den 28. december 2000 med indklagedes medarbejder afgav ordre om salg af de tre poster værdipapirer, selv om han ikke var tilfreds med, at salgene skulle ske til kurserne den 21. december 2000. Indklagede har anført, at klageren afgav instruks om, at værdipapirerne ikke skulle sælges på de vilkår, indklagede tilbød. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til klagen under disse omstændigheder ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.